En rundvisning i det fordums åbenbaringstelt
Ligesom i moderne templer kan symbolikken i åbenbaringsteltet (tabernaklet) lære os om vores rejse tilbage til Guds nærhed.
I tusinder af år har templer været et sted, hvor Gud bruger præstedømmeordinancer og hellige pagter til at undervise sine børn i evige sandheder om hans frelsesplan.
Israel blev på deres rejse i ørkenen befalet at bygge et åbenbaringstelt, så Gud kunne »tage bolig blandt dem« (2 Mos 29:46). »Åbenbaringsteltet betyder helt bogstaveligt en ›bolig‹ og blev kaldt således ud fra en overbevisning om, at Gud helt bogstaveligt boede indenfor dets hellige rammer. Når Israel slog lejr, blev åbenbaringsteltet rejst præcist i lejrens midte (et symbol på tanken om, at Gud skulle være midtpunktet i sit folks tilværelse).«1
Overvej disse genstande i åbenbaringsteltet, og hvad de kan lære os om vores tilbagevenden til Guds nærhed.
ILLUSTRATIONER AF STEVE CREITZ / LICENS FRA GOODSALT.COM
Åbenbaringsteltet: Åbenbaringsteltet bestod af tre afdelinger, som man skulle passerer igennem for at nå Guds nærhed: Den ydre forgård, det hellige og det allerhelligste (se 2 Mos 25-30).
Alter: Moseloven fastsætter de ofre, der skal ofres her som et forbillede på Frelseren og et »altomfattende og evigt offer« (se Alma 34:10). Offer kan også være et symbol på vores omvendelse – at opgive vores synder og tilbyde et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd (se 3 Ne 9:19-20; Guide til skrifterne, »Ofre«).
Et bækken med vand: Før præsterne gik ind i det hellige, brugte de et bronzebækken med vand til at vaske deres hænder og fødder (se 2 Mos 30:19-21), for at minde os om vores behov for at være ren, når vi forbereder os til at vende tilbage til Herrens nærhed (se 3 Ne 27:19-20).
Lysestage: De syv lamper brændte med ren olivenolie og gav lys i det hellige (se 3 Mos 24:2-4). Dette kan minde os om Kristi lys og Helligånden, kilderne til åndeligt lys.
Bordet med skuebrød: Tolv usyrede brød blev hver sabbat placeret på bordet med skuebrød, et ord, der på hebraisk betyder »nærværelsens brød« (se 2 Mos 25:30). Brødene blev spist i det hellige hver sabbat som »en eviggyldig pagtsforpligtelse« (se 3 Mos 24:5-9).
Røgelsesofferalter: Præsterne afbrændte røgelse hver morgen og aften på et alter placeret foran forhænget. Den opadstigende røg kan repræsentere bønner, der stiger op til himlen (se Åb 5:8).
Forhæng: Ypperstepræsten trådte ind i det allerhelligste gennem et forhæng. Keruber, eller engle, var broderet på forhænget (se 2 Mos 26:31-33; L&P 132:19). Forhænget kan minde os om, at vi nu er tilsløret fra Guds nærhed, den store ypperstepræst – Jesus Kristus – kan åbne forhænget.
Det allerhelligste: Ypperstepræsten trådte en gang om året ind i denne helligste del af åbenbaringsteltet på forsoningsdagen. Det allerhelligste repræsenterede Guds nærhed og indeholdt pagtens ark, hvis låg blev kaldt sonedækket. »Dér vil jeg åbenbare mig for dig,« sagde Herren til Moses, og »jeg vil tale med dig« (2 Mos 25:22; se også 2 Mos 29:43; 30:36).2