På talerstolen
Besøgslærere er Guds udsendinge
Foto af søster Smith brugt med tilladelse fra hendes familie; ramme fra Getty Images
Da Jesus klatrede op ad de tørre bakker ved Galilæa eller traskede ad de støvede veje i Judæa, stødte han på fattigdom, sygdom og modgang af enhver art. Han mødte både den angerfulde og den uomvendte synder. Han mødte den lidende. Og af de oplevelser og hans umådelig store forståelse kom hans medfølende anmodning: »Kom til mig.«
I 1830 erklærede profeten Joseph Smith, at Gud er »den samme uforanderlige Gud« (L&P 20:17). Derfor er det ingen overraskelse, at 16 kvinder den 28. juli 1843 blev udpeget til »at opsøge den fattige og lidende … for at afhjælpe alles behov.«1 16 i en verden med millioner. Men det måtte begynde et sted. I 1843 var der 16 besøgslærere, i dag [1969] er der godt og vel 100.000, i morgen 200.000 og dagen efter to millioner.
For nogle få uger siden mødtes jeg med en af mine skønne venner. Hun har været aktiv i Hjælpeforeningen i mange år … Jeg spurgte, hvad hun lavede i Kirken nu. Der opstod en pause. Så svarede hun: »Jeg er kun besøgslærer.« Kun besøgslærer! Da vi havde taget afsked, tænkte jeg på, hvordan hun ville have det, hvis Frelseren … sagde til hende: »Jeg vil gerne have, at du er min udsending. Jeg vil gerne have, at du fortæller de kvinder, [du besøger], at jeg elsker dem, at jeg kerer mig om, hvad der sker med dem og deres familie. Jeg vil gerne have, at du er min hjælper og våger over de søstre og tager dig af dem, så alle i mit rige har det godt.« Hvis vi mødtes efter sådan et møde, ville hendes svar så ikke have været anderledes? Har han ikke allerede gennem sit præstedømme kaldet hende, lige så sikkert som havde han stået foran hende?
Hvor mange af vores besøgslærere tænker mon, at de kun er besøgslærere?
Besøgslæreren har fået pålagt et stort ansvar for at opsøge dem i nød. Og hvad mere er, fortæller hun ved sit besøg, at der er nogle, der kerer sig og Gud gør …
Hun ville ikke være en, der hastigt kigger ind den sidste dag i måneden og siger: »Jeg har kun nogle minutter – jeg ved, at du har læst budskabet og kender det bedre, end jeg gør, og du har heller ikke brug for det. Hvordan har du det, og vi ses i Hjælpeforeningen næste uge.« Besøgslæreren bør efterlade en kærlighed, der både velsigner den besøgte og hendes hjem …
Kirken vokser år for år, og behovet for besøgslærere vil vokse sig større … De vil hjælpe med at bekæmpe den ensomhed, der plager vores verden og fremmedgørelsen i de store byer. De vil holde øje med den fremmede, enken, den forældreløse, den sårede og fortvivlede, med alle søstre med omsorgsfuld kærlighed … De vil afhjælpe fysisk, følelsesmæssig og psykiske sygdomme. De vil støtte synderen og trøste den sørgende. De vil medbringe et budskab om evangelisk kærlighed til alle vores søstre rundt om i verden …
»Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.
Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle.
For mit åg er godt, og min byrde er let« (Matt 11:28-30).
Må Gud velsigne besøgslærerne. For når alle arbejder sammen, vil åget og byrden blive let.
Må det altid være sådan, det beder jeg om. Amen.