Fædre og sønner: Et bemærkelsesværdigt forhold
Fædre og sønner kan spille en afgørende rolle for at hjælpe hinanden til at blive deres bedste.
Det er skønt at se så mange af jer fædre sidde skulder ved skulder med jeres sønner og lytte til Herrens belæringer og modtage råd fra Kirkens generalautoriteter. Det er altid en fornøjelse at være samlet med mænd og unge mænd i præstedømmet, men der er noget særligt ved at se fædre og sønner samlet her. Det er en visuel påmindelse om to af de mest kraftfulde elementer i vores teologi: Præstedømme og familie. Præstedømmet er den guddommelige kraft, ved hvilken familier besegles for evigt. Alt i Jesu Kristi gengivne evangelium, deriblandt templets hellige ordinancer, har fokus på familiens mulighed for at blive en del af Guds evige familie.
I aften vil jeg tale til jer fædre og sønner om, hvordan I taler til hinanden. Der er intet andet forhold som det, der kan og bør være mellem en dreng og hans far. Det kan være et af de mest nærende og glædesfyldte forhold i livet, et der kan have en afgørende indflydelse på, hvad både drengen og faderen bliver. Jeg ved godt, at nogle af jer unge mænd ikke har en far, som I kan have denne slags samtaler med. Og nogle af mændene her har ikke sønner eller har mistet dem ved en ulykke eller på grund af sygdom. Men meget af det, jeg siger i aften, går også på onkler og bedstefædre og præstedømmeledere og andre mentorer, som til tider udfylder tomrummet for det særlige far-søn-forhold.
Vi er jo alle på en rejse. Fædre er nået lidt længere hen ad vejen, men ingen af os er endnu nået frem til vores endelige mål. Vi befinder os alle i en proces med at blive den, vi engang bliver. Fædre og sønner kan spille en afgørende rolle for at hjælpe hinanden til at blive deres bedste.
Jeg ved, at far-søn-forhold aldrig er fuldkomne, men alt hvad jeg foreslår i aften er muligt, hvis I vil gøre en indsats for det.
Unge mænd, I er jeres fædres stolthed og glæde. I jer ser de en lovende fremtid og et håb for en bedre, forbedret udgave af sig selv. Jeres gerninger fryder dem. Jeres bekymringer og problemer er deres bekymringer og problemer.
Fædre, I er den primære rollemodel på mandighed for jeres sønner. I er den mest betydningsfulde mentor og tro det eller ej, I er deres helte på utallige måder. Jeres ord og eksempel har stor indflydelse på dem.
I aften vil jeg give jer unge mænd tre enkle forslag til, hvordan I få mest mulig nytte af jeres forhold til jeres far. Og dernæst vil jeg give jer fædre tre forslag til, hvordan I kan omgås og kommunikere med jeres sønner.
Til jer aronske præstedømmebærere, jeg tror, at I ved at gøre disse tre enkle ting kan gøre jeres forhold til jeres far endnu bedre, end det er lige nu.
For det første, stol på jeres far. Han er ikke fuldkommen, men han elsker jer og vil aldrig gøre noget, som han ikke mener er i jeres bedste interesse. Så tal med ham. Fortæl om jeres tanker, følelser, og hvad I drømmer om og frygter for. Jo mere han ved om jeres liv, jo større chance har han for at forstå jeres bekymringer og kunne give jer gode råd. Når I viser jeres far tillid, vil han føle et ansvar ved den tillid og gøre sig endnu større anstrengelser for at forstå og hjælpe. Som jeres far er han berettiget til inspiration på jeres vegne. Hans råd til jer er et kærligt udsagn fra en, som kender og elsker jer. Mere end noget andet ønsker jeres far, at I er glade og opnår succes, så hvorfor skulle I ikke kunne stole på ham? Drenge, stol på jeres far.
For det andet så vis interesse for jeres far og hans liv. Spørg til hans arbejde, interesser og mål. Hvorfor besluttede han sig for at arbejde med det, han gør? Hvordan var det dengang, han var på jeres alder? Hvordan mødte han jeres mor? Og når I lærer ham bedre at kende, kan det være, at I får en bedre forståelse af, hvordan hans erfaringer gør, at han reagerer, som han gør. Hold øje med jeres far. Se hvordan han behandler jeres mor. Se hvordan han varetager sine kaldelser i Kirken. Se hvordan han omgås andre mennesker. I vil blive overrasket over at se, hvor meget I kan lære om ham bare ved at iagttage og lytte til ham. Tænk over, hvad I ikke ved om ham og find ud af det. Jeres kærlighed, beundring og forståelse vil tiltage af det, I finder ud af. Drenge, vis interesse for jeres fars liv.
