Hvordan modtager vi Herrens hvile?

Alma underviser om, hvordan vi kan forberede os på at gå ind til Herrens hvile.

Billede

en kvinde beder

Frelseren indbød alle mennesker:

»Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.

»Tag mit åg på jer, og lær af mig … så skal I finde hvile for jeres sjæle.

For mit åg er godt, og min byrde er let« (Matt 11:28-30).

I relaterede lærdomme i Alma 13 talte Alma om dem, »som blev gjort rene og gik ind til Herrens hvile« (v. 12). Så kom han med denne opfordring: »Jeg ønsker, at I skal ydmyge jer for Gud og frembringe de frugter, som er omvendelsen værdig, så I også kan gå ind til denne hvile« (v. 13).

Når vi forsager vores synder og omvender os, kan vi blive fyldt med fred og have Helligåndens konstante ledsagelse. I vers 28 og 29 nævner Alma, hvordan vi kan forberede os på at gå ind til Guds hvile:

Vi må ydmyge os for Herren
Påkalde hans hellige navn
Våge og altid bede for at modstå fristelse og for at blive ledt af Ånden
Have tro på Herren
Have håb om, at vi vil modtage evigt liv
Altid have Guds kærlighed i vores hjerte.

Præsident Russell M. Nelson har undervist om, at vi ved at efterleve Jesu Kristi højere love kan finde hvile, lettelse og fred – ikke blot i evigheden, men i vores liv nu. Han forklarede:

»Derfor har pagtsholdere ret til en særlig form for hvile, som kommer til dem gennem deres pagtsforhold til Gud …

Når vi stræber efter at leve efter Jesu Kristi højere love, begynder vores hjerte og vores væsen at ændre sig. Frelseren løfter os op over denne faldne verdens tiltrækningskraft ved at velsigne os med større næstekærlighed, ydmyghed, gavmildhed, venlighed, selvdisciplin, fred og hvile.

Nu tænker I måske, at dette lyder mere som hårdt åndeligt arbejde end som hvile. Men her er den store sandhed: Mens verden insisterer på, at magt, besiddelser, popularitet og kødets glæder bringer lykke, er det ikke tilfældet! Det kan de ikke. Det, de producerer, er intet andet end en hul erstatning for ›den velsignede og lykkelige tilstand for dem, der holder Guds befalinger‹ [Mosi 2:41].

Sandheden er, at det er langt mere udmattende at søge lykken der, hvor man aldrig kan finde den!«¹