Tiendeloven
Herren har indført tiendeloven som indtægtsloven for sin kirke … Det er også en lov, hvorved vi viser vores loyalitet over for Herren.
Sidste jul fik jeg en særlig gave af min mor. I disse mange år havde hun omhyggeligt gemt en lille bog, som jeg for første gang fik af mine forældre i 1944, da jeg var 10 år.
Dette er bogen. Det er en dagbog, og i den blev jeg bedt om ugentligt at bogføre mine indtægter og udgifter.
For eksempel har jeg for den 29. juli 1944 skrevet, at jeg begyndte ugen med at have 24,05 dollar i rede penge, og jeg tjente 7 dollar ved at arbejde på vores familiegård. Af udgifter brugte jeg 5 cent til slik, 3,45 dollars til en anskaffelse, 20 cent til en biograftur og 2,37 dollar til tøj til mig selv. Jeg investerede også 20 dollar i en krigsobligation og betalte 70 cent i tiende. Ved ugens afslutning havde jeg 4,28 dollar.
Jeg kan huske, at jeg spurgte min far, om min løn på 25 cent i timen kunne blive forhøjet. Men når jeg tænker på, at en biograftur kostede 20 cent, og slik kun kostede 5 cent, forstår jeg, at jeg sikkert blev overbetalt.
Da jeg bladrede gennem denne dagbog, der er mere end 50 år gammel, lagde jeg mærke til, at hver uge i årene 1944 og 1945, betalte jeg tiende i form af 10 procent af min indkomst den pågældende uge. I december 1944 skrev jeg, at jeg havde betalt 12,35 i tiende det år – en fuld tiende.
Det var der og på den måde, jeg lærte at betale tiende.
Min hustru og jeg lærte vore børn, hvor vigtigt det var at lægge tiende til side hver uge, når de fik lommepenge eller tjente penge ved at passe børn eller udføre særlige opgaver. De lagde deres tiende i en lille æske. På fastesøndagen gav de deres tiende til biskoppen. De lærte også om pengenes værdi ved at spare en god del af deres indkomst op til en kommende mission og uddannelse.
Vore børnebørn følger nu samme model.
Lad os lære vore børn dette princip og sørge for, at de ser os betale tiende. Præsident Joseph F. Smith har sagt: »Vore børn skal, så snart de er gamle nok til at tjene penge, belæres om at betale deres tiende, så deres navn kan blive skrevet i Herrens lovs bog.«1
Da jeg var barn i Primary, lærte vi dette digt:
Hvad er en tiende?
Jo, nu skal du høre:
Ti øre af en krone,
en øre af en tiøre.
Læren om at betale tiende er som en rød tråd vævet ind i skrifterne. Abraham betalte tiende til Melkisedek.2 Israels børn fik at vide, at de skulle bringe deres tiende til Herren.3 Det skriftsted, der oftest bliver citeret om emnet tiende, findes i Malakias’ Bog:
»Kan et menneske bedrage Gud, siden I vil bedrage mig? I spørger: ›Hvordan bedrager vi dig?‹ Med tiende og afgifter.
Bring hele jeres tiende til forrådskammeret, så der kan være føde i mit hus. Sæt mig på en prøve, om ikke jeg åbner himlens vinduer for jer og udøser velsignelser uden mål over jer, siger Hærskarers Herre.«4
Størrelsen af den tiende, vi betaler, er den mest fuldkomne og rimelige ordning, som jeg kender til. Den er en tiendedel af vores indkomst. Alle, fra de fattigste til de rigeste, betaler den samme procentdel. Kristus belærte om dette princip i beretningen om enkens skærv:
»Og Jesus satte sig over for tempelblokken og så på, hvordan folkeskaren lagde penge i blokken. Der var mange rige, som gav meget.
Så kom der en fattig enke, som gav to småmønter af et par øres værdi.
Jesus kaldte da disciplene hen til sig og sagde til dem: ›Sandelig, siger jeg jer: Denne fattige enke har givet mere end alle de andre, som lægger penge i tempelblokken.
For de har alle givet af deres overflod, men hun har givet af sin fattigdom, alt, hvad hun havde, alt det, hun havde at leve af.‹«5
En skærv er en meget lille mønt. Det var den mindste bronzemønt, som jøderne anvendte. Den var en fireogtresindstyvendedel af en romersk sølvskilling.
I denne uddeling har Herren indført tiendeloven som finansloven for sin kirke. Uden den kunne vi ikke virkeliggøre Herrens evige hensigter. Det er også en lov, hvorved vi viser vores loyalitet over for Herren og viser, at vi er værdige til privilegier, ordinancer og velsignelser.
For nylig var jeg i Independence i Missouri og følte behov for at køre en time mod nord til Far West. De sidste dages hellige grundlagde Far West i 1836 som et tilflugtssted fra forfølgelse. Far West blev amtets hovedby med omkring 3.000 til 5.000 indbyggere. Det var Kirkens hovedsæde for en tid. Mine egne forfædre boede der.
Da jeg ankom til Far West og så mig omkring, kunne jeg se bølgende kornmarker. Der var ingen by, ingen veje eller bygninger. Der var kun en fredfyldt, græsbevokset tempelgrund med fire hjørnesten, omsluttet af et beskedent hegn.
