»Der er tusindvis af muligheder for seniormissionærer«, Liahona, juli 2024.
At ældes med trofasthed
Gå ikke glip af en seniormission
Vores pagter opfordrer os til at tjene hinanden, stå som Guds vidne og trøste dem, der har brug for trøst. At tjene som seniormissionær er en måde at opfylde disse opfordringer på, velsigne os selv og dem, vi tjener.
Der er 34.000 seniormissionærer, der tjener på fuldtids- eller tjenestemission lige nu, og ligesom deres yngre modstykker finder masser af glæde på rejsen. Enlige og ægtepar kan tjene som seniormissionærer på mange forskellige opgaver.
Og behovet er betydeligt. Ved oktoberkonferencen 2023 opfordrede ældste Ronald A. Rasband fra De Tolv Apostles Kvorum ældre medlemmer til at overveje en seniormission. Han spurgte: »›Hvad laver I på dette tidspunkt af jeres liv?‹ Der er så mange måder, hvorpå seniormissionærer kan gøre det, ingen andre kan. I er en markant styrke af og for godt, erfarne i Kirken og fattede og rede til at opmuntre og redde Guds børn.«
Præsident Russell M. Nelson har forklaret, hvordan seniormissionærer kaldes, og sagt: »Mulighederne for seniormissionærer er varierede og store. Deres kaldelse til at tjene foretages officielt, efter bønsom overvejelse af deres faglige baggrund, sproglige erfaring og personlige evner. Af alle kvalifikationer »er ønsket om at tjene [nok] det vigtigste«. Han beskrev også seniormissionærernes bidrag som »uerstattelige«.
»Nogle seniormissionærer arbejder på missionskontoret eller med BYU-Pathway eller humanitære initiativer, der har en veldefineret struktur,« har en seniormissionær bemærket. »Vi har selv tjent på flere af den slags missioner. Så vi var lidt usikre, da vi blev kaldet til en MLS-mission (støtte for medlemmer og ledere). Da vi kom i gang, kunne vi virkelig godt lide den fleksibilitet og kreativitet, som den slags mission gav os til at besøge medlemmer og styrke de lokale grene.«
En seniorsøster, der tjente på et besøgscenter, siger: »Efter min mand gik bort, vidste jeg ikke, hvordan jeg skulle tilbringe min tid. Nu har jeg ting at foretage mig, steder at tage hen og folk, som jeg besøger. Der er folk, som er afhængige af mig.«
»Det er ikke nødvendigt at bekymre sig, selvom man ikke tjente som missionær, da man var yngre,« bemærkede en søster, da hun kom hjem fra sin seniormission. »Det er en ny rolle for alle. Vi lærte alle sammen at stole på Herren såvel som på hinanden og fandt ud af, at ›ved små og enkle ting bliver der udrettet store ting‹ (Alma 37:6).«
Velsignelser til missionærerne
Seniormissioner er lige så forskellige som seniormissionærer. Der findes mange forskellige slags – hver med sine udfordringer, glæder og personlige fordele. Men der er nogle få fællestræk ved enhver form for seniormission: Meningsfuldt skriftstudium, hyppige og oprigtige bønner, engagerende tjeneste, vedvarende vejledning fra Helligånden og en unik mulighed for at gøre en forskel.
»Jeg har aldrig følt mig tættere på Herren, end da vi tjente som seniormissionærer,« siger en seniormissionær. »Jeg vidste, at nogle ting var uden for min kontrol, især derhjemme med børnene og børnebørnene. Så jeg lagde tingene i Herrens hænder. Og han velsignede vores familie. Vi har aldrig været tættere på vores børnebørn end at besøge dem hver uge på Zoom. Vi talte om ting, de aldrig ville have været interesseret i før. Selvom det ikke sker for alle, kom der i vores tilfælde en søn tilbage til Kirken, mens vi tjente, og en anden søn giftede sig igen og blev senere beseglet i templet.«
En anden seniormissionær siger: »Vores daglige personlige studium og fælles skriftstudium blev mere meningsfyldt, fordi vi ledte efter måder at anvende skrifterne på, udover blot at læse dem. Jeg sigtede ikke bare efter flest mulige »kilometer«, som jeg nogle gange havde gjort tidligere. I vores tjeneste virkede det som om, at jeg konstant henviste til et skriftsted, vi læste den dag eller den uge, så jeg begyndte at forvente at bruge de skriftsteder, jeg havde læst hver dag. Jeg var mindre passiv i mit skriftstudium, da jeg forventede, at jeg ville henvise til noget, jeg havde læst i løbet af dagen.«
»At tage på mission har givet mig nyt liv,« siger en seniorsøster. »Det gav mig et meningsfuldt formål, en ny livslyst og noget at gøre udover at spille golf eller passe børnebørnene.«
