Kapitel 22
Manden med de urene ånder
En mand, der boede på en kirkegård ved Genezaret sø, var besat af en uren ånd, som fik ham til at opføre sig vildt. Folk bandt ham med lænker for at tæmme ham, men han brød lænkerne.
Manden tilbragte hele dagen og natten i bjergene og gravhulerne. Han skreg hele tiden og slog sig selv med sten.
En dag sejlede Jesus og hans disciple over Genezaret sø i en båd. Da Frelseren steg ud af båden, løb manden hen til ham.
Jesus befalede den urene ånd at fare ud af manden. Den urene ånd vidste, at Jesus var Guds Søn. Han bad Jesus om ikke at pine ham.
Da Frelseren spurgte den urene ånd om, hvad hans navn var, sagde han: »Mit navn er Legion,« hvilket betyder mange. Mange urene ånder var inde i manden. De bad Jesus om at sende dem ind i nogle svin.
Jesus indvilligede. De urene ånder forlod manden og fór ind i ca. 2.000 svin. Svinene løb ned af bjerget, ned i søen og druknede.
Mændene, der passede svinene, løb ind til byen og fortalte folk, hvad der var sket. Folk kom og så Jesus og den vilde mand. Men manden var ikke vild mere.
Dette gjorde folk bange for Jesus. De bad ham om at gå bort. Han gik tilbage til båden.
Manden, der var blevet helbredt, ønskede at gå med ham. Frelseren bad ham gå hjem og fortælle sine venner, hvad der var sket med ham.
Manden fortalte det til sine venner, og de var forbavsede over, at Jesus havde så stor kraft.