Overvejer I at blive gift igen senere i livet?

Norman C. Hill

At gifte sig igen kan skabe både udfordringer og glæder.

Billede

to blomster

Da min ven Susans mand døde efter 25 års ægteskab, syntes hun, at hun var for gammel til at blive gift igen. »Jeg er tilfreds med at være enke resten af mit liv,« sagde hun.

Men – overraskende nok – giftede hun sig igen to år senere. Hendes mand, George, var også enkemand. I dag lever de et lykkeligt liv sammen og deler fælles interesser som historisk forskning og tjeneste i Kirken og lokalsamfundet.

Glæder og udfordringer

Det lyder måske som en historie om at leve lykkeligt til sine dages ende. Men Susan og George er helt blive enige om, at det i alle aldre kan skabe både glæde og udfordringer at gifte sig igen. Dette kan især være tilfældet for dem, der blev beseglet i templet for deres første ægteskab. Mit eget liv er et godt eksempel.

Jeg elskede min hustru Raelene og værdsætter vores tempelægteskab. Da hun uventet døde efter 42 års ægteskab, var jeg fortvivlet. Jeg led meget af selvmedlidenhed i næsten et år. Til sidst fandt jeg et nyt job i en ny by. Jeg følte mig klar til at starte på en frisk. Jeg overvejede at date. Men ville det betyde, at jeg ikke var loyal?

Jeg rådførte mig med en ven, der havde giftet sig igen. »Det er en personlig beslutning,« sagde han. »Du kender din afdøde hustru. Hvad ville hun tænke? I kender jeres familie, og hvordan de vil reagere. Det er ligesom enhver anden beslutning – den bør gribes an med ydmyghed og bøn.«

En anden ven, der har giftet sig igen, har sagt: »Det handler ikke om at komme videre. Det handler om at gå fremad i tro, uanset om man gifter sig igen eller forbliver enlig.«

Så jeg granskede skrifterne og læste ofte beretningen om Ruth, der var enke og hendes svigermor, No’omi, der følte, at »den Almægtige [havde] forbitret [hendes] liv« (Ruth 1:20), fordi hun havde mistet sin mand og to sønner. Boaz giftede sig til sidst med Ruth efter han var blevet rørt over alt det, hun havde gjort for sin svigermor efter hendes mand var død« (se Ruth 2:11). Denne »kærlighedshistorie« i skriften mellem Ruth og Boaz mindede mig om, at Gud altid er nær, selv i vores mørkeste stunder, og kan vejlede os i alle livets beslutninger.

Jeg begyndte at date igen, og til sidst mødte jeg min nuværende hustru Stephanie. Da vi blev gift, afgjorde vi, at det at forvente, at alt skulle være det samme som i vores første ægteskab eller at sammenligne os med tidligere ægtefæller eller omstændigheder, var en opskrift på katastrofe. Vi var nødt til at skabe vores egen »bonusfamilie« ved at inkludere alle vores børn i vigtige beslutninger og alle vores børnebørn i nye traditioner.

Et personligt valg – enlig eller gift på ny

Skrifterne har mange eksempler på retskafne personer, der forblev enlige efter en ægtefælles død. Enken i Sarepta fejres for sin trofasthed og gavmildhed (se 1 Kong 17:8-16). Den enke, der lagde to skærv i skatkammeret, blev rost af Frelseren for at have givet »alt, hvad hun havde, alt det, hun havde at leve af« (se Mark 12:44). Salmisten bemærker, at Herren befrier faderløse og enker (Sl 146:9). Disse eksempler minder os om, at Herren er meget opmærksom på dem, der har mistet en ægtefælle. Ældste Gerrit W. Gong fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Vores status hos Herren og i hans kirke afhænger ikke af vores ægteskabelige status, men af hvorvidt vi forbliver trofaste og tapre Jesu Kristi disciple.«¹

Præsident Dallin H. Oaks, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, var kun syv år gammel, da hans far døde af tuberkulose. Hans mor forblev enlig resten af sit liv, mens hun udførte en betydelig kirketjeneste og samfundstjeneste, deriblandt som borgmester i byen Provo.

