Liahona
»Hjælp hende«
Juli 2024


»Hjælp hende«, Liahona, juli 2024.

Sidste dages helliges røster

»Hjælp hende«

Slægtshistorie og stedfortrædende tempeltjeneste hjalp mig til at overvinde en følelse af fiasko og ensomhed.

Templet i Manila i Filippinerne

Foto af templet i Manila i Filippinerne: Russell Sun De La Cruz

En dag på arbejdet følte jeg mig knust og alene. Jeg troede, at jeg havde svigtet mine forfædre på grund af de mange fejl, jeg havde begået. Jeg bad min himmelske Fader om styrke.

En uge eller to senere kom en søster hen til mig efter kirke og spurgte, om jeg var Jenny Novama. Hun præsenterede sig som Michelle (Mich) Bautista, en af vores tempel- og slægtshistoriekonsulenter i menigheden. Hun forklarede, at hun havde haft en drøm, hvor tre kvinder klædt i hvidt med efternavnet Casama var kommet til hende for at få hjælp. De bønfaldt søster Bautista: »Hjælp hende.«

Søster Mich forstod, at disse kvinder bad hende om at hjælpe deres slægtning – mig – til at lære mere om tempeltjeneste og slægtshistorie.

Søster Mich sagde til mig: »Lad os se, om vi kan finde disse kvinder i dit slægtstræ.«

På hjemmesiden FamilySearch fandt vi optegnelser for min bedstemor Damasa Casama, hendes søster Emiliana Casama og min oldemor Eugenia Casama. Vi vidste uden tvivl, at det var kvinderne fra drømmen. Der kom en dejlig følelse af fred over mig, og jeg følte, at mine forfædres kærlighed strømmede over os i det øjeblik. Vi græd på grund af den glæde, vi følte i vores hjerte. Jeg følte, at de bekymrede sig meget om mig, og til gengæld fik jeg en dyb kærlighed til dem.

Så indså jeg mit ansvar for at hjælpe dem og mine andre forfædre med at modtage templets ordinancer. Vores forfædre har ventet – nogle længe – på, at vi på jorden udfører disse hellige ordinancer for dem.

Senere det år blev jeg døbt i templet for disse tre formødre. Jeg vidner om skønheden ved slægtsforskning og den kraft, det giver i mit liv.

Som præsident Russell M. Nelson har sagt: »Selvom tempeltjeneste og slægtsforskning har kraften til at velsigne dem, der er gået hinsides, har det en tilsvarende kraft til at velsigne de levende. Den har en forædlende virkning på dem, som beskæftiger sig med det. Det hjælper bogstavelig talt med at ophøje deres familie.«

Jeg ved, at Kirken er sand, og at vi ikke kan blive gjort fuldkomne uden vores forfædre.