»Hvad mener vi, når vi siger, at Kirken er sand?«, Liahona, juni 2024.
Hvad mener vi, når vi siger, at Kirken er sand?
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, der ledes af Frelseren selv, tilvejebringer de lærdomme, den præstedømmemyndighed og de ordinancer og pagter, der fører os tilbage til vores himmelske hjem.
Vi bliver ofte varme om hjertet, når vi hører nogen bære deres vidnesbyrd og sige: »Jeg ved, at Kirken er sand.« Det er betydningsfuldt, at Ånden ligeledes bærer vidnesbyrd om den sandhed for os.
Alligevel virker det som om, at de nuværende kulturelle tendenser har bragt udbredt mistillid med sig i forhold til institutioner generelt og i særdeleshed i religiøse organisationer. I modsætning dertil indgår sidste dages hellige pagt om at støtte Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i dens grundlæggende mission om at opbygge Guds rige på jorden og etablere Zion, alt sammen i glædelig forventning om Jesu Kristi andet komme. Når vi gør det, anerkender vi, at det kun er gennem den formelle organisering af Herrens genoprettede kirke, at disse dyrebare formål kan opnås.
I Det Nye Testamente er det tydeligt, at Herren Jesus Kristus under sin jordiske tjenestegerning ikke blot inspirerede et fællesskab af troende, men også organiserede sin kirke med kaldede, oplærte og ordinerede ledere (se Ef 4:11-16). Kirken var vigtig for ham. Kirken er i dag, ligesom dengang, »bygget på apostlenes og profeternes grundvold med Kristus Jesus selv som hovedhjørnesten« (Ef 2:20; se også Matt 16:17-18). Bibelen siger, at efter Herrens opstandelse »føjede [han] hver dag nogle til, som blev frelst« (ApG 2:47).
Hvad hvis Kirkens ledere ikke er fuldkomne?
Nogle tøver måske med at vidne om Kirkens sandhed, fordi de fornemmer, at Kirken og dens ledere måske ikke er fuldkomne. Det er sandt, at hverken Kirken eller dens ledere er fuldkomne, ej heller har de hævdet at være det! Det er værd at bemærke, at der intet sted i skrifterne eller i Kirkens lederes lærdomme står, at Herrens formål var at fuldkommengøre Kirken. Apostlen Paulus skrev rettere:
»Og han har givet os nogle til at være apostle, andre til at være profeter, andre til at være evangelister og andre til at være hyrder og lærere
for at udruste de hellige til at gøre tjeneste, så Kristi legeme bygges op,
indtil vi alle når frem til enheden i troen og i erkendelsen af Guds søn, til at være et fuldvoksent menneske, en vækst, som kan rumme Kristi fylde« (Ef 4:11-13).
Så Herrens mål er at fuldkommengøre de hellige, ikke fuldkommengøre Kirken. Vi kan finde trøst i det princip, fordi det antyder, at der er plads i Herrens kirke til alle os ufuldkomne mennesker!
Faktisk har ældste Dieter F. Uchtdorf, der dengang var andenrådgiver i Det Første Præsidentskab, ved oktoberkonferencen 2013 sagt:
»For at være helt ærlig har der været gange, hvor medlemmer og ledere i Kirken ganske enkelt har begået fejl. Der kan være sagt eller gjort noget, som ikke var i harmoni med vores værdier, principper eller lære.
Jeg formoder, at Kirken kun kan være fuldkommen, hvis det er fuldkomne mennesker, der leder den. Gud er fuldkommen, og hans lære er ren. Men han arbejder gennem os – sine ufuldkomne børn – og ufuldkomne mennesker begår fejl …
Det er desværre sådan, at nogle er snublet over andre menneskers fejltrin. Men trods dette, så er det gengivne evangeliums evige sandhed i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige ikke plettet, formindsket eller ødelagt.
Som Herren Jesu Kristi apostel og som en, der på egen hånd har set Kirkens råd og virke, vidner jeg højtideligt om, at ingen væsentlig beslutning, der påvirker denne kirke eller dens medlemmer, nogensinde træffes uden en oprigtig søgen efter inspiration, vejledning og godkendelse fra vor evige Fader. Dette er Jesu Kristi Kirke. Gud vil ikke tillade, at hans kirke driver bort fra dens fastsatte kurs eller ikke opfylder sin guddommelige skæbne.«1
Nogle gange forsvarer vi en ide om, hvordan Herren interagerer med ledere og medlemmer af sin kirke, som ikke er tjenlig. Vi forventer måske, at Herren bør kontrollere alt, som ledere og administratorer i Kirken gør, så der ikke kan begås fejl af nogen art. Det kan være bedre at erkende, at Herren vejleder disse tjenere, når de bønsomt gør deres bedste inden for deres respektive ansvar for at lede hans værk. Det er sådan, at kærlige forældre underviser deres børn.
