Institut
Lektion 10, Lærerens hæfte: Omvendelse og tilgivelse


»Lektion 10, Lærerens hæfte: Omvendelse og tilgivelse Lærdomme og læresætninger i Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2021

»Lektion 10, Lærerens hæfte«, Lærdomme og læresætninger i Mormons Bog – Lærerens hæfte

Lektion 10, Lærerens hæfte

Omvendelse og tilgivelse

Mormons Bog byder på unik indsigt i læren om omvendelse og tilgivelse. De oplevelser, som Enosh, kong Benjamins folk og Alma den Yngre havde, illustrerer, at Frelseren er den ultimative kilde til vores tilgivelse og fred med samvittigheden. I denne lektion får eleverne mulighed for at drøfte spørgsmål om omvendelsesprocessen og blive bedre til at vide, hvornår Frelseren har tilgivet dem. Eleverne kommer også til at overveje, hvordan de kan fortsætte med at omvende sig og blive mere som Jesus Kristus.

Forslag til undervisningen

Alma forklarer, hvordan han modtog Frelserens tilgivelse.

Placer følgende tre spørgsmål i forskellige områder af undervisningslokalet. Stil en håndfuld stole i en cirkel nær hvert spørgsmål. Påpeg, at disse spørgsmål minder om dem i afsnit 1 af forberedelsesmaterialet.

  • Hvad vil det egentlig sige at omvende sig? Hvilket råd ville I give til en, som har gennemgået omvendelsestrinnene, men ikke føler, at noget har ændret sig?

  • Hvordan kan vi finde styrken til virkelig at forandre os? Hvad ville I sige til en, som er modløs, fordi vedkommende virkelig prøver at blive bedre, men bliver ved med at begå de samme fejltagelser?

  • Hvad hvis nogen føler sig som et håbløst tilfælde? Hvordan kunne I hjælpe nogle, som føler, at det kan være ligegyldigt med omvendelse, fordi deres synder er så slemme, at de aldrig ville kunne tilgives?

Tilskynd eleverne til at forestille sig, at de er missionærer, der forbereder sig på at besvare ovenstående spørgsmål for deres undersøgere, eller at de forbereder sig på at hjælpe en nærtstående, som kæmper med omvendelse. Bed derefter eleverne om at sætte sig på en stol i nærheden af de spørgsmål, de ønsker at drøfte. Tilskynd eleverne til at trække på beretningen om Almas oplevelse og andre afsnit i Mormons Bog, der kan være med til at besvare deres spørgsmål.

Udpeg en ordstyrer i hver gruppe, og giv vedkommende et eksemplar af de instruktioner, der findes i slutningen af dette lektionsmateriale. Giv grupperne tid nok til at have en meningsfuld drøftelse.

Når eleverne har haft tid til at drøfte det, kan du invitere en eller flere frivillige fra hver gruppe til kort at opsummere, hvad deres gruppe har lært og følt under drøftelsen.

Enosh, kong Benjamins folk og Alma oplever glæden ved tilgivelse.

Bed eleverne om at overveje, om de selv eller nogen, de kender, nogensinde har overvejet, hvordan man kan vide, om Frelseren har tilgivet en for ens synder. Bed eleverne om at lede i Enosh 1:4-8; Mosija 4:1-3 og Alma 36:19-21 efter måder, hvorpå folk kan vide, om de er blevet tilgivet.

Gør vores undervisning og læring bedre

Mærk kraften ved Kristuscentreret undervisning. Chad H Webb, administrator for seminar og institut, har sagt til lærerne: »…den eneste og vigtigste måde, hvorpå vi kan være med til at øge tro hos den opvoksende generation, er ved i højere grad at sætte Jesus Kristus i centrum for vores undervisning og læring ved at hjælpe vores studerende til at lære ham at kende, lære af ham og til bevidst at stræbe efter at blive som ham« (»Vi taler om Kristus, vi fryder os i Kristus [tale holdt ved årlig oplæringstransmission for seminar og institut, 12, juni 2018], https://www.churchofjesuschrist.org/study/broadcasts/miscellaneous-events/2018/06/we-talk-of-christ-we-rejoice-in-christ?lang=dan). Mens du forbereder dig på at undervise, så spørg dig selv: Hvordan kan jeg med denne undervisning hjælpe eleverne til i højere grad at kende, elske og følge Frelseren?

  • Hvilke ord eller udtryk i disse vers lagde du særligt mærke til? Hvorfor tror du, at disse udtryk fangede din opmærksomhed?

