Kun for unge
»Jeg er glad for, at du inviterede mig«
Illustrationer: Alyssa Petersen
På min første date med Nate blev jeg overrasket over, at han ikke var sidste dages hellig. Han var meget høflig, men da jeg kom hjem, var jeg ikke sikker på, at jeg ville gå ud med ham igen.
Ugen efter ringede Nate for at spørge, om jeg ville gå ud med ham nytårsaften. »Jeg er ked af det,« sagde jeg. »Det er søndag aften og min familie og jeg ser en transmission med Det Første Præsidentskab.« Jeg følte et prik af tilskyndelse og tilføjede: »Du er velkommen til at komme og se den med os, hvis du har lyst.« Jeg blev chokeret, da han svarede ja.
Jeg følte Ånden så stærkt, da profeten opfordrede os til at sætte forsæt, som vil føre os tættere på Kristus. Nate lyttede til hvert et ord. Da han var taget hjem, følte jeg mig rolig og fredfyldt. Næste morgen ringede han til mig.
»Jeg vil gerne takke for, at du inviterede mig i går aftes,« sagde han. »Alle mine venner holdt fest, og jeg havde ikke lyst til at komme, fordi jeg vidste, at der ville komme til at foregå noget dårligt. Jeg er glad for, at du inviterede mig. Jeg har det rigtigt godt.«
Jeg kunne mærke Ånden fortælle mig, at jeg havde gjort det rette. Venlighed hjalp Nate til at føle velsignelserne ved retskaffen levevis. Jeg ved, at Gud kerer sig om os alle, og at han altid vil gøre os i stand til at vælge rigtigt.
Rachel H. er fra Texas i USA
Vildfaren i Tijuana
For et år siden kørte min familie og jeg til Tijuana i Mexico for at besøge nogle medlemmer og aflevere nogle ting på missionshjemmet. Men da vi havde krydset grænsen mellem Californien i USA og Mexico, fór vi vild. Ingen af os havde mobiltelefoner, så vi kunne ikke kontakte nogen og spørge om vej.
Til sidst foreslog min søster, at vi kørte ind til siden og bad en bøn. Vi lukkede alle vores øjne og bøjede vores hoved, mens hun bad. Da hun var færdig, åbnede jeg mine øjne, og det første, jeg fik øje på, var en taxi med et klistermærke af templet i San Diego i Californien. Jeg råbte: »Templet!«
En af mine søstre sprang hurtigt ud af bilen og løb hen til taxien, som holdt i kø. Hun talte kort med ham og løb tilbage og sagde, at vi skulle følge ham. Vi fulgte ham svingende ud og ind af trafikken og gennem gaderne i Tijuana, indtil vi ankom til missionshjemmet.
Oplevelsen styrkede mit vidnesbyrd om, at vor himmelske Fader lever og holder øje med os. At bede trofast sammen som familie er den bedste følelse, og Gud hører virkelig vores bønner.
Corbin D. er fra Californien i USA
Er min slægtshistorie virkelig lavet?
Jeg ville virkelig gerne hjælpe med at lave slægtsforskning, men min far havde sit slægtstræ for syv generationer og alle tempelordinancerne var udført. I elleve år havde han ikke fundet nogen ny information om sin familie. Så mit håb og ønske forsvandt. Frustreret sagde jeg til mig selv: »Al min slægtshistorie er lavet. Hvordan skal jeg finde navne at tage med til templet?«
Jeg besluttede mig for at se på al den information, min far havde på familietræet på FamilySearch, og en stemme sagde til mig, at der stadig var meget at gøre. Jeg begyndte at søge efter information på internettet. Jeg fandt mange mennesker med mit efternavn, men jeg kunne ikke se, om jeg var beslægtet med alle disse mennesker.
Da mit håb svandt, besluttede jeg at faste med min mor for at lykkes med min slægtsforskning. Mens vi var ved at gøre os klar til at tage i kirke næste søndag morgen, lavede jeg min sædvanlige søgning på internettet, og pludselig fandt jeg en side med information, jeg aldrig havde set før. Det var et mirakel!
Med denne nye information kunne jeg i en alder af 14 år tage 400 familienavne med til templet. Jeg blev så glad! Den bedste del af det hele var, at jeg kunne dele disse navne med de unge og se deres glæde over at få så mange kort i hånden.
Jeg vidner om dette store og forunderlige arbejde. Når vi laver vores slægtsforskning, hjælper Ånden os og rører os om hjertet.
Guillermo T. er fra Chile