»Lektion 5, Klassens forberedelsesmateriale: Fremkomsten af Mormons Bog«, Grundlag for genoprettelsen, Lærerens hæfte, 2019
»Lektion 5, Klassens forberedelsesmateriale«, Grundlag for genoprettelsen, Lærerens hæfte
Lektion 5, Klassens forberedelsesmateriale
Fremkomsten af Mormons Bog
Inden Moroni gemte den nefitiske optegnelse bort, profeterede han om, at den ville komme frem i de sidste dage: »Ingen kan have magt til at bringe den frem i lyset, undtagen det bliver givet ham af Gud« (Morm 8:15). Overvej, hvorfor vor himmelske Fader valgte en ung, uuddannet bondedreng til at oversætte og udgive en af de væsentligste bøger i vor tid.
Afsnit 1
Hvordan bragte Joseph Smith Mormons Bog frem ved Guds kraft?
Der fandt adskillige mirakuløse begivenheder sted som en del af fremkomsten af Mormons Bog, der beviser, at den blev oversat ved Guds kraft (se De hellige: Historien om Jesu Kristi Kirke i de sidste dage, Liahona, apr., juni, juli og aug. 2018).
En engel betjente Joseph Smiths og fortalte ham om den gamle optegnelse.
Om aftenen den 21. september 1823 viste englen Moroni sig for Joseph Smith og fortalte ham, at han havde en gerning at udføre (se JS-H 1:33).
Forbered jer til klassen
Joseph Smith oversatte bogen til trods for, at han var ung og sparsomt uddannet.
Joseph Smith var 17 år, da englen Moroni besøgte ham første gang, og da han første gang så guldpladerne. Fra han var 18 til 21 år besøgte Moroni ham hvert år og gav ham »undervisning og kundskab« (JS-H 1:54). I en alder af 21 fik Joseph lov til at tage pladerne, så de kunne blive oversat. Da han var 22, havde han oversat en del af pladerne med Martin Harris som skriver. (Det manuskript bestod af 116 sider, der gik tabt, og som ikke blev oversat igen). Da Joseph var 23 år, færdiggjorde han resten af oversættelsen med Oliver Cowdery og andre som skrivere.
Emma Smith, hustru til profeten Joseph Smith, forklarede: »[At på det tidspunkt] kunne Joseph Smith hverken skrive eller diktere et sammenhængende og velformuleret brev, endsige diktere en bog som Mormons Bog. Og selvom jeg deltog aktivt i de hændelser, der fandt sted, og jeg var til stede under oversættelsen af pladerne … er det et ›stort underværk‹ for mig såvel som for enhver anden … Mormons Bog er af guddommelig oprindelse – jeg nærer ikke den mindste tvivl om det (»Last Testimony of Sister Emma«, Saints’ Herald, 1. okt. 1879, s. 290).
Joseph Smith færdiggjorde oversættelsen på ualmindelig kort tid.
Det skønnes, at Joseph Smith gjorde oversættelsen færdig på »65 eller færre arbejdsdage«, og det vil sige, at han oversatte en bog, der indeholder 531 sider i den nuværende version. Det svarer til et gennemsnit på 8 sider om dagen. Overvej det, når du oversætter en bog, eller når du planlægger din egen læsning af Mormons Bog« (Russell M. Nelson, »A Treasured Testament«, Ensign, juli 1993, s. 61-62).
Joseph Smith oversatte uden noter og uden at gennemlæse manuskriptet.
Emma beskrev oversættelsesprocessen for sin søn, Joseph Smith III, kort tid inden sin død i 1879:
[Jeg] tror, at Kirken blev grundlagt under guddommelig vejledning. Jeg har fuld tro på det …
[Joseph] havde hverken manuskript eller en bog at læse ved [mens han oversatte] …
Hvis han havde haft noget af den slags, ville han ikke kunne have skjult det for mig …
Pladerne lå ofte på bordet, uden at der blev gjort forsøg på at gemme dem, de var pakket ind i en lille lærredsdug, som jeg havde givet ham til at pakke dem ind i. Jeg følte engang på pladerne, da de lå på bordet, og mærkede omridset og formen. De syntes at være bøjelige ligesom tykt papir, og de raslede med en metallisk lyd, når enderne blev bevæget med tommelfingeren, sådan som man nogle gange bladrer i en bogs sider …
Jeg er overbevist om, at intet menneske kunne have dikteret manuskriptet, medmindre han var inspireret, for når jeg virkede som skriver for ham, dikterede din far for mig time efter time, og når han vendte tilbage efter måltiderne eller efter andre afbrydelser, begyndte han straks, hvor vi var standset, uden hverken at se manuskriptet eller få nogen del af det læst op. Det plejede han at gøre. Det ville have været usandsynligt, at noget lærd menneske kunne gøre det, og for en, der var så uvidende og ulærd som ham, ville det ganske enkelt have været umuligt. (Emma Smith, i »Last Testimony of Sister Emma«, Saints’ Herald, 1. okt. 1879, s. 289-290)
Joseph Smith blev givet nogle redskaber, der skulle hjælpe ham med at oversætte.
Joseph oversatte ikke Mormons Bog på en konventionel måde. Han kendte ikke originalsproget på pladerne og oversatte det sprog til engelsk. Han gengav snarere teksten fra et sprog til et andet gennem åbenbaring – »ved Guds gave og kraft« (L&P 135:3).
