Liahona
Tre forslag til at opbygge følelsesmæssig robusthed
Juli 2024


Kun digitalt

Tre forslag til at opbygge følelsesmæssig robusthed

Disse tre nemme forslag kan hjælpe jer til at begynde – eller fortsætte – med at opbygge følelsesmæssig robusthed.

Billede
tre kvinder står sammen og griner

Det er aldrig for sent at begynde – eller fortsætte – med at arbejde på ens følelsesmæssige robusthed. Som ældste Neil L. Andersen fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt, har Gud »gjort jeres ånd stærk og modstandsdygtig over for livets hvirvelvinde«. Men hvis I let går i panik over udfordringer i livet, hvilket kan ske for os allesammen indimellem, er her nogle færdigheder, I kan øve jer på for at opleve mere robusthed i jeres liv:

  1. Styrk jeres personlige forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Engager jer i åndelige praksisser som bøn og skriftstudium, der hjælper jer til at føle jer tættere på vor himmelske Fader, og husk jeres evige identitet som hans barn. Tro på Jesus Kristus, modtag styrke gennem ham ved hans forsoning og føl hans kærlighed til jer. Find styrke gennem jeres pagter og den præstedømmekraft, som de bringer ind i jeres liv, når I lever værdigt.

  2. Opbyg stærke relationer. Opbyg meningsfulde relationer, hvor I kan føle jer forbundet med andre mennesker, der styrker jer på pagtsstien. Og husk, at jeres værd er iboende og baseret på jeres identitet som Guds søn eller datter, ikke på hvad andre tænker om jer. Når I gør jer klar til at interagere med andre, så afprøv denne korte refleksion fra ældste Gary E. Stevenson fra De Tolv Apostles Kvorum: »Wow, se på mig! Jeg er sej! Jeg er Guds barn! Han kender mig! Han elsker mig! Jeg er begavet – begavet med Helligånden som min konstante ledsager!« Husk derefter de vidunderlige egenskaber, Gud allerede har velsignet jer med, og slap af og vær jer selv.

  3. Øv jer i at tænke celestialt. Når tingene bliver svære, bliver vores perspektiv ofte begrænset, og vi begynder at fokusere på de vanskelige øjeblikke nu og her. Ved at »tænke celestialt« bliver vi i stand til at huske, at den nuværende kamp kun varer en kort tid.

Præsident Russell M. Nelson har sagt: »De selvsamme ting, der vil gøre jeres liv på jorden til det bedste, det kan være, er præcis det samme, der vil gøre jeres liv i al evighed til det bedste, det kan være! I dag, opfordrer jeg til, at I, for at kvalificere jer til de rige velsignelser, som vor himmelske Fader har til jer, tilegner jer den vane at ›tænke celestialt‹! …

Når I træffer valg, opfordrer jeg jer til at se langt – at se evigt.«

Udskriv