2018
Jesus er Kristus: De sidste dages profeters vidnesbyrd
March 2018


Jesus er Kristus: De sidste dages profeters vidnesbyrd

Jesus Christ

Illustrationer: Jim Madsen.

Herren Jesus Kristus sagde: »Lær af mig, og lyt til mine ord; vandr i min Ånds sagtmodighed, så skal du få fred i mig« (L&P 19:23). Som I ved, er dette skriftsted tema i GUF i år. Har I tænkt over, hvordan I vil lære af ham og lytte til hans ord?

En måde at lære af ham på er gennem Kirkens præsidenter. De er som sidste dages profeter blevet kaldet til at være særlige vidner om Kristus, de har vidnet og fortsætter med at vidne om Frelserens guddommelige rolle i vor himmelske Faders evige plan i den førjordiske tilværelse, jordelivet og livet efter døden.

Den førjordiske tilværelse

space

»Vi ved, at vi bliver frelst ved Kristus, at han er den evige Faders førstefødte Søn, at han var udvalgt og forudordineret i rådene i himlen til at udvirke den uendelige og evige forsoning, at han blev født ind i denne verden som Guds Søn, og at han har bragt liv og udødelighed til verden gennem evangeliet.«1

Præsident Joseph Fielding Smith (1876-1972), Kirkens 10. præsident

»Guds Søn … havde magt til at skabe verdener og styre dem. Han kom hertil som den enbårne Søn for at udføre en mission … for at tilvejebringe frelse for hele menneskeheden. Ved at sætte sit liv til åbnede han døren til opstandelsen og lærte os den måde, hvorpå vi må opnå evigt liv.«2

Præsident Harold B. Lee (1899-1973), Kirkens 11. præsident

»Jesus Kristus var og er Herren, den Almægtige (se Mosi 3:5). Han blev udvalgt, før han blev født. Han var den almægtige Skaber af himlene og jorden. Han er kilden til al liv og lys.«3

Præsident Ezra Taft Benson (1899-1994), Kirkens 13. præsident

Jordelivet

Jesus talking to a woman

»Målet med Kristi mission på jorden var at bringe sig selv som offer for at forløse menneskeheden fra evig død …

Der er ingen anden, der har magt til at frelse menneskenes sjæle og give dem evigt liv uden Herren Jesus Kristus under befaling fra sin Fader.«4

Præsident Wilford Woodruff (1807-1898), Kirkens 4. præsident

Jesus talking to a group

»Jesus er verdens Forløser, menneskehedens Frelser …

Han kom for at lære os om Gud og viste ved sit eksempel og ved forskrift den sti, som vil lede os tilbage til hans nærhed, hvis vi vandrer ad den. Han kom for at bryde dødens bånd, som menneskene var bundet af, og muliggjorde opstandelsen, hvorved døden frarøves sin sejr og sin brod.«5

Præsident Heber J. Grant (1856-1945), Kirkens 7. præsident

Jesus giving a blessing

»Jesus Kristus har påvirket menneskeheden mere end nogen anden, der nogensinde har levet …

Han helbredte den syge, gjorde den blinde seende, uddrev onde ånder, gav de døde liv, gav de undertrykte lindring, spredte gode tidender om kærlighedens evangelium, vidnede om Faderen, belærte om den evige plan for frelse og lagde grundvolden for en organisation, der ville udvirke frelse for menneskene – hans kirke.«6

Præsident Spencer W. Kimball (1895-1985), Kirkens 12. præsident

Livet efter døden

resurrected Christ

»De fundamentale principper og grundsætninger i vores religion er apostlenes og profeternes vidnesbyrd om Jesus Kristus, at han døde, blev begravet og igen opstod den tredje dag og fór til himlen; og alt andet, som falder ind under vores religion, er kun tillæg dertil.«7

Præsident Joseph Smith (1805-1844), Kirkens 1. præsident

»Han besejrede døden, helvede og graven og rejste sig i sejr som selve den evige Guds Søn, den evige Fader, Messias, Freds Fyrste, Forløseren, verdens Frelser … Han triumferede over alt og steg op til Guds højre hånd for evigt.«8

Præsident John Taylor (1808-1887), Kirkens 3. præsident

»Jeg vidner højtideligt og med taknemmelighed om, at Jesus er Kristus, verdens Frelser. Han er bestemt det centrale i vores tilbedelse og nøglen til vores lykke. Lad os følge Guds Søn på alle måder og på alle områder af vores liv. Lad os gøre ham til vores forbillede og vejleder.«9

Præsident Howard W. Hunter (1907-1995), Kirkens 14. præsident

»Jeg kan ikke være tilstrækkelig taknemmelig for forsoningen, som min Frelser og Forløser har tilvejebragt. Gennem hans offer, kulminationen på et fuldkomment liv – blev et offer ydet under uudsigelige smerter – dødens bånd brudt, og alles opstandelse blev sikret. Foruden dette blev dørene til celestial herlighed åbnet for alle, som vil acceptere guddommelig sandhed og adlyde dens forskrifter.«10

Præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008), Kirkens 15. præsident

Noter

  1. Se Joseph Fielding Smith, »Ud af mørket«, Den danske Stjerne okt. 1971, s. 293.

  2. Kirkens præsidenters lærdomme: Harold B. Lee, 2001, s. 18.

  3. Ezra Taft Benson, »Jesus Kristus: Vor Frelser og Forløser«, Stjernen, dec. 1983, s. 3.

  4. Kirkens præsidenters lærdomme: Wilford Woodruff, 2005, s. 66, 70.

  5. Kirkens præsidenters lærdomme: Heber J. Grant, 2003, s. 219, 220.

  6. Se Spencer W. Kimball, »Livets og frelsens sande væsen«, Den danske Stjerne, okt. 1978, s. 5.

  7. Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith,, 2007, s. 50.

  8. Kirkens præsidenters lærdomme: John Taylor, 2002, s. 43.

  9. Howard W. Hunter, »Følg Guds Søn«, Stjernen, jan. 1995, s. 87.

  10. Se Gordon B. Hinckley, » Mit vidnesbyrd«, Liahona, jan 1994, s. 49.