»Jeg blev velsignet med en helt speciel mor,« husker præsident Oaks. »Hun var helt sikkert en blandt mange ædle kvinder, der har levet i de sidste dage.«²

Hold ved i evangeliet

Da ældste Randy D. Funk tjente som medlem af De Halvfjerds, bemærkede han: »Nogle årsager til ulyksalighed … bedrøvelse og ensomhed fordi en elsket dør og frygt opstår af usikkerhed omkring, hvad der sker, når vi dør.« Som modgift foreslog han, at »den indre fred ved at være tryg i Guds fold« kan bygge bro over en sådan ensomhed og usikkerhed.³

Ældste Gong har bemærket, at tro, overholdelse af pagter og en overflod af velsignelser er meget tilgængelige for dem, der vælger ikke at gifte sig igen efter tabet af en ægtefælle. Han fortæller om en af sin families forfædre, der »blev ladt tilbage med fem små børn, da hendes mand og ældste søn døde pludseligt med blot få dages mellemrum. Bedste var enke i 47 år og opdragede sin familie med kærlig støtte fra lokale ledere og medlemmer. I de mange år lovede Bedste Herren, at hvis han ville hjælpe hende, så ville hun aldrig klage. Herren hjalp hende. Hun klagede aldrig.«⁴

Billede

blomsterarrangement

Blandede familier

At blande familier er noget, der overvejes i mange ægteskaber, og det kan være særligt udfordrende, når børn er involveret, uanset hvilken alder de har. En af de største udfordringer kan faktisk være at få børn til at acceptere nye forhold.

Børn er ofte oversete sørgende, når en forælder er gået bort. De kan føle sig fortabte i den nye sammensætning – eller i det mindste føle et ønske om at rådføre sig med hinanden om beslutninger, der påvirker familien. De har måske minder, som de ikke længere føler, at de kan dele. »Husk den gang, hvor vi …« kan føle os ufuldstændige og måske endda uønsket. De kan finde det udfordrende at tilpasse sig deres levende forældres nye forhold, herunder finde det svært at give deres kærlighed og loyalitet til en stedforælder.

Selv under de bedste omstændigheder kan en ny ægtefælle føle sig som en outsider. »Selv når familiens medlemmer gør alt, hvad de kan, for at byde jer velkommen, kan man stadig føle, at man er udenfor meget af tiden,« siger en kvinde, der giftede sig igen. Hendes råd? »Husk, at I ikke erstatter nogen; I føjer bare til familien. Giv det masser af tid og kærlighed.«

Sommetider er det ikke så meget de planlagte eller bevidste aktiviteter, men snarere de enkle og spontane oplevelser, der fremmer dette nye forhold. Disse tre ting synes at hjælpe:

At dyrke sport, musik og andre personlige interesser, der betyder noget for hvert barn.
At øve sig i at lytte og være nærværende uden at give for mange råd.
At dele personlige oplevelser og vise sårbarhed.

Børn og børnebørn

I stedet for at trække sig tilbage fra den øvrige familieaktivitet og holde sig på sidelinjen kan »bonusforældre« og bedsteforældre søge efter fælles interesser med den enkelte familie og finde nye ideer og tilgange sammen. I vores bonusfamilie deler vi sms’er om emner, der spænder fra opdragelse til politik, forretningsforetagender til tips om motion, madlavning til historisk fiktion. Vi begyndte at mødes hver for sig online med hver af de to familier under pandemien for at studere Kom og følg mig sammen og er fortsat lige siden.

Balancegang

Det kan være udfordrende og svært at afbalancere fritidsaktiviteter, huslige pligter og især familiens økonomi i et nyt ægteskab senere i livet. Det kræver empati, ømhed og »en sagtmodig og stille ånds uforgængelige skønhed« (1 Pet 3:4) at navigere i nye og til tider modstridende krav.

Hvert par vil og må finde deres egne løsninger i forbindelse med at navigere i pligter, fritid og økonomi. Hvis præferencer drøftes åbent sammen, kan de fleste forskelle overkommes med tiden . Som en nyttig retningslinje for sådanne drøftelser kan I overveje dette råd om målsætning fra præsident M. Russell Ballard (1928-2023), fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum: »Sæt kortsigtede mål, som I kan nå. Sæt afbalancerede mål – ikke for mange eller for få, og heller ikke for høje eller for lave. Skriv jeres opnåelige mål ned og arbejd på dem i henhold til, hvor vigtige de er. Bed om himmelsk vejledning i jeres målsætning.«⁵

Et andet ægteskab kan, ligesom et første ægteskab, være tilfredsstillende eller stressende og svært. Meget afhænger af parrets evne til at håndtere almindelige problemer sammen. Mange, der bliver gift igen senere i livet, oplever, at livet kan blive rigere med nogen at tale med, grine med og endda dele sorger med, når der er brug for det. Ligesom enhver anden troshandling kræver et nyt ægteskab, at man udviser kristuslignende egenskaber som tålmodighed, overbærenhed, tilgivelse, venlighed og kærlighed.

Forfatteren bor i Utah i USA.