Kapitel 56
Peter helbreder en mand
En mand, der ikke kunne gå, blev hver dag båret til templet. Han sad ved templets porte og bad om penge. En dag så han Peter og Johannes, som var på vej ind i templet.
Han bad Peter og Johannes om penge. Peter sagde, at han ingen penge havde. Peter sagde, at han ville give manden noget andet.
Peter velsignede manden i Jesu Kristi navn og helbredte ham. Så hjalp han manden med at rejse sig op.
Manden gik for første gang i sit liv. Mange mennesker så manden gå og springe omkring. De vidste, at det var et mirakel. De vidste, at Peter havde Guds kraft. Peter fortalte dem, at Jesus Kristus havde givet ham kraften til at helbrede manden. Peter var en dygtig missionær. Han hjalp mange mennesker til at tro på og følge Jesus Kristus.