Endelig en evig familie
Forfatteren bor i Colorado i USA.
»Hvad som helst du besegler på jorden, skal være beseglet i himlen« (Hel 10:7).
Hvad betyder det, at familier er evige? spurgte Mia. Hun rykkede sin brik henover brættet. Hun og hendes bedste ven, Zoey, spillede et spil hjemme i Zoeys stue. På væggen hang der et billede, hvor der stod: »Familier er evige.« Mia kunne godt lide lyden af det.
»Det betyder, at selv efter du dør, er du stadig familie,« forklarede Zoey. Hun lagde et kort og rykkede sin brik.
Mia så sig om i stuen. Den så normal ud. Der var sofaer, borde, puder og et fjernsyn. Men det føltes anderledes i Zoeys hus end hjemme hos hende. »Har du en evig familie?« spurgte Mia.
Zoey kiggede op fra spillet med et smil. »Ja! »Min mor og far er gift i templet. Så vi kan være sammen for evigt.«
»Er det derfor, det føles anderledes her i dit hus?« spurgte Mia.
Zoey så forvirret ud. »Anderledes?«
Mia vidste ikke, hvordan hun skulle beskrive, hvordan det føltes i Zoeys hus. Det var dejligt og varmt. Men det lød fjollet at sige. »Det er lige meget,« sagde hun. »Lad os spille videre.«
Den aften kunne Mia ikke holde op med at tænke på Zoeys evige familie. Mia elskede stemningen i Zoeys hjem. Mias familie stod over for at skulle flytte til Ontario i Canada nogle få dage efter. Hun tænkte på, hvordan det ville føles i deres nye hus.
»Mor, der var sådan en glæde i Zoeys hus,« sagde Mia til mor, da mor puttede hende. »Jeg ville ønske, at vores nye hus føles sådan.« Mia tænkte på, hvor højt hun elskede mor, far og sine små brødre. »Jeg synes også, at vores familie skal være evig.«
Mor lyttede stille. Så sagde hun: »Det gør jeg også.«
Næste dag ringede mor til Zoeys mor. Hun fandt ud af, at Zoeys familie kom i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.
»Jeg vil gå i den kirke,« fortalte Mia sine forældre, mens de pakkede. Deres hus var næsten tomt nu.
»Zoeys mor sagde, at hun kunne hjælpe os med at finde en kirke,« sagde far, mens han satte tape på en kasse.
Mia smilede og fik sommerfugle i maven. Måske kunne det føles lige så varmt og rart i deres nye hus som hos Zoey.
Da Mias familie var flyttet ind i deres nye hus, begyndte de at komme i kirke. Alle folk derhenne var meget venlige. De kaldte hinanden »bror« og »søster«. Mia gik i Primary med sine små brødre. Hun elskede at synge sange og læse skrifterne.
Snart begyndte to unge kvinder at komme hjem til dem. De hed søster Justin og søster Ramos, og de var missionærer. De fortalte Mias familie om vor himmelske Fader, Jesus og Mormons Bog. Mia elskede at høre om evangeliet. Selv hendes brødre sad stille og lyttede!
Mia fortalte søster Ramos og søster Justin om Zoeys hus. »Jeg ønsker mig en evig familie ligesom Zoeys.«
»Vor himmelske Fader ønsker, at vi alle får en evig familie,« sagde søster Ramos med et stort smil. »Han ønsker, vi er lykkelige.«
Snart efter besluttede Mias familie sig for at blive døbt.
Zoey og hendes familie kørte hele vejen til Ontario for at være med til dåbene. Et år senere kom de tilbage. Denne gang var det fordi, at Mia og hendes familie skulle besegles i templet!
Den dag, de blev beseglet, stod Mia uden for templet med sin familie, de var klædt i hvidt. De smilede alle sammen over hele ansigtet. Mia følte sig varm og rolig indeni. »Nu er vi en evig familie!« sagde hun glad.
»Det er rigtigt,« sagde far. »Vi er en evig familie.«