»Tjeneste går begge veje,« siger en anden seniormissionær. »Da vi tænkte over, hvor meget vi gjorde for andre, havde vi ikke megen succes. Men da vi indså, hvor meget vi lærte og selv voksede, ændrede vi os ikke blot, men andre virkede også mere interesserede i det, vi sagde og gjorde. Vi kastede vores brød på vandet, og det føltes som om, at det kom tilbage med smør på.«
Stærkere forhold
Når folk tjener som seniormissionærer, udvikler de dybe forhold, der varer hele livet. Mange kommer tættere på de mennesker, de tjener. De fremmer også stærke forhold til andre missionærer og lokale ledere. »Vi skabte venskaber med yngre missionærer, andre par og mennesker, vi aldrig ville have mødt, hvis vi var blevet hjemme,« siger en seniormissionær. »Vi holder stadig kontakten med hinanden. På et tidspunkt, hvor jeg tænkte, at hver dag ville blive det samme, gav det at tage på mission os en frisk begyndelse og nye venner til at dele rejsen med os.«
Seniormissioner kan også hjælpe ægtepar til at styrke deres ægteskab. Når folk går på pension eller går ned i tid, kan det ske, at par finder ud af, at de har brug for at genoverveje et fælles formål med hinanden, da de måske ikke længere skal opdrage børn i deres hjem. De kan også have vænnet sig til at være i deres eget domæne med deres egne tidsplaner. At blive ældre eller gå på pension kan ændre dette. At begynde en ny, fælles oplevelse sammen, hvad enten det er at tjene hjemmefra eller på fuldtidsmission, kan være med til at give et par et nyt formål og styrke parrets lid til hinanden.
»Der er en gammel talemåde, der siger, at når man går på pension, ›får man halvdelen af indkomsten og dobbelt så meget mand som før,‹« siger en søster grinende. »At tage på mission et andet sted end derhjemme gjorde det muligt for os at tale om disse ændringer på måder, som vi aldrig ville have gjort før vores mission. Efter min mand gik på pension, var der en spændt stemning, når vi havde konflikter. I stedet for at gå hver vores vej og ignorere hinanden, så taler vi om, hvad der generer os, for vi ønsker ikke at have en negativ indflydelse på Herrens værk.«
»Min hustru og jeg begyndte hver aften at tale om den milde barmhjertighed, vi nød hver dag, mens vi var på mission,« fortæller en seniormissionær. »Det hjalp os ikke alene til at fokusere mere på det, der skete, og mindre på os selv, men det gav os også en mulighed for at se godhed overalt omkring os, selv når noget af dagen ikke var gået godt.«
»Og fordi det var det sidste, vi gjorde hver aften,« tilføjer hans hustru, »gik vi mindre stressede og mere tilfredse i seng, end vi havde gjort i årevis. Det hjalp mig endda til at sove bedre!«
Velsignelser for dem, de tjener
Livet har sine op- og nedture – gode dage og dårlige dage. Det samme gælder for missioner. Men at tjene Herren har mange iboende belønninger, ikke blot når missionen er forbi, men også under missionen. Som Esters fætter Mordokaj sagde til hende: »Og hvem ved, om det ikke var med henblik på en situation som denne, du opnåede kongelig værdighed?« (Eter 4:14; fremhævelse tilføjet). Når mange seniormissionærer ser tilbage på deres tjeneste, føler de, at de blev tildelt en opgave eller et område, hvor de var særligt kvalificerede til at opfylde et bestemt behov.
Da jeg boede i Louisiana i USA, oplevede jeg på egen hånd det mægtige gode, som et seniormissionærægtepar kan gøre. Kort tid efter jeg var blevet kaldet til at tjene i højrådet i New Orleans Stav i Louisiana, fik jeg til opgave at støtte grenen i Port Sulphur. Der var kun nogle få aktive præstedømmebrødre i grenen. De fleste undervisnings- og lederstillinger blev besat af kvinder, hvis ægtemænd ikke var medlemmer. Af og til blev seniormissionærer eller stavsledere tildelt grenen, men de havde begrænset succes med at nå disse familier, hvor ikke alle var medlemmer.
Så fik et seniorægtepar fra Wyoming i USA til opgave at støtte grenen. De havde været landmænd i mange år og havde arbejdet på en lokal ostefabrik i nærheden af deres hjem. På grund af deres baggrund og livserfaring kunne de nemt relatere til mange mennesker i Port Sulphur, der arbejdede i olieindustrien. Seniorægteparret brugte en hel del tid på at opbygge forhold til og drage omsorg for familier, hvor ikke alle er medlemmer i grenen. På grund af deres tjeneste og kærlighed blev grenen under deres tid i Port Sulphur styrket og velsignet på enestående vis gennem deres trofaste tjeneste. Adskillige mænd fra disse familier, hvor ikke alle er medlemmer, tilsluttede sig Kirken og styrkede ældsternes kvorum og grenen.
Seniormissionærer velsigner liv – deres eget såvel som andres. Gå ikke glip af vidunderlige muligheder for at tjene og vokse!