»Familiesamtaler om selvmord«, Liahona, juli 2024.
Familiesamtaler om selvmord
Som forældre ønsker vi at forberede vores børn på alle de farer, de potentielt kan komme ud for. Selvom det kan være ubehageligt at tale om, er selvmord en af disse farer.
Familielivet er som en raftingtur på brusende vande. Når familier tager redningsveste og hjelme på, er forældre ligesom guider på floden, der har taget denne vej før. Børn har brug for, at vi advarer dem om stærke strømme eller klipper forude. Hvis der er et farlige vandfald længere nede ad floden, vil vi så advare vores børn om det? Vil vi instruere dem i, hvordan de skal ro, og hvor de skal styre hen for at omdirigere deres rute, eller vil vi vente, indtil de sidder fast i en klippe, før vi advarer dem?
Som forældre kan det være ubehageligt at tale om så ubehageligt et emne som selvmord, men vi kan være med til at beskytte og forberede vores børn, før de får farlige tanker.
Forældre kan hjælpe børnene til at lære at blive følelsesmæssigt modstandsdygtige og vide, hvor de kan vende sig hen, når de har brug for følelsesmæssig hjælp. Reyna I. Aburto, tidligere andenrådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab, har sagt, at »det kan omfatte at blive informeret om psykiske sygdomme, finde ressourcer, der kan være behjælpelige med disse udfordringer og i sidste ende bringe os selv og andre til Kristus, der er helbredelsens Mester.«
Et vigtigt emne at tale om
Nogle selvmord finder sted uden nogen åbenlyse advarsler. Nogle gange er der kun små tegn, andre gange er tegnene umiskendelige. Vi kan ikke med sikkerhed vide, hvad vores børn tænker, så vi er nødt til at forberede dem, mens de er unge – i tilfælde af, at selvmordstanker griber fat i deres sind.
Søster Aburto har bekræftet: »Det er vigtigt at tale om disse sager med vores børn, familie og venner, i vores hjem, menighed og samfund.«
Ældste Dale G. Renlund fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Enhver af os har familiemedlemmer, kære venner eller bekendte, der har oplevet selvmordstanker, forsøgt at begå selvmord eller som har taget deres eget liv … Mange menigheder og stave [og familier] overvejer at tale om forebyggelse af selvmord, når nogen har taget deres eget liv. Mit spørgsmål er: Hvorfor vente? Hvorfor ikke gøre det nu? Fordi en i menigheden eller staven har selvmordstanker.«
Jeg satte mig ned med mine egne børn for adskillige år siden, efter en tragedie fandt sted i lokalmiljøet. Jeg følte mig tilskyndet til at fortælle dem, at der gennem Jesus Kristus altid er en vej frem. At intet, de kunne gøre eller undlade at gøre, ville gøre selvmord til svaret. I deres unge alder havde jeg ingen grund til at tro, at de var i fare, men jeg vidste, at der var mere, jeg kunne gøre for at forberede mine børn på at håndtere farlige tanker og potentielt selvmordstanker.
At tale om selvmord forebygger selvmord
I ressourcer fra Kirken står der omkring forebyggelse af selvmord: »At tale om selvmord vil ikke gøre nogen mere tilbøjelig til at forsøge at tage deres eget liv. Faktisk er det at tale åbent om selvmord en effektiv måde at forebygge selvmord på.«
Ifølge John Ackerman, ph.d., klinisk leder for selvmordsforebyggende foranstaltninger på det nationale børnehospital, »kan det redde et barns liv at skabe et trygt sted til at tale om selvmord.« Faktisk tilføjer han: »Hvis et barn har kæmpet med selvmordstanker, er det ofte en lettelse at vide, at en bekymret voksen er villig til at tale åbent om det.«
»At tale om selvmord på passende måder hjælper faktisk med at forhindre det frem for at tilskynde til det,« har søster Aburto desuden sagt. Hendes far tog sit eget liv. I mange år undgik hun at tale med sin familie om hans død. Men hun har siden lært værdien i at tale ærligt og tydeligt om det. »Jeg har nu talt åbent om min fars død med mine børn og har oplevet den heling, Frelseren kan give på begge sider af sløret.«
Åbne samtaler om selvmord kan gøre, at børn føler, at de kan gå til deres forældre og andre betroede voksne i stedet for at forsøge at håndtere selvmordstankerne på egen hånd, hvis de nogensinde skulle opstå.
Børn på ned til seks eller syv år har rapporteret om selvmordstanker. »Det plejede at være sådan … at terapeuter og forskere og forældre ikke troede, at børn under 10 eller 11 havde selvmordstanker,« udtaler dr. Ackerman. »Vi ved, at det faktisk ikke er sandt.« Han indikerer, at selv små børn kan forbinde selvmordstanker med at føle sig som en byrde, føle følelsesmæssig smerte eller opleve håbløshed.
Søster Aburto har sagt: »Det kan være nyttigt at vide, hvordan man genkender symptomer hos sig selv og andre. Vi kan også lære at opdage unøjagtige eller usunde tankemønstre, og hvordan man erstatter dem med mere præcise og sunde tanker.«
Selvmord er hyppigere, end vi måske tror
Globalt set finder der næsten hvert 40. sekund et dødsfald sted på grund af selvmord, og det er den næsthyppigste dødsårsag i verden for mennesker i alderen 15-24 år. I en nylig undersøgelse blandt tusindvis af teenagere i Utah i USA opdagede forskere fra Brigham Young University, at omkring 12 procent af de sidste dages hellige unge alvorligt havde overvejet selvmord, og 4 procent havde forsøg selvmord.