Herren giver os vejledning, men udøver generelt ikke kontrol, undtagen i sager, der direkte vedrører vores frelse. Endnu engang er det ikke hans hensigt at fuldkommengøre Kirken, men snarere at fuldkommengøre sine børn, inklusive kirkens ledere og administratorer. Dette mønster med inspireret drift ved Kirkens hovedsæde adskiller sig ikke væsentligt fra den, der anvendes i stave, menigheder og hjem.
Selvom Herren til tider giver os direkte åbenbaring, især til dem, vi opretholder som profeter, seere og åbenbarere, forventer han også, at vi gennemtænker tingene i vores eget sind (se L&P 9:8-9) og »udvirke[r] megen retfærdighed« (L&P 58:27) uden at blive givet »befaling i alt« (v. 26).
Vi kan stole på, at Herren vil vejlede os på vores frelses sti, når vi følger hans kirkes apostolske ledere. Og vi kan finde stor tryghed i Herrens løfte om, at han vil bekræfte sandheden af alt for hver af os, når vi hver især søger den (se Moro 10:5).
Velsignelser i Jesu Kristi Kirke
Så hvad mener vi, når vi siger, at Kirken er sand, hvis vi ikke mener, at den er fuldkommen?
-
Først og fremmest mener vi, at den ledes af Herren Jesus Kristus selv gennem levende profeter og apostle.
-
Vi mener, at den har alle de skrifter, Gud har åbenbaret, og hver eneste læresætning og sandhed, der har betydning for vores frelse.
-
Vi mener, at den besidder præstedømmets myndighed til at lede Kirken og til at administrere de afgørende ordinancer, og vi mener, at disse ordinancer vil være gyldige både i dette liv og i evighederne.
-
Vi mener, at de, der følger forskrifterne i den, vil nyde varig glæde både i dette liv og for evigt.
-
Vi mener, at de, der modtager de frelsende ordinancer og holder de tilhørende pagter og oprigtigt omvender sig, som de bør, vil blive ophøjet i Guds celestiale rige.
-
Og vi mener især, at Helligånden vil bære vidnesbyrd om disse ting for dem, der oprigtigt søger efter sandheden.
At følge Kirkens lærdomme virker – det gør os til bedre mennesker, giver os fred og glæde og forbereder os på at vende tilbage til vor himmelske Fader.
»Kirken er det sidste dages rige, der blev profeteret om. Det er ikke skabt af mennesker, men oprettet af himlens Gud,« har ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum, sagt.2 Det er så vigtigt, at de, der oprigtigt tror på de sandheder, som Jesus Kristus gengav, rejser sig og frimodigt vidner om, at Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er »den eneste sande og levende kirke« (L&P 1:30).
Vi har fuld kærlighed og respekt for alle, der tror på og følger sandhed, hvor end den findes. Vi respekterer og værdsætter den strålende godhed, vi ser i så mange andre kirker, og vi kritiserer ikke nogen gruppes eller enkeltpersons overbevisninger. Men det er tåbeligt at forestille sig, at vi kan tro på Jesus Kristus og de forskrifter, han underviste i, og modtage den fulde gavn af de velsignelser og ordinancer, der kun er tilgængelige i hans genoprettede kirke, uden at tro på, kæmpe for og forsvare den kirke.
Vi bør selvfølgelig vidne om, at Jesu Kristi evangelium, profeten Joseph Smith, Mormons Bog og andre grundbegreber er sande, men det er også meget vigtigt at vidne om, at Kirken, som institution, er sand. I templet lærer vi, at det er der, vores indvielse er fokuseret. Når vi føler sandfærdigheden af den organisation, som Herren selv leder, føler vi os ansvarlige for at være tro mod de læresætninger og den praksis, som Kirken underviser om.
Vær tro mod Kirken
Evangeliets sandheder kræver ikke de helliges forsvar og loyalitet for at bevare dem. De er sande i sig selv. Men tro kan i almindelighed blive så vag, at den hverken har motiverende eller frelsende kraft, og de, der næsten er vantro, kan hævde at holde sig til den (se Jak 2:19-20). Derimod fører en overbevisning om, at Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er sand og vejledt af Herren, os til at deltage i møder, betale tiende og offerydelser, tjene i kaldelser, modtage ordinancer og holde de dertilhørende pagter. Med klar tro og overbevisning kommer klare og overbevisende forpligtelser. Med andre ord, når vi først ved, at den er sand, bliver vi moralsk forpligtet til at handle, som om det er sandt.
Jeg vidner om, at jeg gennem personlig erfaring og ved Helligåndens sikre vidnesbyrd ved, at Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er den sande og levende kirke, som Herren Jesus Kristus leder gennem vores nutidige profeter og apostle. Må vi ikke alene vide, at Kirken er sand, men må vi også med vores ord og gerninger være tro mod Kirken.