I 1838 blev de hellige fordrevet fra Far West. Joseph Smith og andre blev anholdt og ført til det nærliggende Liberty Jail. Der vansmægtede de i seks måneder under de mest forfærdelige forhold, man kan forestille sig. Mine forfædre led frygteligt i Far West og mistede næsten livet.
Mens jeg stod i Far West og forestillede mig det, som det engang så ud, åbnede jeg mine skrifter og læste afsnit 119 i Lære og Pagter. Denne åbenbaring blev givet gennem profeten Joseph Smith i Far West den 8. juli 1838 midt under disse forfølgelser.
»Og dette er begyndelsen til mit folks tiende.
Og derefter skal de, som således har betalt tiende, betale en tiendedel af deres årlige indkomst, og denne lov skal gælde for dem evindelig, for mit hellige præstedømme, siger Herren.«6
Jeg tænke ved mig selv, at tiendeloven ikke kunne været blevet modtaget af Kirkens medlemmer på et mindre gunstigt tidspunkt end dengang. Men de tog imod den, og medlemmerne begyndte at efterleve denne nye lov i en tid, hvor de mistede deres ejendomme og i nogle tilfælde livet. Mens jeg var i Far West, fik jeg et åndeligt vidnesbyrd om tiendeloven, som var stærkere og dybere, end jeg nogen sinde før havde følt det.
Jeg vil gerne give et råd til de mange tusinde medlemmer, som tilslutter sig Kirken i vor tid som følge af vore missionærers flittige indsats. Udøv jeres tro. Betal jeres tiende. Denne lov er måske anderledes end den, som I var vant til, før I blev døbt. Men intet af det, I som nyomvendte gør, forbereder jer mere fuldstændigt til at kunne nyde de vidunderlige velsignelser, som venter jer – nemlig templets velsignelser – end at betale jeres tiende.
Og ligeledes et lille råd til missionærerne. Undervis jeres undersøgere i tiende på en sådan måde, at de får et vidnesbyrd om dette vidunderlige princip i evangeliet.
Joseph F. Smiths mor var kendt som »enkefru Smith«. Hun var enke efter Hyrum Smith, som led martyrdøden sammen med profeten Joseph. Hun irettesatte engang den tiendesekretær, som sagde, at hun på grund af sin fattigdom ikke behøvede at betale sin tiende. Hun sagde: »Vil du nægte mig en velsignelse? Hvis jeg ikke betalte min tiende, kunne jeg forvente, at Herren holdt sine velsignelser tilbage fra mig. Jeg betaler min tiende, ikke alene fordi det er Guds lov, men også fordi jeg forventer en velsignelse for at gøre det. Ved at holde den og andre love, forventer jeg at blive begunstiget og være i stand til at forsørge min familie.«7
Blev hun begunstiget? Hendes søn og barnebarn blev præsidenter for Kirken, og hendes efterkommere omfatter i dag et medlem af De Tolv Apostles Kvorum og mange fremtrædende ledere i Kirken.
Om sin mor har Joseph F. Smith engang sagt, at hun betalte »tiende af hendes får og kvæg, det tiende pund af hendes smør, hendes tiende kylling, hendes tiende æg, tiende svin, tiende kalv, det tiende føl – der blev betalt tiende af alt, hvad hun opdrættede.«8
Jeg underviste engang en gruppe kirkeledere i Afrika i tiendeloven. En bror sagde: »Ældste Tingey, hvordan kan jeg betale tiende, når jeg ikke har nogen indtægt?« Jeg spurgte til hans situation og fandt ud af, at han havde en stor familie på syv eller otte børn og var arbejdsløs. Jeg spurgte ham om, hvordan forsørgede sin familie. Han sagde, at han havde en lille have, og at han opdrættede gæs. Jeg spurgte: »Hvad gør gæssene?« Han svarede: »De lægger æg.« Jeg svarede: »Hvad nu hvis du en morgen fandt 10 gåseæg i gæssenes reder?« Der tændtes et lys i hans sjæl. »Så kunne jeg tage et æg og give det til min grenspræsident,« svarede han. Han forstod, at han kunne betale fuld tiende.
Når vi betaler og lærer vore børn at betale tiende, opbygger vi en familie, som er dybt forpligtet til at indgå og overholde tempelpagterne. De herligste af alle de velsignelser, vi modtager i dette liv og i evighederne, er de velsignelser, vi får ved at vide, at vores familie er beseglet for al evighed. I dag opdager nogle måske, at de nægter sig selv disse privilegier, fordi de ikke betaler tiende. Til dem, som befinder sig i denne situation, er mit råd, at I skal udøve jeres tro, sætte Herren på prøve og betale jeres tiende.
I og jeres familie kommer til at føle en særlig fred, der overgår al forstand, når I betaler fuld tiende. I finder ud af, at al frygt vedrørende økonomi og forsørgelse af jeres familie svinder bort. I får vished om, at jeres himmelske Fader elsker jer.
Jeg er taknemmelig for, at mine forældre lærte mig at betale tiende. Jeg vidner ydmygt om, at tiendebetaling er et sandt princip i Jesu Kristi evangelium. I Jesu Kristi navn. Amen.