  • Hvorfor er det vigtigt at tro på og acceptere, at Jesus Kristus er villig og i stand til og ivrig efter at tilgive vores synder og fjerne vores skyld? (Overvej at lade eleverne gennemgå afsnit 3 af forberedelsesmaterialet).

  • Hvordan kan vi vide, at Frelseren har tilgivet os vores synder? (Hjælp eleverne med at identificere et princip såsom følgende: Når vi oprigtigt omvender os og har tro på Jesus Kristus, tilgiver han os og velsigner os med glæde og fred med samvittigheden).

  • Hvornår har I følt en glæde og fred ved Herrens tilgivelse, og hvordan påvirkede denne oplevelse jeres liv? (Anspor eleverne til at tale om deres følelser og ikke om deres specifikke synder.) Hvad er jeres tanker og følelser om Frelserens evne til og ønske om at tilgive jer?

Under drøftelsen kan det være nyttigt at dele følgende udtalelse af ældste Neil L. Andersen:

Billede
Ældste Neil L. Andersen

Til de, der virkelig omvender sig, men synes ude af stand til at føle lettelse: Fortsæt med at holde befalingerne. Jeg lover jer, at lettelse kommer ifølge Herrens tidsplan. Helbredelse tager også tid (»Bliv omvendt … så jeg kan helbrede jer«, Liahona, nov. 2009, s. 42)

Bemærk: Til elever, som føler sig modløse angående omvendelsesprocessen, fordi deres indsats endnu ikke har resulteret i lettelse, kan du sige nogle opmuntrende ord og tilskynde dem til at fortsætte med at vende sig til Herren og måske dele deres specifikke bekymringer med deres biskop.

Giv eleverne tid til at vurdere deres liv og identificere eventuelle ting, de er nødt til at omvende sig fra. Tilskynd eleverne til at skrive de indtryk ned, de modtager.

Del dit vidnesbyrd om læren om omvendelse og tilgivelse. Overvej, at bede eleverne om også at dele deres vidnesbyrd.

Til næste gang

Spørg eleverne, hvordan dåben og andre pagter har velsignet deres liv. Når de studerer forberedelsesmaterialet til næste lektion, så tilskynd dem til at tænke over deres pagtssti, og hvordan det at overholde pagterne kan knytte dem til Frelseren og hans kraft.

Drøftelse i små grupper om omvendelse

Lærdomme og læresætninger i Mormons Bog – Lærerens hæfte – Lektion 10

Bemærkning til ordstyreren: Brug disse instruktioner til at forestå en drøftelse blandt medlemmerne af din gruppe. Tilskynd alle medlemmerne af din gruppe til at deltage. Men du må ikke presse nogen. Ingen må føle sig forpligtet til at sige noget.

Lad gruppens medlemmer få et par minutter til at gennemgå afsnit 1 af forberedelsesmaterialet og de relaterede skriftsteder (se Mosi 27:35; Alma 36:12-13, 17-21, 24). Bed eleverne om at se efter principper, der er relevante for din gruppes spørgsmål. Tilskynd også gruppens medlemmer til være forberedt på at dele eventuelle yderligere skriftsteder, de måske stødte på, da de forberedte sig til lektionen.

Beslut i fællesskab, hvilke af følgende spørgsmål, der vil være vigtigst at drøfte for din gruppe. For at opnå en dybere forståelse af disse emner kan det være bedre at drøfte et eller to spørgsmål grundigt frem for at prøve at dække alle spørgsmål overfladisk.

  • Hvilke af de principper, som vi kan lære af Almas oplevelse, er relevante for vores spørgsmål? På hvilke måder har det været til velsignelse for jer at følge disse principper?

  • Hvilke andre skriftsteder eller lærdomme fra Mormons Bog kan være med til at besvare dette spørgsmål? Hvordan har sandhederne fra disse skriftsteder hjulpet jer til at opleve kraften ved omvendelse?

  • Hvilken rolle spiller Jesus Kristus for vores frelse? Hvordan har I det med Herrens villighed til at tilgive jer for jeres synder?

  • Hvordan relaterer befalingen om at ofre Frelseren »et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd« (3 Ne 9:20) sig til vores spørgsmål? (Hvis I drøfter dette sidste spørgsmål, kan det være nyttigt at gennemgå 3 Ne 9:19-20 og udtalelsen fra ældste Bruce D. Porter fra afsnit 2 af forberedelsesmaterialet.)

Drøftelse i små grupper om omvendelse

Billede
uddelingsark

Udskriv