»Fra mørke til lykke«, Liahona, juli 2024.
Sidste dages helliges røster
Fra mørke til lykke
Da jeg gentog ordene fra tempelordinancerne i mit sind, skete der noget vidunderligt.
I 1988 rejste jeg med andre britiske lærere ud for at undervise på en skole i Sudan. Børnene var skønne, og vi tilpassede os hurtigt til det hårde liv i et udviklingsland. Men vores arbejdsgiver viste sig at være en undertrykkende leder, der forfulgte enhver, som han på nogen som helst måde opfattede som modstander af ham. Han hadede mig fra den dag, hvor jeg tog en person i forsvar, som han havde mishandlet.
En dag kaldte han mig ind på sit kontor. I over en halv time udsatte han mig for alle former for verbale overgreb og trusler. Jeg forlod lokalet i en tilstand af chok. Jeg husker ikke, hvordan jeg kom igennem resten af skoledagen. Hele aftenen kunne jeg ikke få hans forfærdelige ord ud af mit sind.
Ved sengetid satte jeg mig på min seng og læste skrifterne. Så knælede jeg ned og bad inderligt om trøst og lindring, men jeg følte intet. Jeg gik i seng, men kunne ikke sove. To gange mere rejste jeg mig, læste, knælede og bad, men til ingen nytte.
»Nå ja,« tænkte jeg, »vor himmelske Fader besvarer ikke altid vores bønner på den måde og på det tidspunkt, som vi ønsker.« Jeg overgav mig til en elendig og søvnløs nat.
Men da jeg lagde mig igen, tænkte jeg: »Der er en ting mere, jeg kan gøre.« Jeg begyndte at gentage ordene fra tempelordinancerne for mig selv i mit sind. Da jeg gjorde det, indtraf et vidunderligt mirakel. Al elendigheden og mørket strømmede ud af mig, og den mest vidunderlige fred og glæde strømmede ind og fyldte hele mit væsen.
Jeg rejste mig og bad og takkede tårevædet vor himmelske Fader. Så gik jeg i seng igen og sov. Den næste dag, som burde have været fuld af frygt og elendighed, blev den lykkeligste dag, jeg nogensinde har tilbragt sammen med en klasse af børn.
Jeg indså, at Herren ønskede, at jeg grunder over tempelordinancerne. Til de hellige, der krydsede sletterne efter at have modtaget deres velsignelser i templet i Nauvoo, sagde præsident Brigham Young (1801-1877): »Lad ilden fra den pagt, som I har indgået i Herrens hus, brænde i jeres hjerte som en uudslukkelig ild.« Når vores tempelpagter brænder i vores hjerte og sind, vil vi også finde styrke, fred og trøst.