Kapitel 34
Drengen med den urene ånd
En dag bad en mand Frelseren om at hjælpe sin søn. Drengen havde en uren ånd i sig. Disciplene havde allerede forsøgt at helbrede hans søn, men de kunne ikke.
Jesus bad manden om at hente sin søn. Da drengen kom, fik den urene ånd ham til at falde om på jorden.
Frelseren spurgte, hvor længe den urene ånd havde været i drengen. Faderen sagde, at den havde været i ham, fra han var barn.
Jesus sagde, at han kunne helbrede sønnen, hvis faderen havde tro. Faderen begyndte at græde. Han sagde, at han havde tro. Men han bad Jesus om at hjælpe ham med at have endnu mere tro.
Jesus befalede den urene ånd om at fare ud af drengen og aldrig mere gå ind i ham igen. Den urene ånd blev vred. Den gjorde atter drengen fortræd. Derpå adlød den Jesus og forlod drengen.
Drengen var så stille, at mange mennesker sagde, at han var død. Men Jesus tog hans hånd og hjalp ham op at stå. Drengen var helbredt. Den urene ånd var væk.
Senere spurgte disciplene Jesus, hvorfor de ikke havde været i stand til at få den urene ånd til at forlade drengen. Jesus sagde til dem, at de sommetider var nødt til at faste og bede, for at en person kunne blive helbredt.