Kapitel 1 Elisabeth og Zakarias Zakarias og hans hustru, Elisabeth, var jøder og boede i nærheden af Jerusalem. De adlød Guds befalinger. I mange år bad de om at få et barn. Da de var gamle, havde de stadig ikke fået børn. Lukas 1:5-7, 13 Zakarias var præst i templet. En dag kom en engel ved navn Gabriel til ham. Gabriel sagde, at Gud ville besvare Zakarias’ og Elisabeths bønner. De ville få et barn. Gabriel sagde, at de skulle kalde barnet Johannes. Lukas 1:8-13, 19 Gabriel sagde, at Johannes ville blive en retfærdig Guds profet. Han ville lære folk om Jesus Kristus. Lukas 1:15-17 Zakarias troede ikke på englen. Elisabeth var for gammel til at få et barn. Gabriel sagde, at fordi han ikke troede på, hvad Gud havde lovet, ville Zakarias ikke være i stand til at tale, før Johannes blev født. Lukas 1:18-20