»Mod til at fortælle, hvad jeg sætter mest pris på«, Liahona, juli 2024.
Mod til at fortælle, hvad jeg sætter mest pris på
I lighed med min biskop og hans kone havde jeg et mål om at give et eksemplar af Mormons Bog væk hver gang jeg var på cheerleadertur.
Da jeg voksede op, elskede jeg at se, hvordan bedstemors høns samlede deres kyllinger under deres vinger, når det stormede, for at holde dem i sikkerhed og beskytte dem. Dette billede blev vigtigere for mig, da jeg havde læst om det i Mormons Bog (se 3 Ne 10:4-6). Da jeg var ung voksen, fortalte min biskop og hans hustru, der var på mange forretningsrejser, mig, at de gav et eksemplar af Mormons Bog væk til nogen, hver gang de var ude at rejse.
Det inspirerede mig. Jeg beundrede dem, og deres eksempel rørte mit hjerte. Jeg besluttede mig for, at hvis jeg nogensinde fik mulighed for at rejse uden for Utah i USA, ville jeg følge deres eksempel og give et eksemplar af Mormons Bog væk hver gang.
Som cheerleader for Brigham Young-universitetet rejste jeg ofte sammen med cheerleaderholdet. Inden min første tur købte jeg et eksemplar af Mormons Bog og skrev mit vidnesbyrd i den. Jeg ønskede at få mere mod til at dele det, som jeg værdsatte mest, med andre: mit vidnesbyrd og Mormons Bog. Jeg ville gerne være ligesom min biskop og hans hustru. Jeg ville gerne være som Jesus Kristus. Jeg ønskede at hjælpe med at indsamle andre og hjælpe dem til at komme til ham.
Jeg fandt hurtigt ud af, at hvis jeg inden hver tur bad om at blive ledt til dem, der havde brug for den, så dukkede der en person op på rette tid og sted for mig, så det blev naturligt og nemt at dele Mormons Bog. Jo mere jeg øvede mig, jo lettere blev det for mig at dele. Mine rejser blev mere meningsfulde for mig. Jeg blev altid begejstret over at finde vor himmelske Faders velsignede modtager af dette hellige vidnesbyrd om Kristus.
Når jeg rejste, tænkte jeg: »Hvor skal jeg gå hen for at finde den, som vor himmelske Fader sender mig til denne gang? Hvad kan jeg sige til ham eller hende for at udtrykke, hvor dyrebar Mormons Bog er for mig?« Mine tanker og handlinger begyndte at koncentrere sig om andet end mine egne behov og underholdning, og jeg følte en større kærlighed til alle, jeg mødte. Jeg prøvede at se på andre gennem Frelserens øjne. Jeg bad om, at de måtte tage imod den guddommelige gave, som vor himmelske Fader havde sendt mig for at tilbyde dem.
Jeg blev ked af det, da mit sidste år var forbi. Det var en livslang drøm for mig at være cheerleader for BYU. Jeg ville have nydt den utrolige oplevelse at heppe uanset hvad, men muligheden for at give et eksemplar af Mormons Bog væk på hver cheerleadertur berigede mit liv på smukke, uventede måder.
At give Mormons Bog væk var en værdifuld og nem måde at tilføje et ekstra lag mening til min universitetsoplevelse på. Jeg ved, at de mennesker, som jeg delte Mormons Bog med, blev specifikt vejledt til at modtage den. Jeg ved også, at vor himmelske Fader i mit livs utrolige gobelin indvævede en kærlig og sød barmhjertighed: Han tillod mig at føle den kærlighed, han har til sine børn på en særlig måde på hver tur, jeg tog på.
Da jeg havde bestået min eksamen, besluttede jeg mig for altid at blive ved med at lede efter nogen, som jeg kunne bære mit vidnesbyrd for. Med tiden udviklede jeg en større evne og tryghed ved at bære mit vidnesbyrd. Jeg lærte, at jeg ikke længere skulle frygte at dele det. Jeg tror, at alle kan blive mere trygge ved at bære deres vidnesbyrd ved at øve sig og ved at bede om guddommelig hjælp.
At vælge at følge min gode biskops og hans hustrus eksempel gjorde på mange måder mit liv mere meningsfuldt. Det lærte mig at se, at Herren er opmærksom på hvert eneste af sine børn. Han elsker os og er ivrig efter at samle os alle under sine vinger. Sikke en velsignelse det er at forstå det smukke billedsprog, som han bruger, når han beskriver sin indsamling. Han samler os, som en høne samler og kærligt beskytter sine kyllinger.
Forfatteren bor i Utah i USA.