I en gruppe på 25 teenagere har 3 af dem, statistisk set, seriøst overvejet selvmord, og en har foretaget et selvmordsforsøg.
Hvis vi kan hjælpe vores børn med at finde den støtte, de har brug for, inden de når et kritisk punkt – når ideen materialiserer sig til en plan – kan vi ændre deres kurs, før det er for sent.
Hvor begynder man?
I en meget ung alder kan børn begynde at forstå følelser, men vi kan give dem sprog til at beskrive deres følelser præcist. Det første trin kan være at hjælpe et lille barn med at sætte ord på sine følelser. Vi kan lære børnene at forstå forskellen på at være gal, ked af det, frustreret og så videre. Hvis barnet kan forklare, hvad han eller hun føler, kan vi arbejde sammen derfra. På en alderssvarende måde kan vi tale om stærke følelser med børn som seksårige og hjælpe dem til at finde frem til og forholde sig til disse følelser.
Disse tidlige samtaler vil også hjælpe forældre til at blive bekendt med deres børns mest almindelige følelser. De fleste børn gennemgår følelsesmæssige op- og nedture. Det er normalt. At tale tidligt og ofte med små børn kan give forældre et følelsesmæssigt barometer, der kan skelne mellem typiske op- og nedture i barndommen og farlige ideer.
Forebyggende samtaler om selvmord er ligesom anden oplæring, som forældre giver. Vi kan forberede børn og unge på muligheden for at opleve selvmordstanker på samme måde, som vi kan introducere dem til at køre bil, og hvad vi skal gøre i tilfælde af en ulykke. »Vi vil gerne forberede vores børn til at forstå, hvad der kan ske følelsesmæssigt, og hvad de kan se hos deres venner,« siger dr. Ackerman.
Fortsættelse af samtalen
Når børn bliver ældre, vil de samtaler, vi har med dem, også modnes. Vi kan stille åbne spørgsmål og derpå give børnene mulighed for at svare åbent. Tilskynd børnene til at være ærlige omkring deres svære følelser. Undersøgelser viser, at det at tage fat på svære følelser kan reducere deres intensitet og varighed.
Gennem åben kommunikation om depression, selvmord eller mismod lærer børn, at de kan dele deres inderste tanker med os, og at de kan være følelsesmæssigt trygge hos os. »De får også det utvetydige budskab, at I holder meget af dem, og at deres lykke og velbefindende betyder noget for jer,« udtaler en vejleder i mental sundhed.
Vores kærlighed og støtte til vores børn kan være et eksempel på den kærlighed, vor himmelske Fader har til os hver især. »Jeres himmelske Fader elsker jer – enhver af jer«, sagde præsident Thomas S. Monson (1927-2018). »Den kærlighed ændrer sig aldrig … Den er der, når I er kede af det eller glade, mismodige eller forhåbningsfulde. Guds kærlighed er der for jer, hvad enten I føler, at I fortjener at blive elsket eller ej. Den er der bare altid.«
Umiddelbart efter jeg havde talt om selvmord med mine egne børn, spurgte min niårige søn, om han måtte tale med mig under fire øjne. Han fortalte mig i detaljer, at han havde forestillet sig at tage sit eget liv, og hvordan han ville gøre det. Jeg havde end ikke tænkt, at han havde disse tanker. Jeg krammede ham, takkede ham for hans mod til at fortælle mig det og fortalte ham, at uanset hvad han nogensinde gjorde eller tænkte, så var han værdsat, og at vi havde brug for ham i vores familie. Og jeg lovede mig selv at holde øje med, om han viste yderligere tegn på selvmordstanker eller psykisk sygdom.
Selvmord er ikke svaret
Nogle unge frygter måske, at selvmord er deres eneste vej ud af deres håbløshed. Præsident Jeffrey R. Holland, fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum, har forsikret os om dette: »Uanset hvor sent på den, du synes, du er, hvor mange chancer, du synes, du er gået glip af, hvor mange fejl du har begået … eller uanset hvor langt væk fra hjemmet, familien eller Gud, du synes, du er kommet, så vidner jeg om, at du aldrig kommer så langt væk, at den guddommelige kærligheds arme ikke kan nå dig. Det er umuligt for dig at falde uden for rækkevidden af Kristi forsonings uendelige lys.«
Udover at tale med vores børn kan vi tale med de unge om at følge præsident Hollands model: »Til enhver af jer unge derude, som kæmper, og hvad end der bekymrer eller besværer jer, så er selvmord helt sikkert ikke svaret. Det vil ikke lette den smerte, som I føler, eller som I mener, at I er årsag til. I en verden, der så desperat har brug for alt det lys, den kan få, så formindsk venligst ikke det evige lys, som Gud lagde i jeres sjæl, inden denne jord blev skabt … Ødelæg ikke et liv, som Kristus gav sit for at redde. I kan bære udfordringerne ved dette liv på jorden, fordi vi vil hjælpe jer med at bære dem. I er stærkere, end I aner. Hjælp er til rådighed, fra andre og især fra Gud. I er elskede, og I er værdsatte og vigtige! Vi har brug for jer.«
I og jeres ægtefælle kan tale om, hvornår det er et godt tidspunkt at begynde at tale om det på – i god tid før krisen måske indtræffer. I kan bønsomt søge Ånden som en hjælp til vejledning om både timingen og ordene i samtalerne med jeres børn.
Vi er aldrig ansvarlige for andres valg om at gøre en ende på et liv, men der er ting, vi kan gøre for at forhindre det. Som præsident Holland har sagt:
»Guds enbårne Søn kom [for] at give os liv ved at overvinde døden.
Vi må hengive os fuldt og helt til denne livets gave og løbe dem til undsætning, som er i risiko for at opgive denne hellige gave.«