Sidste dages helliges røster
Her af en årsag
Vor himmelske Fader elsker os og velsigner os nogle gange på måder, som vi ikke forventer.
Foto af bøger: Getty Images
Jeg havde været på en mission i Holland og Belgien i over et år, da min missionspræsident ringede for at informere mig om, at jeg skulle overflyttes til at nyt område.
Han fortalte mig, hvor jeg skulle hen, og hvem min kammerat skulle være, og så takkede han mig for min villighed til at tjene. Jeg havde håbet på at komme hen til et andet område. Men jeg flyttede på tværs af landet til mit nye område og gjorde mit bedste for ikke at tænke på det og komme i gang med arbejdet.
Fra det øjeblik hvor jeg ankom, spekulerede jeg på, hvorfor jeg var blevet sendt herhen. En dag sagde min kammerat, at vi havde en aftale med en kvinde fra Puerto Rico, der ikke var så aktiv. Hun talte kun spansk. Heldigvis talte min kammerat spansk, for jeg gjorde ikke!
Ved mødet smilede og nikkede jeg bare, mens min kammerat talte med søsteren. Før vi gav vores budskab, spurgte min kammerat søsteren, om hun havde en udgave af Mormons Bog på hollandsk, som jeg kunne bruge til at følge med i. Vi havde givet vores sidste eksemplar bort tidligere den dag. Hun tog en bog ned fra den øverste hylde.
Min kammerat åbnede bogen og læste forsiden. Hun kiggede over på mig og spurgte: »Kender du denne person?«
Hun viste mig forsiden, hvorpå der var et vidnesbyrd, der var skrevet af en anden ældste Morell. Jeg genkendte adressen, som stod ved budskabet.
For år tilbage havde min fætter tjent i denne søsters menighed som missionær i Puerto Rico. Da han og hans makker opdagede, at hun var ved at flytte til Holland, gav de hende en hollandsk Mormons Bog med deres skrevne vidnesbyrd.
Efter at have læst min fætters vidnesbyrd fik jeg en stærk tilskyndelse. »Der er en grund til, at du er her,« virkede det som om, at Ånden sagde. »Der er folk i området her, som venter på at få bragt evangeliet gennem dig.«
Da vi forklarede, at den ældste, som skrev dette vidnesbyrd, var min fætter, sagde hun, at hun følte, Gud rakte ud mod hende for at vise, hvor meget han elskede hende og ville have hende til at komme tilbage til Kirken.
Vor himmelske Fader elsker os og velsigner os nogle gange på måder, som vi ikke forventer. Jeg følte mig ydmyg over at være et redskab i Herrens hænder som velsignede denne søsters liv.