Far og søn-tur 2024
Endelig
Efter en reel tørke, hvad angår denne aktivitet (der også af og til refereres til som Brødretur) kom den endelig tilbage. Coronaen betød jo, at der har været flere års afsavn.
Når jeg nævner »brødretur«, skyldes det jo, at konceptet i sin tid – for ca. 30 år siden – kom i værk som erstatning for den ene af de årlige to seniorspejderture med henblik på netop at være en tur, hvor man medtog sin søn eller sønner. Naturligvis kunne seniorspejdere uden sønner fortsat deltage, men evt. ved at »adoptere« en dreng uden en aktiv far i kirken – eller en sådan dreng kunne »adoptere« en ikke-seniorspejder til turen.
Konceptet blev således oprettet for, at fædre og sønner kunne tilbringe tid sammen på en anden måde end til hverdag og lære hinanden at kende »væk« fra hjemmet under gode og trygge rammer.
Og sådan var det også i år.
Et nyt sted
Da det engang i efteråret 2023 blev mit privilegium at finde et nyt sted til turen i forhold til Stevns Naturcenter, hvor vi havde været en del år, men samtidig med under et rimeligt, men ikke prangende budget, faldt mine tanker til et sted, som brødrene ofte (og en enkelt gang hele menigheden) havde anvendt med tilfredshed, nemlig Dehnshytten i udkanten af Bakkebølle Skov nær Nyråd syd for Vordingborg.
Det er en meget anvendelig hytte med bad/toilet, sovesale, fællesstue og fint køkken samt en meget stor grund med vaskeplads og toiletter, bålsteder og shelter samt beliggende helt ud til vandet (Storstrømmen). Og den var ledig.
Ved reservationen skulle jeg opgive forventede antal personer i hytten og på pladsen. Jeg skrev 15 i hytten og 35 på pladsen uden nogen anelse om, hvor mange ville tilmelde sig nu efter flere år, på nyt sted og tidligt på sæsonen.
Torsdagen
Det herlige ved at afholde turen i Kristi Himmelfart dagene er jo netop, at den kan løbe over 3 dage – altså med en dag i midten, hvor man hverken skal pakke ud/opbygge lejr eller pakke sammen/nedbryde lejr.
Ankomsttidspunktet var annonceret til kl. 13.00, men da jeg ankom lidt over 12.00, var de første allerede kommet og i færd med at sætte telte op.
Som eftermiddagen gik, ankom flere og flere og lejren tog form. Der blev hilst, pakket ud, drengene begyndte at lege og spille bold og besigtige stedet.
En af de ting, der var så dejligt at se var, at ikke alene var der mange far/søn-grupper – vi havde også såvel 3 som 4 generations grupper – sådan.
Madmæssigt var torsdagen helt lagt i hænderne på deltagerne selv og det så da ud til, at alle fik mad, selvom enkelte kom lidt sent til aftenens velkomstfireside og enkelte først fik mad efter. Men det var en glad og forventningsfuld flok fædre og sønner, der samledes.
Efter en åndelig tanke blev tiden fordrevet med en lille quiz mellem 2 hold (2 x far/søn) med nogle svære og nogle lette spørgsmål. En orientering om fredagens program blev givet inden alle kunne gå til deres egen lille lejr og hygge.
Fredagen
Fredagen begyndte med morgensamling med bøn, flaghejsning og instruktioner for dagen. Herligt at opleve en spontan afsyngning af »Der er et yndigt land«. Morgenmad – tja, nogle fik det før, andre efter morgensamlingen. En bekendtgørelse fra en af fædrene viste sig meget værdifuld – det var hornfiskevejr.
Dagens første organiserede programpunkt var en far/søn-skattejagt. Deltagelsen var reelt meget flot – hele 11 hold af varierende størrelse fra 2 til 5-6 stykker, hvor flere slog sig sammen. Turen gik ind i skoven (Til Valdemars plads) og rundt i lejrområdet med forskellige spørgsmål.
Resten af dagen gik med leg/spil/snak samt fiskeri. Flere fangede hornfisk og en enkelt fangede en havørred(?). Kofod klanen byggede en »svedhytte« og benyttede den med efterfølgende »havbad«, der endte med en særdeles ubehagelig rystetur for en af deltagerne, som måtte hjælpes ind under en varm bruser for at få normaliseret kroppen.
Aftensmåltidet denne dag var fælles, idet jeg sammen med min søn havde stablet en masse glaseret hamburgerryg på benene med tilhørende kartoffelsalat, majs og tomater. Jeg hørte ingen klager.
Om aftenen havde vi igen en fireside, denne gang med stavspræsidenten (som blev til lørdag sammen med sin søn, præsident Rosenkilde og tidligere stavspræsident Jens Andersen med søn. Såvel stavspræsidenten som Jens delte opbyggende budskaber med os, inden vi igen gik til egne lejre. Der blev dog også en genoptagelse af en af eftermiddagens aktiviteter: Drengene legede »Capture the Flag«.
Ros også denne aften til alle for god ro i lejren omkring kl. 22.00.
Lørdagen
Vores sidste dag indledtes som fredagen med morgensamling, dog uden flaghejsning. Men en anden uventet aktivitet dukkede op. En far manglede »dimsen« til at starte sin bil med. Sønnen havde haft den i lommen under aftenens leg og tabt den »et eller andet« sted på det store område. Så ikke alene blev morgenmaden velsignet, en »hjælp os med at finde den«-bøn blev også sendt af sted.
Efter morgenmaden (friske bagerrundstykker, smør, ost, syltetøj og sågar tynde skiver hamburgerryg og sennep) blev de voksne og nogle større drenge delt ind i grupper og en organiseret eftersøgning sat i værk. Og hurra – efter ca. ½ times søgning fandt »gerningsmanden« selv nøglen på den anden side af den lille å på stedet. En takkebøn og en aflysning af den tilkaldte hustru med reservenøgle fandt sted og alle frydede sig.
Dernæst var det tid til at bryde lejren ned og få gjort rent. Og TAK TAK TAK – alle tog uden vrøvl del i oprydning/rengøring, så vi kunne forlade steder pænere end da vi kom (det var ikke slemt, men udendørs toiletter var ikke ordentlig rengjort).
Hvor mange var så? Tja, på pladsen var der ca. 40 og i hytten (den ene nat) 9-10, den anden lidt færre.
Var det en god tur? Ja, efter alle tilkendegivelser så absolut og stedet er allerede booket til næste års Kristi Himmelfart. Så hvis I, som er far eller søn, ikke har en 2025 kalender, så skynd jer at købe en og skriv far/søn-tur 2025 i den. Jeg har allerede gjort det.