Kun digitalt
Seks forslag til at tale om følelsesmæssig robusthed med børn
Gør øvelse i følelsesmæssig robusthed til en normal aktivitet i jeres hjem.
Følelsesmæssig robusthed er »evnen til at tilpasse sig følelsesmæssige udfordringer med mod og tro med Jesus Kristus som midtpunkt«.
Følelsesmæssig robusthed udspringer af vores guddommeligt givne indre styrker, som vokser med erfaring og i relation til Herren. Da Det Første Præsidentskab talte om følelsesmæssig robusthed, opfordrede de os til flittigt at »studere og anvende disse principper og undervise jeres familiemedlemmer i dem« og lovede, at »accept og efterlevelse af principperne for følelsesmæssig robusthed vil gøre jer bedre i stand til at modtage den styrke, Herren har lovet«.
Sådan kommer man i gang med samtaler
Når vi stræber efter at handle på den opfordring til at undervise vores familiemedlemmer i følelsesmæssig robusthed, kan det være svært at vide, hvor vi skal begynde. Her er et par måder, hvorpå I kan gøre det lettere for disse samtaler at finde sted naturligt:
1. Led ved eksempel
Vi lærer at »anråbe Gud for hele [vores] underhold« (Alma 37:36). Vi kan være et eksempel for vores børn på, hvordan vi tager vores bekymringer til vor himmelske Fader, og hvordan vi finder robusthed og styrke gennem hans kærlighed og vejledning. Vi kan bede om den styrke og fred, der kommer gennem Jesu Kristi styrkende kraft på grund af hans forsoning. Når børn hører os kommunikere med vor himmelske Fader på en positiv og robust måde, kan de også føle sig trygge og sikre ved at vende sig til ham.
Ligesom vi vender os til vor himmelske Fader for at dele vores tanker og følelser og for at søge hans hjælp og vejledning, kan vi også stræbe efter at være forlængelser af hans kærlighed og være sikre havne, som vores børn kan vende sig til og stole på kan rumme deres følelser. Vis dem, at de kan komme til bunds i disse følelser i et kærligt forhold til jer, og hvor det er passende, så bed med jeres børn om vejledning og styrke fra vor himmelske Fader til følelsesmæssige behov.
2. Fokuser og lyt, mens jeres børn taler.
»Det er tid til at lytte, når nogen har brug for at blive hørt,« har præsident Russell M. Nelson sagt. Han fortsatte:
»Børn er naturligt ivrige efter at dele deres oplevelser, som spænder fra glædens triumfer til prøvelser af nød. Er vi lige så ivrige efter at lytte? Hvis de giver udtryk for deres kval, er det så muligt for os at lytte åbent til, at de fortæller om en chokerende oplevelse, uden at vi selv går i chok? Kan vi lytte uden at afbryde og drage forhastede konklusioner, der smækker døren for en dialog i med et brag? Vi kan holde døren åben med trøstende forsikringer om, at vi stoler på dem og forstår deres følelser. Forældre bør ikke lade som om, en begivenhed ikke har fundet sted, bare fordi de ønsker, at den ikke havde …
Forældre med teenagere kan opleve, at tiden til at lytte ofte er mindre bekvem, men vigtigere, når unge føler sig ensomme eller bekymrede. Og når de mindst synes at fortjene gunst, har de måske mest brug for den.«
Søster Joy D. Jones, tidligere hovedpræsident for Primary, rådede os også til at forhindre, at elektronik kunne komme mellem os og vores børn: »Lad os ikke lade bekvemmeligheden ved elektroniske enheder afholde os fra at undervise og lytte til vores børn og se dem i øjnene.«
3. Udtryk tillid til jeres børn.
»Vore børn er i stand til at trives trods vor tids udfordringer,« sagde ældste Lynn G. Robbins, da han var medlem af De Halvfjerds.
Vi kan vise vores børn, at vi tror på dem ved at sige: »Det er svært. Du klarer dig godt. Med øvelse klarer du dig endnu bedre.«
4. Hold familieråd og lyt til jeres børns perspektiver.
Da præsident M. Russell Ballard (1928-2023) underviste om familieråd, sagde han: »Børn har desperat brug for, at deres forældre er villige til at lytte til dem.« Han sagde også: »Når forældre er forberedte, og børn lytter og deltager i samtalen, så virker familierådet!«
Prøv at spørge børnene til råds om, hvordan man håndterer svære situationer. De bliver måske rigtig glade over at vide, at deres meninger er værdsat.
5. Bær vidnesbyrd om den kærlighed og styrke, I modtager fra vor himmelske Fader og Jesus Kristus.
Præsident Dallin H. Oaks, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, har sagt, at »vores børn bør også høre os bære vores vidnesbyrd ofte«, hvilket vil »styrke vores børn ved at opmuntre dem til at definere sig selv ved deres voksende vidnesbyrd«.
6. Tilskynd børn til at være rolige og komfortable med at bearbejde deres følelser.
Vi kan vise vores børn, at det er normalt at have forskellige følelser. Nogle gange kan I sige: »Jeg føler X, fordi Y.« Når jeres børn bliver følelsesladede eller kæmper med stærke, smertefulde følelser, kan I føle, at jeres egne følelser øges, og I kan endda føle jer lidt overvældet af jeres egne følelser. I stedet for at reagere på de følelser, I har, forbliv da rolige og demonstrer, at følelser er normale og kan udtrykkes på sundere måder.
