Joseph Smith – Genoprettelsens profet
Gennem Joseph Smith er al magt, nøgler, lærdomme og ordinancer, der er nødvendige for frelse og ophøjelse, blevet gengivet.
Antag, at nogen fortalte jer disse tre kendsgerninger og intet andet om en person fra Det Nye Testamente: For det første sagde Frelseren om denne mand: »Du lidettroende« (Matt 14:31). For det andet, i et øjebliks vrede skar denne mand øret af en af højpræsternes tjenere, og for det tredje benægtede denne mand tre gange at vide, hvem Frelseren var, selvom han dagligt havde gået sammen med ham. Hvis det er alt, hvad I vidste eller fokuserede på, ville I måske tænke, at denne mand var en slyngel eller ond, men i denne proces ville I gå glip af at lære en af de største mænd at kende, der har betrådt denne jord: Apostlen Peter.
På samme måde har man forsøgt at fokusere på eller forstørre nogle af profeten Joseph Smiths svagheder, men i den proces har man også skudt forbi – nemlig manden og hans mission. Joseph Smith var Herrens udvalgte til at genoprette Kristi Kirke på jorden. Da han forlod den hellige lund, lærte han med tiden fire væsentlige sandheder, som størstedelen af den daværende kristne verden ikke underviste i.
Først erfarede han, at Gud Faderen og hans Søn, Jesus Kristus, er to særskilte personer. Bibelen bekræfter Joseph Smiths opdagelse. Der står, at Sønnen underkastede sig Faderens vilje (se Matt 26:42). Vi er bevæget over Frelserens underkastelse og finder styrke i hans eksempel til at gøre det samme, men hvor dyb ville Kristi underkastelse eller den motiverende kraft ved det eksempel have været, hvis Faderen og Sønnen var det samme væsen, og Sønnen i virkeligheden blot fulgte sin egen vilje under et andet navn?
Skrifterne giver os yderligere beviser på denne store sandhed: »For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn« (Joh 3:16). En far, som ofrer sin eneste søn, er det største bevis på kærlighed, som det menneskelige sind og hjerte kan fatte og føle. Det bliver symboliseret gennem den betagende beretning om Abraham og Isak (se 1 Mos 22). Men hvis Faderen er den samme som Sønnen, så mister dette offer sin betydning, og Abraham skal ikke længere ofre Isak – Abraham ofrer nu Abraham.
Den anden store sandhed, som Joseph Smith opdagede, var, at Faderen og Sønnen har herliggjorte legemer af kød og knogler. Efter Frelserens opstandelse viste han sig for sine disciple og sagde: »Føl på mig og se; en ånd har ikke kød og knogler, som I ser, jeg har« (Luk 24:39). Nogle mennesker har foreslået, at dette var en midlertidigt fysisk demonstration, og at da han steg til himlen, forlod han sit legeme og vendte tilbage til sin åndelige skikkelse. Men skrifterne fortæller os, at det ikke var muligt. Paulus sagde: »Vi ved, at Kristus er opstået fra de døde og ikke mere dør; døden er ikke herre over ham mere« (Rom 6:9). Med andre ord, at når Kristus først var opstået, ville hans legeme aldrig igen blive adskilt fra hans ånd, i modsat fald ville han lide døden, og denne konsekvens, sagde Paulus, var ikke længere mulig efter hans opstandelse.
Den tredje sandhed, som Joseph Smith lærte, var, at Gud stadig taler til menneskeheden i dag – at himlene ikke er lukkede. Man behøver blot at stille tre spørgsmål, som ældste Hugh B. Brown foreslog, for at nå til den konklusion (se »Portræt af en profet«, Liahona, juni 2006, s. 10). For det første: Elsker Gud os lige så meget i dag, som han elsker de mennesker, som han talte til på Det Nye Testamentes tid? For det andet: Har Gud den samme magt i dag, som han havde dengang? Og for det tredje: Har vi lige så meget brug for ham i dag, som de havde fordum? Hvis svarene på de spørgsmål er ja, og hvis Gud er den samme i går, i dag og for evigt, som der jo står i skrifterne (se Morm 9:9), så er der ingen tvivl: Gud taler til mennesket i dag, præcis som Joseph Smith bar vidnesbyrd om.
Den fjerde sandhed, som Joseph Smith lærte, var, at Jesu Kristi Kirke ikke fuldt ud var på jorden dengang. Selvfølgelig fandtes der gode mennesker og nogle komponenter af sandheden, men apostlen Paulus har fordums profeteret, at Kristi andet komme endnu ikke ville komme, »først skal nemlig frafaldet komme« (2 Thess 2:3).
Efter Joseph Smiths første syn begyndte Kristi Kirkes genoprettelse »linje på linje, forskrift på forskrift« (L&P 98:12).
