Unge
Forberedelse til at høre Guds røst
Præsident Uchtdorf forklarer, at det første, Gud gjorde efter, at han havde skabt manden og kvinden, var at give dem dyrebar information og instruktioner. Vi får den samme velsignelse ved generalkonferencerne i april og oktober, når Kirkens ledere taler til os og giver os de råd, Herren ønsker, at vi hører.
Har I nogensinde hørt Guds røst gennem hans tjenere ved generalkonferencen? Har I nogensinde følt, at et specifikt budskab gav jer et svar, som I havde søgt efter? I kan skrive om den oplevelse, og hvordan den har hjulpet jer i en notesbog. Forbered jer dernæst på at høre Herrens stemme ved den kommende generalkonference ved at skrive de spørgsmål ned, som I har, og læse om dem i jeres daglige studium af skriften. Bed vor himmelske Fader om at modtage svar og indsigt under konferencen. Fokuser på de personlige tilskyndelser, mens I lytter til Herrens tjenere. Hvad har I lært? Hvad har I følt jer inspireret til at lave om på? Skriv disse tilskyndelser ned, for det er Ånden, der taler til jer!
Husk altid, at vor himmelske Fader elsker og vil vejlede jer i den rigtige retning. Når I stræber efter at høre hans røst igennem hans tjenere, vil I blive velsignet og opbygget.