Institut
Lektion 2, Lærerens hæfte: Reager på Herrens profeter


»Lektion 2, Lærerens hæfte: Reager på Herrens profeter«, Lærdomme og læresætninger i Mormons Bog, Lærerens hæfte, 2021

»Lektion 2, Lærerens hæfte«, Lærdomme og læresætninger i Mormons Bog, Lærerens hæfte

Lektion 2, Lærerens hæfte

Reager på Herrens profeter

Herrens profeter åbenbarer og underviser i Guds ord. Når vi følger deres lærdomme, kan vi opleve kraften af Guds ord i vores liv. Når denne lektion er forbi, bør eleverne være i stand til at forklare, hvordan vi bliver velsignet, når vi stoler på Herrens profeter og de budskaber, de er kaldet til at give. Eleverne vil også evaluere deres egen indsats for at følge nutidig profetisk råd.

Forslag til undervisningen

Gør vores undervisning og læring bedre

Tilpas lektionerne til elevernes behov. Nogle gange indeholder lektioner mere materiale, end du kan dække i tilstrækkelig grad i klassen. I stedet for at forsøge at dække alt i en lektionsplan, så hav fokus på skrifterne og det materiale, der mest vil hjælpe dine elever til at tage effektiv, retfærdig handling, så de kan blive mere som vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Søg vejledning fra Helligånden og fra eleverne som hjælp til at vide, hvilke principper, spørgsmål og aktiviteter du skal bruge i klassen.

Herren sendte Lehi til at profetere til folket i Jerusalem.

Indled klassen ved af bede eleverne om at reflektere over en gang, hvor en person reagerede negativt på et budskab eller en tanke, de forsøgte at dele.

  • Hvorfor bliver medlemmer, missionærer og profeter ved med at dele budskaber, som de ved kan være upopulære?

Billede
Lehi prædiker for folket i Jerusalem, af Del Parson

Vis et billede af Lehi, der prædiker. Bed en elev om at beskrive baggrunden for begyndelsen af Mormons Bog, som det står i 1 Nefi 1. (Hvis du underviser i de to første lektioner af dette kursus samlet, har eleverne måske ikke haft mulighed for at studere forberedelsesmaterialet til denne lektion. Du kan bede en om at læse 1 Ne 1:4 højt).

Forklar, at i dette syn gav Herren Lehi en bog at læse. Lehi læste, at Jerusalem ville blive ødelagt. (Se 1 Ne 1:12-13).

Læs 1 Nefi 1:14 sammen og se efter, hvordan Lehi reagerede på synet.

  • Hvad lærte Lehi om Herrens karakter? Hvordan tror I, at denne kundskab om Herrens barmhjertighed påvirkede Lehis beslutning om at profetere for folket i Jerusalem?

Bed eleverne om at læse 1 Nefi 1:18-19 og se efter, hvad vi kan lære om profeter af Lehis oplevelse. Hjælp dem til at finde sandheder, såsom de følgende: Profeter erklærer Herrens ord og vilje. Profeter underviser og bærer vidnesbyrd om Jesus Kristus og den forløsning, der kommer gennem ham.

  • Hvilke nylige budskaber fra vores levende profeter og apostle erklærer Herrens ord og vilje?

Bed eleverne om at gennemgå udtalelserne af ældste D. Todd Christofferson og ældste Ulisses Soares i afsnit 1 af forberedelsesmaterialet og del det, de lagde særligt mærke til.

  • Hvordan påvirker disse udtalelser, hvordan I har det med vores nuværende profeter? Hvordan påvirker de det, I føler om Jesus Kristus?

  • Hvilket nyligt profetisk budskab har hjulpet jer til bedre at genkende Guds kærlighed til sine børn? (Eleverne overvejede et spørgsmål lig dette, da de studerede afsnit 1 af forberedelsesmaterialet).

Nefi modtager en bekræftelse på, at profeter underviser i Guds ord.

Bed eleverne om at finde nogle profetiske lærdomme som folk i dag kan have svært ved at acceptere. (Bemærk: Mind om nødvendigt eleverne om, at vores hensigt ikke er at kritisere Herrens profeter, men at tale om, hvordan vi kan reagere med tro på et profetisk budskab, som vi eller en vi kender, kan have svært ved at forstå eller acceptere).

  • Hvorfor kan det til tider være svært at acceptere det, en profet erklærer?

Vis eller stil følgende spørgsmål: Hvad kan jeg gøre, hvis jeg kæmper med noget en profet lærer os? Når eleverne taler om dette spørgsmål, kan de frit bruge alt eller noget af følgende materiale som hjælp til at overveje, hvordan de ville reagere, hvis de eller en, de kender, havde denne bekymring.

Bed dem om at forestille sig, hvordan Lehis familie må have følt, da Lehi fortalte dem, at Herren ønskede, at de forlod deres hjem og rejste ud i ørkenen.

  • Hvordan reagerede Laman og Lemuel på af forlade deres hjem? Hvordan reagerede Nefi? (Bed dem om at gennemgå 1 Ne 2:11-13, 16-17. Du kan påpege, at Nefis hjerte måske også skulle blødgøres (se 1 Ne 2:16)).

  • Hvilke forskellige måder reagerede folk i Mormons Bog på profeter og deres budskab? (Du kan give eleverne tid til at gennemgå det, de har lært, da de studerede afsnit 3 i forberedelsesmaterialet). Hvilke konsekvenser havde deres reaktioner? Hvornår har I set lignende eksempler på forskellige slags reaktioner i vore dage?

  • Hvilke principper kan vi ellers lære af Nefis reaktion på sin fars budskab? Hvad er Herrens rolle i at hjælpe os til at vide, hvis hans profeter er sande? (Eleverne kan finde et princip som dette: Når vi ydmyger os og vender os til Herren, kan han blødgøre vores hjerte mod sandheden af profeters ord).

Læs følgende udtalelse af præsident Russell M. Nelson:

Billede
Præsident Russell M. Nelson

I kan vide for jer selv, hvad der er sandt, og hvad der ikke er, ved at lære at skelne Åndens hvisken …

Mine kære brødre og søstre, jeg bønfalder jer om oprigtigt at søge Åndens bekræftelse på, at det, jeg har sagt, er sandt og fra Herren. Han har erklæret, at vi kan søge kundskab fra himlen og forvente at modtage den (se L&P 42:61) …

Spørg vor himmelske Fader om vi virkelig er Herrens apostle og profeter. (»The Love and Laws of God«, tale holdt på Brigham Young University, 17. sep. 2019, s. 4-5, speeches.byu.edu)

  • Hvilke oplevelser har I haft med selv at erfare sandheden af en profets guddommelige kaldelse eller budskab?

Når I har talt om spørgsmålet: »Hvad kan jeg gøre, hvis jeg kæmper med noget, en profet siger?«, kan du overveje at give eleverne tid til at tænke over og nedskrive det, de har følt eller lært, der kan hjælpe dem eller en person, der har lignende spørgsmål.

Du kan bede nogle få om at fortælle, hvad de vil gøre anderledes i fremtiden, hvis de kæmper med noget, en profet siger.

Til næste gang

Da kan vise et billede af Lehis syn om livets træ og bede eleverne om at overveje, når de studerer forberedelsesmaterialet til næste klasse, hvad dette syn kan lære os om kraften af Guds ord.

Udskriv