Gennem Joseph Smith blev læren gengivet om, at evangeliet bliver forkyndt for de døde i åndeverdenen til dem, som ikke havde en reel mulighed for at høre det på jorden (se L&P 128:5-22; se også L&P 138:30-34). Dette var ikke et kreativt sinds opfindelse, det var gengivelsen af en bibelsk sandhed. Peter havde for lang tid siden sagt: »For derfor blev evangeliet forkyndt også for døde, for at de skulle dømmes i kødet, som mennesker dømmes, men leve i Ånden, som Gud lever« (1 Pet 4:6). Frederic W. Farrar, den anerkendte forfatter og teolog fra Church of England, gjorde følgende iagttagelse om denne lære af Peter: »Der er gjort store anstrengelser for at bortforklare dette skriftsteds åbenlyse betydning. Det er et af de mest værdifulde skriftsteder, og det omfatter ikke flertydighed … For hvis sprog har en betydning, så betyder dette sprog, at Kristus, da hans Ånd steg ned til den lavere verden, forkyndte budskabet om frelse for de ubodfærdige døde« (The Early Days of Christianity, 1883, s.78).
Mange underviser i, at der findes en himmel og et helvede. Joseph Smith gengav sandheden om, at der findes mange himle. Paulus talte om en mand, der blev rykket bort til den tredje himmel (se 2 Kor 12:2). Kunne der være en tredje himmel, hvis der ikke var en anden eller første himmel?
På mange måder er Jesu Kristi evangelium som et puslespil på 1.000 brikker. Da Joseph Smith kom på scenen, var der måske 100 brikker på plads. Så kom Joseph Smith og lagde mange af de andre 900 brikker på plads, så folk kunne sige: »Åh, nu forstår jeg, hvor jeg kom fra, hvorfor jeg er her, og hvor jeg skal hen.« Hvad angår Joseph Smiths rolle i genoprettelsen, så definerede Herren det meget klart: »Denne slægt skal få mit ord gennem dig« (L&P 5:10).
På trods af strømmen af bibelske sandheder har nogle ærlige forskere sagt: »Jeg kan acceptere disse lærdomme, men hvad med alle de engle og syn som Joseph Smith påstod at have. Det er svært at tro på i disse moderne tider.«
Til dem, som ærligt søger, svarer vi kærligt: »Fandtes der ikke engle og syner i Kristi Kirke på Det Nye Testamentes tid? Viste en engel sig ikke for Maria og Josef? Viste engle sig ikke for Peter, Jakob og Johannes på Forklarelsens bjerg? Reddede en engel ikke Peter og Johannes fra fængslet? Viste en engel sig ikke for Cornelius, derpå for Paulus, før han forliste med sit skib, og for Johannes på øen Patmos? Fik Peter ikke et syn om at bringe evangeliet til ikke-jøderne, Paulus et syn om den tredje himmel, Johannes et syn om de sidste dage og Stefanus et syn om Faderen og Sønnen?«
Ja, Joseph Smith så engle og syner – fordi han var redskabet i Guds hænder til at genoprette den samme Jesu Kristi Kirke, som eksisterede oprindeligt – al dens kraft såvel som alle dens lærdomme.
Alligevel er nogle mennesker villige til at tilsidesætte de værdifulde evangeliske sandheder, som Joseph Smith gengav, fordi de bliver afledt af en historisk begivenhed eller en videnskabelig hypotese, som ikke er afgørende for deres ophøjelse, og ved at gøre dette bytter de deres åndelige førstefødselsret ud med en ret linser. De bytter den absolutte vished om genoprettelsen ud med tvivl, og i den proces falder de i den fælde, hvor de mister deres tro på mange af de ting, som de ved, på grund af nogle få ting, som de ikke ved. Der vil altid findes en eller anden tilsyneladende intellektuel krise, som tårner sig op i horisonten, så længe tro er nødvendigt, og vores sind er begrænset, men ligeledes vil der altid være genoprettelsens sikre og solide lærdomme, som man kan klamre sig til, der udgør den klippe, som vore vidnesbyrd kan bygges på.
Da mange af Kristi tilhængere forlod ham, spurgte han sine disciple: »Vil I også gå jeres vej?«
Peter gav så et svar, som burde indprentes i ethvert hjerte: »Herre, hvem skal vi gå til? Du har det evige livs ord« (Joh 6:66-68).
Hvis en person vender sig bort fra disse gengivne lærdomme, hvor vil han så gå hen for at lære Guds sande natur at kende, som der blev undervist i i den hellige lund? Hvor vil han gå hen for at finde lærdomme om forudtilværelsen, dåb for de døde og evigt ægteskab? Og hvor vil han gå hen for at finde den beseglende magt, som kan binde ægtemand og hustru og børn udover graven?
Gennem Joseph Smith er al magt, nøgler, lærdomme og ordinancer, der er nødvendige for frelse og ophøjelse, blevet gengivet. I kan ikke gå andre steder hen i verden og få det. Det findes ikke i andre kirker. Det findes ikke i menneskets filosofier eller videnskabelige sammendrag eller individuelle pilgrimsrejser, hvor intellektuelle de end måtte virke. Frelse kan kun findes et sted, hvilket Herren selv har udpeget, da han sagde, at dette er »den eneste sande og levende kirke på hele jordens overflade« (L&P 1:30).
Jeg bærer mit vidnesbyrd om, at Joseph Smith var genoprettelsens profet, præcis som han sagde, han var. Jeg tilslutter mig den betagende salme: »Priser profeten, som skued’ Jehova.« (»Priser profeten«, Salmer og sange, nr. 17). I Jesu Kristi navn. Amen.