Min sjæl længtes efter at være dér

Af London Brimhall, Kirkens Tidsskrifter

En yndlingshistorie fra skrifterne kom som et svar på min længsel efter at være tæt på min himmelske Fader og hans Søn.

Billede

Jesu Kristi andet komme

Det andet komme, af Harry Anderson

Jeg kom en dag til templet med et spørgsmål i mit hjerte: »Himmelske Fader, hvordan klarer jeg mig i evangeliet?«

Jeg havde lavet mange fejl særligt den uge. Ligesom Nefi følte jeg mig bebyrdet af de synder, jeg så let begik. Men ligesom Nefi vidste jeg også, til hvem jeg havde sat min lid (se 2 Ne 4:18-19). Jeg håbede, at det at tilbringe tid sammen med Herren i hans hus den morgen ville mindske den afstand, jeg følte.

Jeg lyttede omhyggeligt gennem begavelsessessionen og følte mig taknemlig for den styrke og kundskab, det gav mig. Men da jeg kom ind i det celestiale værelse, føltes mit hjerte stadig tungt. Hvordan kunne jeg vide, hvor jeg stod hos Herren?

Jeg sad og grundede i et par minutter, og opgivende begyndte jeg at rejse mig op. Men noget trak mig ned igen, så jeg sank dybere ned i sofaen. »Jeg har ikke lyst til at gå,« tænkte jeg.

Jeg så mig omkring i værelset og så et velkendt maleri af Jesus Kristus omgivet af engle med åbne arme rettet mod mig. Ordene fra et yndlingsskriftsted kom til mit sind: »Min sjæl længtes efter at være dér« (se Alma 36:22).

Jeg har ofte tænkt over betydningen af det vers i Almas historie. Tidligere, på grund af sine synder fyldte tanken om at stå foran Gud Alma med »uudsigelig rædsel« (Alma 36:14). Men da han havde vendt sig til Kristus, så han Gud omringet af engle, og hans »sjæl længtes efter at være der«. Denne kontrast i skriften har jeg altid fundet meget smuk. Almas lille indsats for at se hen til Herren havde en stor virkning på hans hjerte.

Jeg indså, at jeg ikke følte mig klar til at forlade det celestiale værelse, for ligesom Alma længtes min sjæl efter at være der – både i templet den dag og i sidste ende med vor himmelske Fader og Jesus Kristus i mit himmelske hjem. Helligånden brugte min yndlingshistorie fra skriften til at fortælle mig, at Gud kendte mit hjerte. Jeg blev mindet om, at Herren på trods af mine mangler accepterede mine bestræbelser på at være ham nær. Han vidste, at jeg længtes efter at være dér.