Anerkend fra tid til anden jeres egen svaghed. Som forælder kan I sige: »Jeg var 10 år gammel engang. Jeg fik problemer i skolen på grund af vrede, ligesom du gjorde. Jeg gjorde følgende for at håndtere min vrede.« Vi kan hjælpe vores børn til at vide, at vi forstår deres oplevelser. Ved at reagere med kærlighed og ro kan de føle, at de ikke er alene.
Det kan være vigtigt at hjælpe vores børn til at indse vigtigheden af at dulme stærke følelser og forstå, hvordan visse følelser påvirker vores åndelige helbred. Ældste Dale G. Renlund fra De Tolv Apostles Kvorum beskrev det på denne måde: »Ånden spiller en afgørende rolle i formidlingen af Guds kærlighed til os [se Gal. 5:22]. Alligevel kan Helligåndens indflydelse blive ›tilsløret af stærke følelser såsom vrede, had … [eller] frygt, … det [er] som at smage på en vindrue samtidig med, at man spiser en jalapeño … [En smag] overdøver fuldstændigt den anden.‹«
Når vi arbejder med vores egne og vores børns følelser, kan det være en hjælp at huske, at følelser ofte er et skøn over, hvor gavnligt eller truende noget er. Vi kan roligt vurdere, hvor præcise følelser er, og øve os i at reagere på følelserne fra et mere præcist intensitetsniveau.
Som et eksempel på dette trak en voksen et vredt barn til side og sagde: »Det er okay. Jeg er ikke vred. Jeg er bekymret for, at din aggression vil skade nogen eller skubbe folk væk. Hvad føler du? Dine følelser er valide. Hvordan kan vi håndtere det? Når et barn er ked af det, kan I spørge: »Er du okay? Hvad sker der?«
Ældste Robert D. Hales (1932-2017) rådede os til at »lytte med kærlighed og afstå fra at afbryde«. Hjælp børnene til at føle sig trygge ved at tale om deres følelser, og glem ikke også at glæde jer over deres positive oplevelser og følelser. Når et barn for eksempel har fået en god karakter i skolen, kan en forælder sige: »Det er vidunderligt! Jeg er glad for, at du føler dig godt tilpas, når du klarer dig godt i skolen. Hvorfor tror du, at det føles godt at klare sig godt i skolen? Hvad hjalp dig til at klare dig så godt?«
Hvornår samtaler skal indledes
Selvom det er vigtigt at undervise i følelsesregulerende færdigheder, når jeres børn kæmper, så er det ikke det eneste tidspunkt, disse samtaler bør finde sted. I kan undervise jeres børn i følelsesmæssig robusthed i livets normale øjeblikke – de ord og færdigheder, der tales om, vil styrke dem i øjeblikke i livet, der er vanskeligere.
Nogle forslag til tidspunkter for samtaler om følelsesmæssig robusthed inkluderer:
-
Ugentlig familieaften.
-
Månedlige individuelle interviews med hvert barn.
-
Familiemiddage. Fortæl historier om slægtninge, der overvandt modgang. Tal om, hvilke styrker der hjalp dem igennem prøvelser. Eller lad hvert familiemedlem fortælle om en triumf og en udfordring den dag, og hvad han eller hun gjorde. Tænk som familie på andre nyttige måder at klare vanskelige situationer på for at stimulere samarbejde og kreativ problemløsning.
-
Familiestudium af skriften eller Kom og følg mig-samtaler. Læg mærke til, hvordan skrifterne og historier underviser i koncepter om følelsesmæssig robusthed.
-
Læsetid. Bøger kan være en fantastisk måde at tale om følelser på. For yngre børn kan I vælge at læse bøger, hvor der står noget om følelser, og tale om, hvordan karaktererne viser robusthed. For ældre børn kan I vælge at have en familiebogklub, hvor alle læser den samme bog, og derefter har I et ugentligt møde for at tale om de koncepter for robusthed, I lærer fra bogen.
-
Familiemøder. Afhold møder over flere uger og gennemgå kurset Find styrke i Herren: Følelsesmæssig robusthed sammen. Tilpas materialerne, så de passer til børnenes alder. Overvej selv at tage kurset først.
Begynd i det små
Gør øvelse i følelsesmæssig robusthed til en normal aktivitet i jeres hjem. Start med små samtaler og find måder at opmuntre jeres børn til at lære, hvilke færdigheder der hjælper dem til at føle sig roligere og have kontrol over deres adfærd. Det er en praksis, vi bør engagere os i konstant gennem hele livet.
Som søster Jones har sagt om at undervise børn i åndelig robusthed, hvilket også kan gælde følelsesmæssig robusthed: »Det behøver ikke at være kompliceret eller tidskrævende … Omsorgsfulde samtaler, der finder sted naturligt og konsekvent, kan føre til bedre forståelse og svar.«
Herren vil velsigne vores indsats, når vi stræber efter at opbygge følelsesmæssig robusthed i vores familier.