Vær mådeholdne i alt
At lære at være mådeholden i alt er en åndelig gave, som kan fås gennem Helligånden.
Som svar på profeten Joseph Smiths forespørgsel sagde Herren: »Og ingen kan hjælpe til i dette værk, medmindre han er ydmyg og fuld af kærlighed og har tro, håb og næstekærlighed og er mådeholden i alt, hvad end der bliver betroet ham at tage sig af.«1
Denne belæring om at være mådeholden i alt gælder for hver enkelt af os. Hvad er mådeholdenhed, og hvorfor skulle Herren ønske, at vi er mådeholdne? En snæver definition kunne være at »udøve tilbageholdenhed, når det drejer sig om mad og drikke.« Faktisk kunne denne betydning af mådehold være en god forskrift for at holde visdomsordet. Sommetider kan mådehold defineres som at »afholde sig fra vrede eller ikke at miste selvbeherskelsen.« Disse definitioner er imidlertid en underafdeling af, hvordan skriften bruger det ord.
I åndelig forstand er mådehold en guddommelig egenskab hos Jesus Kristus. Han ønsker for os hver især, at vi udvikler denne egenskab. At lære at være mådeholden i alt er en åndelig gave, som kan fås gennem Helligånden.
Da apostlen Paulus beskrev visse af Åndens frugter i sit brev til galaterne, talte han om »kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse.«2
Da Paulus skrev til Titus, hvor han beskrev de nødvendige egenskaber hos en biskop for at bistå i værket, sagde han, at en biskop ikke må være »egenrådig, opfarende … [men] herre over sig selv.«3 At være mådeholden er at være behersket i alt eller at udøve selvbeherskelse.
Da Alma den Yngre underviste i Gideons land, sagde han:
»Jeg har tiltro til, at I ikke er indbildske i hjertets stolthed; ja, jeg har tiltro til, at I ikke har ladet hjertet blive optaget af rigdom og af verdens tomme ting …
Jeg ønsker, at I skal være ydmyge og være underdanige og blide, beredvillige, fulde af tålmodighed og langmodighed, være mådeholdne i alt.«4
I et senere budskab underviste Alma sin søn, Shiblon, og når det udvides, underviser han os alle om at »se til, at [I] ikke bliver indbildsk[e] i stolthed«.5 Vi bør snarere »være flittig[e] og mådehold[ne] i alt«.6 At være mådeholdne betyder, at vi omhyggeligt undersøger vore forventninger og ønsker, at vi er flittige og tålmodige i at stræbe efter retfærdige mål.
For få år siden kørte jeg hjem fra arbejde, da en stor lastbil, der kørte i den modsatte retning, mistede et af sine dobbelthjul. Hjulet fløj over midterrabatten, der skilte vore vejbaner. Det kom hoppende hen ad min side på motorvejen. Biler undveg i begge retninger, eftersom bilisterne ikke vidste, hvilken retning hjulet ville hoppe næste gang. Jeg drejede til venstre, da jeg skulle have drejet til højre, og hjulet foretog sit sidste hop på hjørnet af min forrude.
En ven ringede til min hustru for at fortælle hende om ulykken. Hun fortalte mig senere, at hendes første tanke faldt på flænger fra knust glas. Faktisk var jeg dækket af stumper af knust glas, men jeg fik ikke en eneste rift. Det var afgjort ikke på grund af mine køreegenskaber, det var snarere, fordi forruden på min lille bil var lavet af hærdet glas.
Hærdet glas gennemgår, ligesom hærdet stål, en kontrolleret opvarmningsproces, som øger dets styrke. Således vil det hærdede glas, når det udsættes for pres, ikke så let knuses i skarpe splinter, der kan forvolde skade.
