Principper for omsorg
Ræk ud i medfølelse
Når I følger Frelserens eksempel på medfølelse, vil I opdage, at I kan gøre en forskel i andres liv.
Din tro har helbredt dig, af Jorge Cocco
Medfølelse er en hensyntagen til andres sorger og lidelser og et ønske om at afhjælpe eller lette dem. En pagt om at følge Frelseren er en pagt – om medfølelse – om at »bære hinandens byrder« (Mosi 18:-9). At man får til opgave at våge over nogen er en mulighed for at vise omsorg, som Herren ville have gjort med »barmhjertighed« (Jud 1:22). Herren har sagt: »Vis godhed og barmhjertighed imod hinanden« (Zak 7:9).
Frelserens barmhjertighed og medfølelse
Medfølelse var en drivkraft i Frelserens tjeneste (se baggrundsartiklen »En medfølende Frelser«). Hans medfølelse for hans medmennesker gjorde, at han rakte ud imod dem omkring sig ved utallige lejligheder. Med sit blik for menneskers behov og ønsker, var han i stand til at velsigne og undervise dem på den måde, der betød mest for dem. Frelserens stærke ønske om at lette vores byrder førte til den ultimativt mest barmhjertige handling: Hans forsoning for menneskehedens synder og lidelser.
Hans evne til at imødekomme folks behov er noget, vi kan stræbe efter, når vi tjener andre. Når vi lever retskaffent og lytter til Åndens tilskyndelser, vil vi blive inspireret til at række ud mod andre på meningsfulde måder.
Vores pagt om at vise medfølelse
Vor himmelske Fader ønsker, at hans børn skal være medfølende (se 1 Kor 12:25-27). For at blive sande disciple må vi udvikle og vise andre barmhjertighed, især over for de trængende (L&P 52:40).
Når vi påtager os Jesu Kristi navn igennem vores dåbspagt, aflægger vi vidnesbyrd om, at vi er villige til at udvise medfølelse. Præsident Henry B. Eyring, andenrådgiver i Det Første Præsidentskab, har undervist om, at Helligåndsgaven hjælper os med det: »I er pagtsmedlemmer af Jesu Kristi Kirke …
»Det er derfor, I har et ønske om at hjælpe en person, som kæmper sig frem til trods for en tung byrde af sorg og vanskeligheder. I lovede, at I ville hjælpe Herren med at lette deres byrder og finde trøst. I blev givet kraft til at hjælpe med at lette disse byrder, da I modtog Helligåndsgaven.«1
For eksempel stod en søster i Rusland i en svær familiesituation, der afholdt hende fra at komme i kirke i mere end et år. En anden søster i grenen rakte hver søndag ud i medfølelse ved at ringe og fortælle hende alt om talerne, lektionerne, missionskaldelser, nyfødte børn og andre nyheder i grenen. Da familiesituationen for den søster, som ikke havde kunnet forlade hjemmet, havde ændret sig, følte hun, at hun stadig var en del af grenen takket være sin venindes ugentlige opkald.