Bed, søg, bank på
Enhver sidste dages hellig fortjener personlig åbenbaring.
Mine kære søskende, jeg er meget taknemlig for hver eneste af jer. Jeg er også taknemlig for den moderne kommunikations mirakel, som gør det muligt, at denne konference når ud til millioner af mennesker verden over.
Nutidens teknologi gør det også muligt for os at bruge trådløse telefoner til hurtigt at udveksle informationer. For nylig havde Wendy og jeg en opgave på et andet kontinent, da vi fandt ud af, at en ny baby var kommet til verden i vores familie. Vi modtog den gode nyhed på den anden side af jordkloden minutter efter, at fødslen havde fundet sted.
Hvad der er endnu mere forundrende end den moderne teknologi, er vores mulighed for at få adgang til information direkte fra himlen, uden hardware, programmer eller månedlige servicegebyrer. Det er en af de mest eventyrlige gaver, som Herren har givet til os dødelige. Hans gavmilde opfordring til os er: »Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer.«1
Dette tidløse tilbud om at give personlig åbenbaring er udstrakt til alle hans børn. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Men det er sandt! Jeg har modtaget og reageret på den himmelske hjælp. Og jeg har lært, at jeg altid er nødt til at være parat til at modtage den.
For år tilbage, mens jeg var fordybet i opgaven med at forberede en tale til generalkonferencen, blev jeg vækket af en dyb søvn af en tanke, der pressede sig voldsomt på i mit sind. Jeg rakte straks ud efter blyant og papir nær min seng og skrev så hurtigt jeg kunne. Jeg lagde mig til at sove igen med visheden om, at jeg havde fanget det store indtryk. Næste morgen kiggede jeg på papiret og fandt til min forfærdelse ud af, at min håndskrift var fuldstændig ulæselig! Jeg har stadig papir og blyant ved siden af min seng, men jeg er mere omhyggelig med min skrift nu.
For at få adgang til information fra himlen må man først have en fast tro og et dybt ønske. Man er nødt til at bede af et oprigtigt hjerte og med oprigtig hensigt og have tro på Jesus Kristus.2 »Oprigtig hensigt« betyder, at man virkelig har til hensigt at følge den givne guddommelige vejledning, man får.
Det næste krav er at studere sagen flittigt. Denne indsigt blev den genoprettede kirkes ledere undervist i, da de i begyndelsen lærte, hvordan de skulle få personlig åbenbaring. Herren fortalte dem: »Jeg siger dig, at du må gennemtænke det i dit sind; dernæst må du spørge mig, om det er rigtigt, og hvis det er rigtigt, vil jeg bevirke, at det brænder i brystet på dig, således skal du føle, at det er rigtigt.«3
En del af det at være beredt er at kende og adlyde Herrens relevante lærdomme. Nogle af hans tidløse sandheder er generelt anvendelige, som fx befalingerne om ikke at stjæle, ikke at slå ihjel og ikke at vidne falsk. Andre lærdomme eller befalinger er også generelle, som fx dem, der angår sabbatten, nadveren, dåb og bekræftelse.
Nogle åbenbaringer er blevet givet til særlige omstændigheder, som fx da Noa byggede arken eller på grund af nødvendigheden af, at profeter som Moses, Lehi og Brigham skulle lede deres tilhængere gennem besværlige rejser. Dette mønster for undervisning af Guds børn gennem profeter, som han for længe siden fastlagde, forsikrer os om, at han vil velsigne hver profet, og at han vil velsigne dem, der giver agt på profeternes råd.
Et ønske om at følge profeten kræver stor anstrengelse, fordi det naturlige menneske kender meget lidt til Gud, og endnu mindre til hans profet. Paulus skrev, at »et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der kommer fra Guds ånd; det er en dårskab for sådan et menneske, og det kan ikke fatte det, for det bedømmes kun efter Åndens målestok.«4 Forandringen fra at være et naturligt menneske til at blive en hengiven discipel er mægtig.5
En anden profet siger, at »det naturlige menneske er en fjende af Gud og har været det fra Adams fald og vil være det for evigt og altid, medmindre han giver efter for den hellige Ånds tilskyndelser og aflægger det naturlige menneske og bliver en hellig ved Herren Kristi forsoning og bliver som et barn, underdanig, sagtmodig, ydmyg, tålmodig, fuld af kærlighed, villig til at underordne sig alt det, som Herren finder det tjenligt at pålægge ham, ligesom et barn underordner sig sin far«.6
For nylig observerede jeg en sådan mægtig forandring hos en mand, som jeg første gang mødte for ca. 10 år siden. Han var kommet til en stavskonference, hvor hans søn blev opretholdt som medlem af det nye stavspræsidentskab. Denne far var ikke medlem af Kirken. Efter hans søn var blevet indsat, lagde jeg armene rundt om denne far og roste ham for at have sådan en vidunderlig søn. Dernæst sagde jeg frimodigt: »Den dag kommer, hvor du ønsker at få denne søn beseglet til dig og din hustru i et helligt tempel. Og når den dag kommer, vil det være mig en ære at udføre den besegling for jer.«
I løbet af det følgende årti så jeg ikke denne mand. For seks uger siden kom han og hans hustru ind til mit kontor. Han hilste varmt på mig og fortalte, hvor forbløffet han var over min tidligere invitation. Han gjorde ikke ret meget ved det før senere, hvor hans hørelse begyndte at svigte. Så vågnede han op til en erkendelse af, at hans legeme forandrede sig, og at hans tid på jorden rent faktisk var begrænset. Med tiden mistede han sin hørelse. På samme tid blev han omvendt og tilsluttede sig Kirken.
