Fuld omvendelse bringer lykke

Ældste Richard G. Scott

De Tolv Apostles Kvorum

Jeres lykke nu og for evigt afhænger af, i hvor høj grad I har omvendt jer og den forandring, som det giver i jeres liv.

Vi har alle set, hvordan nogle mennesker går gennem livet og konsekvent gør det rigtige. De ser ud til at være lykkelige, og endda være begejstrede over tilværelsen. Når de står over for vanskelige valg, synes de uvægerligt at træffe de rigtige valg, selv om de har haft fristende alternativer. Vi ved, at de udsættes for fristelser, men de synes ikke at ænse dem. Vi har også set, hvordan andre ikke er så tapre i deres beslutninger. I et stærkt, åndeligt miljø beslutter de sig for at gøre tingene bedre, at ændre deres livskurs og at aflægge nedbrydende vaner. De er oprigtigt besluttede på at ændre sig, og dog er de snart tilbage i det samme, som de har besluttet sig til at holde op med.

Hvad er det, som udgør forskellen i disse to gruppers liv? Hvordan kan man konsekvent træffe de rigtige valg? Skrifterne giver os indsigt. Tænk på den begejstrede, impulsive Peter. Han tjente sammen med Mesteren i tre år, mens han så mirakler blive udvirket og hørte Frelserens forvandlende lærdomme og fortrolige forklaringer af lignelser. Sammen med Jakob og Johannes oplevede Peter Jesu Kristi forunderlige forklarelse, hvor Moses og Elias viste sig.¹ Til trods for alt dette kunne Frelseren se, at Peter stadig ikke var konsekvent. Mesteren kendte ham indgående, ligesom han kender hver enkelt af os. I Bibelen læser vi:

»Og Herren sagde: ›Simon, Simon! Satan gjorde krav på jer … men jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte. Og når du engang vender om, så styrk dine brødre.‹ Og Peter svarede: ›Herre, sammen med dig går jeg gerne både i fængsel og i døden.‹«²Ud fra Peters synspunkt var dette bestemt ikke tomme ord. Han mente det, som han sagde, men handlede anderledes.

Jesus profeterede senere for sine disciple, da de samledes på Oliebjerget: »I vil alle svigte, for der står skrevet: ›Jeg vil slå hyrden ned, så fårene spredes.‹« Peter svarede atter: »›Om så alle andre svigter, så gør jeg det ikke‹ … Men så sagde Mesteren besindigt: ›Sandelig siger jeg dig: Allerede i nat, før hanen galer to gange, vil du fornægte mig tre gange.‹« Peter svarede endnu stærkere: »Om jeg så skal dø sammen med dig, vil jeg aldrig fornægte dig.«³

Et af de mest gribende steder i skrifterne beskriver efter min mening, hvad der skete derefter. Det er en tankevækkende påmindelse til os hver især om, at selv om vi ved, hvad der er rigtigt, er det ikke nok at have et brændende ønske om at gøre det rigtige. Det er ofte svært at gøre, hvad vi udmærket ved, vi bør. Vi læser:

»En tjenestepige så [Peter] … og sagde: ›Han dér var også sammen med ham.‹ Men han nægtede det og sagde: ›Jeg kender ham ikke, kvinde!‹ Lidt efter var der en anden, som så ham og sagde: ›Du er også en af dem.‹ Men Peter sagde: ›Menneske, jeg ved ikke, hvad du taler om!‹ … En til … forsikrede … ›Jo, sandelig var han også sammen med ham‹ … Men Peter sagde: ›Menneske, jeg ved ikke, hvad du taler om!‹ I det samme han sagde det, galede hanen. Herren vendte sig om og så på Peter, og Peter huskede det ord, Herren havde sagt … Og han gik udenfor og græd bitterligt.«⁴

Selv om denne opfyldelse af profetien må have været meget smertefuld for Peter, begyndte hans liv at ændre sig for evigt. Han blev til den urokkelige, klippefaste tjener, som var af afgørende betydning for Faderen efter Frelserens korsfæstelse og opstandelse. Dette gribende skriftsted viser også, hvor højt Frelseren elskede Peter. Selv om han stod midt i en overvældende udfordring i sit eget liv med den store byrde, som skulle hvile på hans skuldre, vendte han sig alligevel om og så på Peter – med en lærers kærlighed, som vises en kær elev, og som giver mod og indsigt i svære tider. Derefter levede Peter fuldt ud op til sin kaldelse. Han underviste med kraft og urokkeligt vidnesbyrd på trods af trusler, fængsling og prygl. Han var i sandhed omvendt.

Til tider bruges ordet omvendelse til at beskrive, når en oprigtig person beslutter at blive døbt. Men omvendelse betyder imidlertid, når det bruges rigtigt, langt mere end det, både for den nyomvendte og den, som har været medlem længe. Præsident Marion G. Romney beskrev klart og nøjagtigt omvendelse:

»Omvendelse betyder at gå fra en tro eller kurs til en anden. Omvendelse betyder en åndelig og moralsk forandring. Omvendelse [betyder] ikke blot en fornuftsmæssig anerkendelse af Jesus og hans lærdomme, men også en tro der tilskynder til … tro på ham og på hans evangelium. Tro, som fremkalder en forvandling, en virkelig ændring i ens forståelse af livets mening og af ens lydighed mod Gud – i interesser, i tanker og i adfærd. Hos en person, der er fuldstændig omvendt, er ønsker om de ting, der er uforenelige med Jesu Kristi evangelium, død. Som erstatning … [er der] kærlighed til Gud med en fast og fremherskende beslutning om at holde hans befalinger.«