På samme måde er en mådeholden person – en, som er ydmyg og fuld af kærlighed – også en person med øget åndelig styrke. Med øget åndelig styrke er vi i stand til at udvikle selvkontrol og til at leve et liv i mådehold. Vi lærer at kontrollere eller dæmpe vores vrede, forfængelighed og stolthed. Med øget åndelig styrke kan vi beskytte os selv fra farefulde udskejelser og destruktiv afhængighed i verden i dag.
Vi søger alle efter fred i sindet, og vi ønsker alle tryghed og lykke for vores familie. Hvis vi ser efter lyse sider i det forgangne års økonomiske nedtur, har de prøvelser, som nogle har haft, måske lært os, at fred i sindet, tryghed og lykke ikke kommer af at købe hus eller samle sig ejendele, som har skabt en gæld, der overgår vores opsparing eller indkomst.
Vi lever i en utålmodig og umådeholden verden fuld af usikkerhed og strid. Det er ligesom det samfund af omvendte til forskellige religioner, hvor Joseph Smith boede, da han var en 14-årig dreng, der søgte efter svar på sine spørgsmål. Unge Joseph sagde: »Alle deres gode følelser for hinanden, hvis de nogen sinde havde haft nogen, gik fuldstændig tabt i en strid på ord og en krig om meninger.«7
Tryghed for vores familie kommer af at lære selvbeherskelse, at undgå denne verdens udskejelser og at være mådeholden i alt. Fred i sindet kommer af en øget tro på Jesus Kristus. Lykke kommer af at være flittig og holde de pagter, som er indgået ved dåben og i Herrens hellige templer.
Hvilket bedre eksempel har vi på mådehold end vor Frelser, Jesus Kristus?
Når vores hjerte vækkes til vrede over skænderi og strid, har Frelseren lært os, at vi bør »omvende [os] og blive som et lille barn.«8 Vi bør forlige os med vores bror og komme til ham med hjertets faste forsæt.9
Når andre er uvenlige, har Jesus lært, at »min godhed skal ikke vige fra dig.«10
Når vi står over for trængsler, har han sagt: »Vær tålmodig i trængsler, hån ikke dem, der håner. Styr dit hus i sagtmodighed, og vær standhaftig.«11
Når vi er tyngede, kan vi blive trøstede ved at vide, at »han blev undertrykt, og han blev plaget, dog åbnede han ikke sin mund.«12 »Han har visselig båret vor lidelse og båret vore sorger.«13
Da Jesus Kristus, den største af alle, led for os i en sådan grad, at han blødte fra hver pore, udtrykte han ikke vrede eller hån i sin lidelse. Med uovertruffen selvbeherskelse, eller mådehold, drejede hans tanker sig ikke om ham selv, men om dig og mig. Og så, i ydmyghed og fuld af kærlighed, sagde han: »Dog, æret være Faderen, så drak jeg og fuldendte mine forberedelser for menneskenes børn.«14
I løbet af det forgangne år har det været mit privilegium at bære vidnesbyrd om vor Frelsers virkelighed samt evangeliets gengivelse til de hellige og venner rundt omkring i Asien. De fleste er førstegenerations-sidste dages hellige, som lever, hvor Kirken er spæd. Denne rejse blandt de sidste dages hellige i deres rige minder mig om den, som de første sidste dages hellige oplevede i tidligere tider.
I denne pragtfulde forskelligartede verden i Asien, hvor medlemmerne af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige blot udgør en brøkdel af én procent af den enorme befolkning, har jeg lært at påskønne den kristuslignende egenskab mådehold mere. Jeg elsker og ærer disse hellige, der ved eksemplets magt har lært mig, hvad det vil sige at være ydmyg og fuld af kærlighed, at være »mådeholden i alt, hvad end der bliver betroet [dem].«15 På grund af dem har jeg fået en større forståelse for Guds kærlighed til alle hans børn.
Jeg efterlader jer mit vidnesbyrd om, at vor Forløser lever, og at hans guddommelige gave, mådehold, kan opnås af hvert eneste af Guds børn. I Jesu Kristi navn. Amen.