Og for det tredje bed jeres far om råd. Lad os være ærlige: Han giver jer sikkert råd, uanset om I beder om det eller ej, men det virker så meget bedre, når I beder om det! Spørg ham til råds omkring kirkeaktiviteter, klasser, venner, skolen, dating, sport eller andre hobbyer. Spørg ham til råds om jeres kaldelser i Kirken, om jeres forberedelse til mission og beslutninger eller valg, I skal træffe. Intet viser større respekt for et andet menneske end at bede om et råd, for det man i virkeligheden siger, når man beder om råd, er: »Jeg anerkender din viden, og den erfaring du har, og jeg påskønner dine ideer og forslag.« Og det er godt for en far at høre fra sin søn.
Efter min erfaring bestræber fædre, der bliver bedt om råd, sig på at gøre deres bedste for at give gode, fornuftige og brugbare råd. Ved at spørge jeres far til råds, får I ikke alene nytte af hans besyv, men I giver ham også lidt ekstra motivation til at bestræbe sig på at være en bedre far og mand. Han vil tænke mere over, hvad han råder til, og han vil arbejde hårdere på at »leve som han prædiker.« Unge mænd, bed jeres far om råd!
Så fædre, nu er det jeres tur. Lad os tale om nogle af de ting, I kan gøre for at forbedre jeres forhold til jeres sønner. I vil bemærke, at der er en vis forbindelse mellem de tre forslag, jeg vil give jer og de forslag, jeg lige har givet jeres sønner. Det er ikke tilfældigt.
For det første, fædre, må I lytte til jeres sønner – virkelig lytte til dem. Stil de rette spørgsmål og lyt til det, jeres sønner har at sige, hver eneste gang I har lidt tid sammen. I har brug for at vide – ikke at gætte jer til, men at vide – hvad der rører sig i jeres søns liv. Formod ikke, at I ved, hvordan han har det, bare fordi I selv var unge engang. Jeres sønner lever i en verden, der er meget forskellig fra den, I voksede op i. Når de fortæller jer, hvad der sker, er I nødt til at lytte omhyggeligt og uden fordømmelse for at kunne forstå, hvad de tænker og oplever.
Find den måde som I bedst omgås på. Nogle fædre kan lide at tage deres sønner med ud at fiske eller med til en sportskamp. Andre kan lide at køre en stille tur eller arbejde side om side i haven. Atter andre har fundet ud af, at deres sønner holder af at snakke om aftenen, lige inden de skal i seng. Gør det som virker bedst for jer. Et personligt forhold på tomandshånd bør være en fast del af jeres forhold til jeres sønner. Enhver far har brug for mindst én fokuseret, god samtale med sine sønner hver måned, hvor de taler om specifikke ting såsom skole, venner, følelser, videospil, sms’er, værdighed, tro og vidnesbyrd. Hvor eller hvornår det finder sted er ikke nær så vigtigt, som at det finder sted.
Og hvor har fædre dog brug for at lytte. Husk, at en samtale, hvor I taler 90 procent af tiden, ikke er en samtale. Brug ordet »føle« så ofte I bekvemt kan gøre det i jeres samtaler med jeres sønner. Spørg: »Hvordan har du det med det, I lærer i den klasse?« »Hvad føler du ved det, som din ven sagde?« »Hvad føler du omkring præstedømmet og Kirken?«
Tro ikke, at I skal prøve at ordne eller løse alting under disse samtaler. De fleste gange er det bedste, I kan gøre, bare at lytte. Fædre, som lytter mere, end de taler, vil opleve at deres sønner fortæller mere om, hvad der virkelig rører sig i deres liv. Fædre, lyt til jeres sønner.
For det andet bed med og for jeres sønner. Giv dem præstedømmevelsignelser. En søn, som er nervøs for en vigtig eksamen eller en særlig begivenhed, vil helt sikkert have gavn af en præstedømmevelsignelse fra sin far. Anledninger som skolestart, fødselsdag, eller når han begynder at date kan være passende tider at påkalde Herren om at velsigne jeres søn. Bønner på tomandshånd og at bære vidnesbyrd for hinanden kan knytte jer tættere til hinanden og Herren.