For at være omvendt må man huske at anvende nøgleordene i sit liv: »Kærlighed til Gud med en fast og fremherskende beslutning om at holde hans befalinger.« Jeres lykke nu og for evigt afhænger af, i hvor høj grad I har omvendt jer og den forandring, som det giver i jeres liv. Hvordan kan man så blive virkelig omvendt? Præsident Romney beskriver de trin, man skal følge:

»Medlemskab af Kirken og omvendelse er ikke nødvendigvis det samme. At være omvendt og have et vidnesbyrd er heller ikke nødvendigvis det samme. Et vidnesbyrd kommer, når Helligånden vidner om sandheden for en oprigtigt søgende. Et gribende vidnesbyrd giver troen liv. Det vil sige, at det ansporer til omvendelse og lydighed mod befalingerne. Omvendelse er frugten eller belønningen for omvendelse og lydighed.«⁵

Sand omvendelse er ganske enkelt frugten af tro, omvendelse og konsekvent lydighed. Tro kommer ved at høre Guds⁶ ord og handle derefter. Helligånden vil give jer et bekræftende vidnesbyrd om ting, som I modtager i tro ved at gøre dem velvilligt.⁷ I vil blive ledt til omvendelse fra fejl, som er et resultat af forkerte såvel som rigtige ting, I har gjort. Som følge deraf vil jeres evne til altid at adlyde blive styrket. Dette kredsløb af tro, omvendelse og konsekvent lydighed vil lede jer til en højere grad af omvendelse med de deraf følgende velsignelser. Sand omvendelse vil styrke jeres evne til at gøre det, som I ved, I bør gøre, når I bør gøre det, uanset omstændighederne.

Den generelle opfattelse af Jesu lignelse om sædemanden er, at den beskriver, hvordan Herren modtages af forskellige personer, når der fortælles om det. Prøv engang at tænke over, hvordan den samme lignelse kan være gældende for jer under forskellige omstændigheder i jeres liv, når I møder udfordringer eller bliver stærkt påvirket af noget. Ordet, eller Frelserens lærdomme, kan komme til jer på mange måder: Når I iagttager andre, eller ved jeres egen bøn eller egne overvejelser af skrifterne eller ved Helligåndens vejledning. Mens jeg gentager Jesu forklaring til sine disciple af denne lignelse om sædemanden, så forsøg at gå jeres liv efter mentalt. Se, om der er tidspunkter, hvor rigtige lærdomme finder upassende omstændigheder i jer til, at I kan modtage dem, og frugterne i form af den lykke, fred og fremgang, som I loves, går tabt.

»Sædemanden sår ordet. [Noget sået] på vejen … når de har hørt det, kommer Satan straks og tager det bort, der er sået i dem.«

Kunne det ske for jer i de forkerte omgivelser sammen med de forkerte venner?

»[Nogle] på klippegrund, er dem, der straks tager imod ordet med glæde, når de har hørt det; men de har ikke rod i sig, de holder kun ud en tid; så når der kommer trængsler eller forfølgelse … falder de straks fra.«

Har I nogensinde været udsat for, at nogen har foreslået jer noget upassende, hvor I ikke har gjort noget for at modsætte jer det?

»Andre er dem, der bliver sået mellem tidslerne; det er dem, som har hørt ordet, men denne verdens bekymringer … og lyst til alt muligt andet kommer til og kvæler ordet, så det ikke bærer frugt.«

Har der været tidspunkter, hvor I har ønsket noget så højt, at I har retfærdiggjort som en undtagelse at vige fra jeres standarder?

»[Nogle] bliver sået i den gode jord, det er dem, der hører ordet og tager imod det og bærer frugt, tredive og tres og hundrede fold.«⁸

Jeg ved, at det er sådan, I ønsker at leve jeres liv. I hvor høj grad I villigt efterlever Frelserens belæringer er afgørende for, hvor megen frugt I vil høste i jeres liv i form af velsignelser. Denne lignelse viser, at graden af jeres villighed til at adlyde disse ting, som I ved, I bør gøre, idet I modsætter jer efterrationalisering til at gøre noget andet, afgør i hvor høj grad I virkelig er omvendt, og derfor i hvor høj grad Herren kan velsigne jer.

Sand omvendelse giver frugt i form af varig lykke, som man kan føle, selv når verden er i oprør og de fleste er alt andet end lykkelige. Mormons Bog belærer os om en gruppe personer, som havde prøvelser: »Ikke desmindre fastede og bad de ofte og blev stærkere og stærkere i deres ydmyghed, så at sjælen opfyldtes af glæde og trøst, ja, så at deres hjerter blev renset og helliggjort, hvilken helliggørelse kom på grund af deres hjerters hengivenhed for Gud.«⁹

Præsident Hinckley har erklæret, at det er sand omvendelse, som gør forskellen.¹⁰

For at modtage de velsignelser, som vi loves, når vi omvender os fuldt ud, skal vi foretage de ændringer, som vi ved er nødvendige i vores liv lige nu. Frelseren sagde: »Vil I nu ikke vende tilbage til mig og angre jeres synder og blive omvendt, så at jeg kan helbrede jer? … hvis I vil komme til mig, skal I have evigt liv.«¹¹

Jeg bærer vidnesbyrd om, at når I beder om vejledning, vil Helligånden hjælpe med at vise jer de personlige forandringer, som I bør foretage for at omvende jer fuldt ud. Så kan Herren velsigne jer i højere grad. Jeres tro på ham vil styrkes, jeres evne til at omvende jer vil øges, og jeres evne til konsekvent at være lydige vil blive større. Frelseren lever. Han elsker jer. Han vil hjælpe jer, når I gør, hvad I kan. I Jesu Kristi navn. Amen.