Joseph Smith og hans skrivere skrev om to redskaber, der blev brugt til oversættelsen af Mormons Bog. Et redskab, der i Mormons Bog kaldes »oversættere« (Mosi 8:13), er i dag bedre kendt for sidste dages hellige som »Urim og Tummim« (JS-H 1:35). Oliver Cowdery udtalte, at Joseph ved at »kigge igennem« Urim og Tummim var i stand til at læse det på engelsk, der var indgraveret på pladerne med reformerede egyptiske skrifttegn« (»Book of Mormon Translation«, Gospel Topics, topics.ChurchofJesusChrist.org).
Senere beretninger indikerer, at Joseph nogle gange brugte et andet redskab til at oversætte Mormons Bog. Dette redskab var en lille oval sten, der blev omtalt som seersten, som Joseph havde fundet flere år inden, han fik guldpladerne. Disse beretninger indikerer, at Joseph enten lagde oversætterne eller seerstenen i en hat for at skærme for lyset, og det gjorde, at han bedre kunne se de ord, der viste sig på redskabet. (Se »Book of Mormon Translation«, topics.ChurchofJesusChrist.org; se også Richard E. Turley jun., Robin S. Jensen og Mark Ashurst-McGee, »Seeren Joseph«, Liahona, okt. 2015, s. 13-14).
Mere end et år efter, at Mormons Bog var blevet trykt og udgivet, blev Joseph ved et møde bedt om at sige noget specifikt om fremkomsten af Mormons Bog. I mødereferatet står der, at han »sagde, at det ikke var hensigtsmæssigt at fortælle hele verden om de specifikke detaljer om fremkomsten af Mormons Bog« og at det »ikke var passende for ham at tale om de ting« (»Minutes, Oct. 25–26, 1831«, i Minute Book 2, s.13, josephsmithpapers.org).
Ældste Neal A. Maxwell fra De Tolv Apostles Kvorum sagde:
Mange, som læser Mormons Bog, har forståeligt nok et ønske om at vide mere om dens fremkomst, og hvordan den faktiske oversættelsesproces fandt sted … Hvad vi således ved om fremkomsten af Mormons Bog er tilstrækkeligt, men det er ikke altomfattende …
Måske bliver detaljerne omkring oversættelsen holdt tilbage … fordi det er meningen, at vi skal fordybe os i bogens indhold, frem for unødvendigt at blive optaget af den proces, hvorved vi modtog den. (Neal A. Maxwell, »By the Gift and Power of God«, Ensign, jan. 1997, s. 39, 41)
Eftertanke i forberedelse til klassen
Hvorfor tror I, at vi bør være mere optaget af bogens indhold end »af den proces, hvorved vi modtog den«?
Afsnit 2
Hvordan bidrager vidnesbyrdene fra vidnerne til Mormons Bog som yderligere bevis for dens sandfærdighed?
Under oversættelsen af Mormons Bog fandt Joseph Smith og Oliver Cowdery ud af, at Herren ville vise pladerne for tre særlige vidner (se Eter 5:2-4). Oliver Cowdery, David Whitmer og Martin Harris »var tilskyndet af et inspireret ønske om at blive de tre særlige vidner« (L&P 17, afsnitsindledning).
I juni 1829 fik Oliver, David og Martin vist pladerne på mirakuløs vis. De vidnede om, at »en engel fra Gud kom ned fra himlen, og han bragte pladerne og lagde dem for vore øjne, så vi så og betragtede dem og indgraveringerne på dem« (»De tre vidners vidnesbyrd«, Mormons Bog).
Umiddelbart efter, at de tre vidner havde haft denne oplevelse med englen, vendte Joseph Smith tilbage til familien Whitmers hjem og sagde til sine forældre: »Far og mor, I aner ikke, hvor glad jeg er, Herren har nu sørget for, at pladerne er blevet vist til tre andre udover mig – de har set en engel, der vidnede for dem, og de vil nu bære vidnesbyrd om sandheden af det, jeg har sagt; for nu ved de selv, at jeg ikke er ude på at bedrage folk. Og jeg føler, at jeg er sluppet af med en byrde, der næsten var [for] tung for mig at bære, og det fryder mit hjerte, at jeg ikke længere er helt alene i verden.« (»Lucy Mack Smith, History, 1845«, s. 153-154, josephsmithpapers.org)
Senere viste Joseph pladerne for yderligere otte vidner. De erklærede: »Vi [har] rørt [pladerne] med vore hænder, og vi så også indgraveringerne derpå … og [vi] ved med vished, at [Joseph] Smith har de plader, som vi har talt om« (»De otte vidners vidnesbyrd«, Mormons Bog).
Trods uenigheder med Joseph Smith, der førte til, at hvert af de tre vidners veje skiltes fra Kirken (Oliver Cowdery og Martin Harris vendte senere tilbage), fortsatte de med at bekræfte deres vidnesbyrd som vidner resten af deres livs dage. Hver af de otte vidner bekræftede ligeledes senere deres vidnesbyrd om at have undersøgt pladerne, selv om nogle af dem senere faldt fra Kirken. Med den samlede vægt af deres talrige udtalelser over mange år og trods deres skiftende holdninger til Joseph Smith og Kirken er det et stærkt vidnesbyrd om pålideligheden af de udtalelser, de fik trykt i Mormons Bog. (»Witnesses of the Book of Mormon«, Church History Topics, history.ChurchofJesusChrist.org
Nedskriv jeres tanker
Beskriv de oplevelser, I har haft, som har hjulpet jer til at vide, at Mormons Bog er sand. Hvis I vil, vil I få mulighed for at bære jeres vidnesbyrd i klassen.