Jeg er opmærksom på, at mange af jer fædre lider hjertekval over sønner, som er faret vild og er blevet besnæret af verden, akkurat som Alma og Mosija bekymrede sig over deres sønner. Fortsæt med at gøre alt, hvad I kan for at vedligeholde et godt familieforhold. Giv aldrig op, selv når en inderlig bøn for dem er alt, hvad I kan gøre. Jeres værdifulde sønner vil altid være jeres sønner! Fædre, bed med og velsign jeres sønner.
For det tredje vov at tage de »store samtaler« med jeres sønner. I ved, hvad jeg mener: Tal om stoffer, om druk, om faren ved dagens medier – internettet, cyberteknologi og pornografi – og om præstedømmeværdighed, respekt for piger og moralsk renhed. Selv om disse ikke bør være de eneste emner, I taler med jeres sønner om, skal I helst ikke være bange for at tale om dem. Jeres drenge har brug for jeres råd, vejledning og mening om disse emner. Når I taler om disse meget vigtige sager, vil I opdage, at tilliden mellem jer vil blive styrket.
Jeg er særlig opsat på, at vi åbent og klart kommunikerer med vores sønner om seksuelle anliggender. Jeres sønner vokser op i en verden, som åbenlyst tilslutter sig og skilter med tidlig, tilfældig og tankeløs promiskuitet. Jeres sønner kan ganske enkelt ikke undgå det åbenlyse seksuelle billedsprog og meddelelser og tillokkelser, der er overalt omkring dem. Fædre og kirkeledere må være åbne og ofte tage de samtaler, der underviser om og tydeliggør, hvordan unge mænd med præstedømmet håndterer denne sag. Vær positive om, hvordan skøn og smuk fysisk intimitet kan være, når den finder sted inden for de rammer, Herren har sat, deriblandt tempelpagter og løfter om evigt ægteskab. Studier viser, at det mest præventive mod tilfældige seksuelle aktiviteter er en sund indstilling, der forbinder sådanne personlige forhold med oprigtig forpligtelse og moden kærlighed. Fædre, hvis I ikke har taget de »store samtaler« med jeres sønner endnu, så vær venlige at gøre det, og gør det snart.
Til slut vil jeg tale til alle jer hjemvendte missionærer. Alt, hvad jeg har sagt i aften, angår også jer. Stol på jeres far. I kan komme tættere på ham nu end nogensinde før, uanset hvordan jeres forhold var, inden jeres mission. I løbet af de næste par år, vil I træffe de vigtigste beslutninger i jeres liv. Udover bønner til vor himmelske Fader, kan råd fra jeres jordiske far hjælpe jer til at træffe disse beslutninger omkring uddannelse, karriere og ægteskab. Den vigtigste beslutning, I vil træffe i dette liv, er, beslutningen om at gifte jer med den rigtige pige i templet! Selvom ingen bør træffe denne beslutning forhastet, bør alle hjemvendte missionærer arbejde på sagen. Befind jer der, hvor I kan møde den rette slags venner. Gå ud på dates. At hænge ud er ikke vejen frem, ej heller er det nok! At gøre kur synes at være en hensygnende kunstart. Genopliv den. Den fungerer virkelig! Spørg jeres fædre – de ved det! Lad jer ikke drive med på verdens vis. Hold snarere fast i den værdighed og Ånd, I nød på jeres mission. Kirken har brug for jeres lederskab i fremtiden.
Og fædre, de tre forslag jeg fremkom med for et øjeblik siden, gælder absolut også jeres forhold til jeres hjemvendte missionærsønner. Lyt til dem og hold kontakt til dem gennem regelmæssige og opmærksomme samtaler. Gå i dybden med dem om deres følelser og drømme. Bed med dem og giv dem velsignelser, når de står over for vigtige afgørelser om deres fremtid.
Jeg er taknemlig for mine sønner og svigersønner, som har lært mig meget, og jeg beder nu til, at vor himmelske Fader vil velsigne os alle som fædre og sønner, at vi vil ære vores præstedømme, og at vi vil elske hinanden ved at gøre vores indbyrdes forhold til en af de vigtige, evige prioriteter i vores liv. Det beder jeg om i Jesu Kristi navn. Amen.