Under vores samtale sammenfattede han sin totale forvandling: »Jeg var nødt til at miste min hørelse, før jeg kunne give agt på den store betydning af dit budskab. Derpå blev jeg klar over, hvor meget jeg ønskede, at mine kære skulle besegles til mig. Jeg er nu værdig og beredt. Vil du udføre den besegling?«7 Det gjorde jeg med en dyb følelse af taknemlighed til Gud.
Efter en sådan ændring har fundet sted, kan der komme yderligere åndelig forædling. Personlig åbenbaring kan skærpes til at blive en åndelig skelnen. At skelne betyder at sigte, at adskille eller at sondre. Gaven at kunne skelne åndeligt er en himmelsk gave.8 Den gør det muligt for medlemmer af Kirken at se ting, der ikke er synlige, og at føle ting, der ikke er håndgribelige.
Biskopper er bemyndiget til den gave, når de står over for opgaven med at finde de fattige og tage sig af de trængende. Med den gave kan søstre se tendensen i verden og opdage de tendenser, der, uanset deres popularitet, er overfladiske eller endda farlige. Medlemmer kan skelne mellem tilbøjeligheder, der er prangende og flygtige og de forfinelser, der er opløftende og vedvarende.
Skelnen var underforstået i de vigtige anvisninger, som præsident John Taylor gav for længe siden.9 Han underviste stavspræsidenter, biskopper og andre: »Det er en ret hos dem, der sidder i disse stillinger, at opnå Guds ord med hensyn til deres præsidentskabs pligter, så de bedre kan udføre hans hellige formål. Ingen af disse kaldelser eller stillinger i præstedømmet er beregnet til at give personlige fordele, honorarer eller berømmelse for dem, der har dem, men er udtrykkeligt givet for at opfylde vor himmelske Faders hensigter og opbygge Guds rige på jorden. Vi stræber efter at forstå Guds vilje og derpå føre den ud i livet og sørge for, at den bliver udført af dem, som vi har ansvar for.«10
For alle jer, der ønsker at modtage åbenbaringer, der er specifikke for jeres egne behov og ansvar, gælder der visse retningslinjer. Herren beder jer om at udvikle »tro, håb, næstekærlighed og kærlighed, med intet andet end Guds ære for øje«. Derefter kan I med jeres faste »tro, dyd, kundskab, mådehold, tålmodighed, broderlig venlighed, gudsfrygt, næstekærlighed, ydmyghed og flid« bede, og så vil I få, I kan banke på, og der vil blive lukket op for jer.11
Åbenbaring fra Gud er altid forenelig med hans evige lov. Den modsiger aldrig hans lære. Den fremmes af behørig ærbødighed for Guddommen. Mesteren gav denne anvisning:
»Jeg, Herren, er barmhjertig og nådig mod dem, der frygter mig, og finder glæde i at ære dem, som tjener mig i retfærdighed og i sandhed indtil enden.
Stor skal deres belønning være og evig skal deres herlighed være.
… Og for dem vil jeg åbenbare alle hemmeligheder [og] min gode vilje angående alt det, der hører mit rige til.«12
Åbenbaring behøver ikke alt sammen komme på én gang. Den kan være gradvist stigende. »Så siger Gud Herren: Jeg vil give menneskenes børn linje på linje, forskrift på forskrift, lidt her og lidt der; og velsignede er de, der lytter til mine forskrifter og låner øre til mit råd, for de skal lære visdom; for til den, der modtager, vil jeg give mere.«13 Tålmodighed og udholdenhed er en del af vores evige fremgang.
Profeter har beskrevet, hvad de følte, mens de modtog åbenbaring. Joseph Smith og Oliver Cowdery fortæller, at »sløret blev borttaget fra vort sind, og vor forstands øjne blev åbnet«.14 Præsident Joseph F. Smith skriver: »Mens jeg grundede over dette, som er skrevet, blev min forstands øjne åbnet, og Herrens Ånd hvilede på mig.«15
Enhver sidste dages hellig fortjener personlig åbenbaring. Denne opfordring til at bede, søge og banke på for at få guddommelig vejledning eksisterer, fordi Gud lever og Jesus er den levende Kristus. Den eksisterer, fordi dette er hans levende kirke.16 Og vi er velsignede i dag, fordi præsident Thomas S. Monson er hans levende profet. At vi må lytte til og give agt på hans profetiske råd er min bøn i Jesu Kristi navn. Amen.