Institut
Lektion 4, Klassens forberedelsesmateriale: Søg i skrifterne


»Lektion 4, Klassens forberedelsesmateriale: Søg i skrifterne«, Lærdomme og læresætninger i Mormons Bog, Lærerens hæfte, 2021

»Lektion 4, Klassens forberedelsesmateriale«, Lærdomme og læresætninger i Mormons Bog, Lærerens hæfte

Lektion 4, Klassens forberedelsesmateriale

Gransk skriften

Billede
en ung læser i skrifterne

Ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum sagde: »Giv ikke efter for Satans løgn om, at du ikke har tid til at studere skrifterne … At tage for sig af Guds ord hver dag er vigtigere end søvn, skole, arbejde, tv-shows, videospil eller sociale medier« (»Gør udøvelsen af tro til din første prioritet«, Liahona, nov. 2014, s. 93). Når I studerer dette hæfte, så overvej hvorfor ældste Scott ønskede, at I har så stort fokus på studium af skriften. Vurder, hvilken rolle skrifterne spiller i jeres liv lige nu.

Afsnit 1

Hvilken prioritet har skrifterne i mit liv?

Da Lehi og hans familie havde rejst i dagevis i ørkenen, befalede Herren Lehi at sende sine sønner tilbage til Jerusalem for at få bronzepladerne af Laban. Bronzepladerne var en samling af gammel hellig skrift, der kan sammenlignes med vores Gamle Testamente, der indeholdt en optegnelse over jøderne og mange af profeternes skrivelser (se 1 Ne 5:11-16; Guide til skrifterne, »Bronzepladerne«, scriptures.ChurchofJesusChrist.org).

Herren vidste, at disse skrifter ville være afgørende for Lehis familie og deres efterkommere. Herren befalede endda Nefi at slå Laban ihjel for at få fat i optegnelsen og sagde: »Det er bedre, at et menneske omkommer, end at et helt folk ville synke ned i vantro og omkomme« (1 Ne 4:13).

Da Lehi fik bronzepladerne og begyndte at »[granske] dem« (1 Ne 5:10), »blev han fyldt af Ånden og begyndte at profetere« (v. 17).

Billede
Lehi læser bronzepladerne
Billede
ikon, studie

Forbered jer til klassen

Læs 1 Nefi 5:19, 21-22 og se efter, hvorfor det var afgørende, at Lehis familie tog skrifterne med sig, da de rejste til det forjættede land.

Præsident Julie B. Beck, der tjente som Hjælpeforeningens hovedpræsident, sagde i forbindelse med, at hun talte om skrifternes værdi i sit eget liv:

Billede
Præsident Julie B. Beck

Glæde er kommet fra den daglige vane med at læse i skrifterne, som jeg indledte for mange år siden. Nogle dage har jeg meget tid til at overveje skrifterne. Andre dage har jeg overvejet nogle få vers. Ligesom mit fysiske legeme får styrke ved at spise og drikke, så får min ånd næring og liv fra skrifterne. Men jeg kan nu sige som Nefi: »Min sjæl fryder sig over skrifterne, og mit hjerte grunder over dem … Se, min sjæl fryder sig ved det, der hører Herren til; og mit hjerte grunder bestandig over det, som jeg har set og hørt« (2 Ne 4:15-16). (»Thi min sjæl fryder sig over skrifterne«, Liahona, maj 2004, s. 109)

Billede
ikon, nedskriv

Nedskriv jeres tanker

Nedskriv nogle årsager til, at I mener at personligt skriftstudium bør være en prioritet i jeres liv.

Afsnit 2

Hvordan kan skrifterne hjælpe mig til at lære Jesus Kristus bedre at kende?

Nefi skabte i løbet af sin tjenestegerning to optegnelser – Nefis store plader og de små plader. Nefis store plader indeholdt til at begynde med Nefis folks verdslige historie. Nefis små plader blev lavet til »det særlige formål« at bevare en optegnelse over Nefis folks tjenestegerning (1 Ne 9:3). Nefi sagde, at »fylden af [hans] hensigt« med denne optegnelse var at formå alle til at komme til Kristus og blive frelst (1 Ne 6:4).

Da Nefi gav sin bror Jakob ansvaret for de små plader, pålagde han Jakob kun at skrive det, der var »mest dyrebart« (Jakob 1:1-2).

Billede
ikon, studie

Forbered jer til klassen

Læs Jakob 1:4, 6-8 og Jakob 4:3-4 og se efter, hvad Jakob mente var »mest dyrebart« (Jakob 1:2).

Præsident Russell M. Nelson har sagt, at Nefi, Jakob og andre profeter i Mormons Bog har tilføjet deres vidnesbyrd til profeternes fra andre skrifter. Han forklarede:

Billede
Præsident Russell M. Nelson

I en tilsyneladende endeløs rækkefølge af profetiske udtalelser – vidnesbyrd fra »alle de hellige profeter« (Jacob 4:4) i »flere tusinde år før hans komme« (Helaman 8:18) – fremsætter Mormons Bog den højtidelige erklæring, at Jesus er Kristus, vores Frelser og Forløser. (»Et vidnesbyrd om Mormons Bog«, Liahona, jan. 2000, s. 85)

Billede
ikon, eftertanke

Eftertanke i forberedelse til klassen

Hvad har I lært om og føler for Jesus Kristus, efter I har læst skrifterne – særligt Mormons Bog? Hvilket specifikt skriftsted har bragt jer tættere på ham?

Afsnit 3

Hvordan kan skrifterne vejlede mig i at løse problemer og træffe beslutninger?

Da Lehi opfyldte alt, han var blevet befalet, gav Herren et redskab kaldet Liahona (se Alma 37:38). Liahona fungerede som et kompas og virkede som en guide, da Lehis familie rejste gennem ørkenen. Den viste også personlig meddelelser fra Herren. Nefi lærte, at Liahona virkede »i overensstemmelse med den tro og flid og agtpågivenhed«, de udviste til Herrens meddelelser (1 Ne 16:28-29).

Billede
Liahona

Omkring 500 år senere, da Alma overdrog sin søn Helaman ansvaret for at bevare bronzepladerne og andre skrifter, gav han indsigt om Liahonaens funktion.

Billede
ikon, studie

Forbered jer til klassen

Læs og tænk over Almas indsigt i Alma 37:40-41, 43-45 om, hvordan skrifterne kan sammenlignes med Liahona.

Da ældste W. Rolfe Kerr tjente som medlem af De Halvfjerds, sagde han:

Billede
Ældste W. Rolfe Kerr

Kristi ord kan for hver enkelt af os blive en personlig Liahona, der viser os vej. Lad os ikke være ligegyldige, fordi vejen er let. Lad os med tro gøre Kristi ord til en del af vores sind og hjerte, således som de er nedskrevet i hellig skrift, og som de udtales af levende profeter, seere og åbenbarere. Lad os med tro og flid tage for os af Kristi ord, så Kristi ord må være vores personlige, åndelige Liahona, som fortæller os alt det, vi skal gøre« (»Kristi ord – vores åndelige Liahona«, Liahona, maj 2004, s. 37).

Billede
ikon, drøftelse

Drøftelse i forberedelse til klassen

Overvej at spørge en ven eller et familiemedlem om, hvordan skrifterne og de levende profeters ord har været en kilde til vejledning – som en personlig Liahona – i deres liv. Under jeres samtale kan I dele jeres egen oplevelse forbundet med dette.

Udskriv