Kapitel 54 Jesu opstandelse Frelserens legeme lå i graven indtil søndag morgen. Så kom to engle og rullede stenen væk fra graven. Matthæus 28:1-2 ; Lukas 24:1-4 En kvinde, som Jesus havde helbredt, ved navn Maria Magdalene gik hen til graven. Hun blev overrasket over at se, at stenen var blevet flyttet. Jesu legeme var heller ikke i graven. Johannes 20:1-2 Hun løb hen for at fortælle Peter og Johannes, at nogen havde taget Frelserens legeme. Hun vidste ikke, hvor det var. Johannes 20:2 Peter og Johannes løb hen til graven. De fandt det klæde, som Jesus var blevet begravet i, men Jesu legeme var der ikke. Peter og Johannes vidste ikke, hvad de skulle gøre. De gik hjem. Johannes 20:3-7, 10 Maria Magdalene blev ved graven, hun græd. Da hun igen kiggede ind i graven, så hun to engle. Johannes 20:11-12 De spurgte Maria Magdalene, hvorfor hun græd. Hun sagde, at nogen havde taget Jesu legeme. Hun vidste ikke, hvor det var. Johannes 20:13 Hun vendte sig rundt og så nogen. Hun troede, at det var havemanden. Han spurgte hende, hvorfor hun græd. Hun spurgte ham, om han vidste, hvor Jesu legeme var. Johannes 20:14-15 Så sagde manden: »Maria,« og hun vidste, at det var Jesus. Han bad hende om at fortælle apostlene, at han var opstået. Johannes 20:15-17 Maria Magdalene og nogle andre kvinder fortalte apostlene, at Jesus var opstået. Først troede apostlene ikke på dem. Lukas 24:10-11; Johannes 20:18 Senere, da apostlene talte sammen, kom Jesus ind i værelset. Apostlene blev bange. De troede stadig, at han var død. Lukas 24:36-37 Frelseren bad dem røre ved sine hænder og fødder. Han var opstået – hans legeme og ånd var igen forenet. Lukas 24:38-40 Apostlene var glade for at se ham. Han bad dem om noget at spise. De gav ham et stykke fisk. Han spiste det. Lukas 24:41-43 Jesus Kristus var den første person, der opstod. Mange andre mennesker opstod derefter og blev set af de mennesker, som boede i Jerusalem. Jesus sagde: »Jeg er opstandelsen og livet.« Fordi han overvandt døden, vil vi alle opstå en dag. Matthæus 27:52-53; Johannes 11:25