Principper bag besøgsundervisning
Bed med navns nævnelse for hver søster
Vores kærlighed for og inspiration omkring dem, vi besøger, vil vokse, når vi ydmygt beder for hver søster med navns nævnelse.
En søster har fortalt, at under en svær tid i hendes liv kom der ofte en telefonopringning eller blot en sms fra hendes besøgslærere på »særligt mørke dage«. De syntes at vide, hvornår hun havde brug for et løft. Hun vidste, at de bad for hende, både når de var på besøg og ellers.
Skrifterne indeholder mange eksempler på mænd og kvinder, der bad for andre med navns nævnelse. Blandt de mest dramatiske er Alma den Yngres fars bøn. En engel talte til Alma den Yngre og sagde: »Din far[] … har med megen tro bedt for dig … derfor, med det formål er jeg kommet for at overbevise dig om Guds magt og myndighed, så hans tjeneres bønner må blive besvaret i forhold til deres tro« (Mosi 27:14)
Når vi beder for andre, kan det åbne vores hjerte for at modtage de velsignelser, som Herren ønsker at give os. »Formålet med bøn er ikke at få Gud til at ændre sindelag, men at sikre os selv og andre mennesker de velsignelser, som Gud i forvejen er villig til at skænke os, men som vi må bede om at få del i.«1
»Tænk på vores samlede styrke, hvis hver søster bad oprigtigt hver morgen og aften eller endnu bedre, hvis de bad uophørligt, som Herren har befalet,« har Julie B. Beck, tidligere hovedpræsident for Hjælpeforeningen, sagt.2 Bøn for dem, vi besøger, vil styrke os personligt og som sidste dages hellige kvinder.
Præsident Henry B. Eyring, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, har sagt: »Bed om en måde at komme til at kende deres hjerte på … I har brug for at vide, hvad Gud gerne vil have, at I gør for at hjælpe dem og gøre det så godt som muligt, idet I føler Guds kærlighed til dem.«3
Tro, Familie, Tjeneste