7 råd i forbindelse med at holde en tale

Sarah Hanson

Forfatteren bor i Utah i USA.

Skal I snart tale ved nadvermødet? Prøv disse tip.

Jeg ved, hvordan I har det, men når jeg bliver bedt om at tale til nadvermødet, bliver jeg virkelig nervøs – ikke for at skrive talen, men for at holde talen. Jeg bekymrer mig altid for ting som: »Er jeg for kedelig? Hvad nu hvis jeg glemmer at sige noget? Hvad nu hvis jeg kludrer i et ord?«

Kender I det? (Jeg er forhåbentlig ikke den eneste). Hvis jeg er, er det ikke verdens ende! Se, om I kan bruge disse 7 råd til at gøre jeres talegaver og taler bedre og mere engagerende.

Forberedelse af talen

Brug skrifterne og nutidsprofeters lærdomme (se L&P 52:9). Det er kernen i jeres tale. Når alt kommer til alt, er det en af hovedårsagerne til, at vi kommer i kirke – at undervise og lære om Jesu Kristi evangelium. I kan studere jeres emne ved hjælp af Guide til skrifterne (på scriptures.lds.org) og generalkonferencetalerne (søg på emnet på gc.lds.org). Sørg for, at I forstår de skriftsteder og citater, I planlægger at bruge i jeres tale. Spørg jeres forældre eller ledere i Kirken, hvis I har brug for hjælp.
Indbyd Ånden. Det er altid en god idé at bede og forberede sig på at have Ånden med jer, når I taler. Ånden beroliger ikke alene jeres nerver, men han vidner også om sandheden (se L&P 42:14). Indbyd Ånden til jeres nadvermøde ved at bære vidnesbyrd om det, I tror er sandt.
Tænk på en personlig hændelse. En af de bedste måder at knytte forbindelse til andre mennesker er ved at fortælle historier. Vi kan godt lide at høre om andres erfaringer, og hvordan deres liv er. Så prøv at tænke på en sjov, unik eller udfordrende oplevelse, I har haft, der har relation til det evangeliske princip, I har fået til opgave at tale om. Hvad lærte I af denne oplevelse? Hvordan hjalp den jer? Det er en god måde at indlede jeres tale på, hvis I kæmper med, hvordan I skal begynde.
Øvelse gør mester! Når I har skrevet jeres tale, kan I måske øve jer ved at sige den højt for jer selv og derefter for en i familien eller nogle venner. Sådan kan I finde ud af, om jeres tale overholder den anviste tid, og om I har brug for at gøre noget tydeligere. Hvis det er i orden med jeres biskop, kan I eventuelt prøve at tage hen i kirken på forhånd og gennemgå jeres tale på talerstolen!

Når I holder talen

Undgå at indlede med: »Jeg har ikke lyst til at være her.« Denne indledning kan antage mange forskellige former, men de fleste lyttere fanger den alligevel med det samme. Den kommer almindeligvis som noget i retning af: »Da biskoppen spurgte, om jeg ville tale, prøvede jeg at komme i tanke om en undskyldning.« De fleste medlemmer af Kirken kan sætte sig ind i, hvor ubekvemt det er at holde en tale, men når I grundlæggende siger: »Jeg vil ikke være her,« kan folk høre det som: »Vær venlige ikke at lytte til mig.« Det er bedst at undgå den slags indledninger helt – vis begejstring for jeres emne!
Tal tydeligt. Det er ikke ualmindeligt, at man taler for hurtigt eller for lavt på grund af nerver. Det kan jeg virkelig sætte mig ind i! Men det er vigtigt at tale tydeligt, når I holder jeres tale, så menigheden kan forstå jer. Træf et bevidst valg om at sætte tempoet ned, udtale jeres ord og rette jeres stemme ud ad (selv med en mikrofon er det muligt at tale for stille). Folk vil gerne høre, hvad I har at sige!
Kig op. Øjenkontakt er en meget vigtig del af god kommunikation. Det viser, at I er oprigtigt fokuseret og interesseret i en samtale. Det betyder bestemt ikke, at I skal have øjenkontakt med alle i forsamlingen, når I taler, men når I jævnligt kigger op og bagud i salen, bliver I meget mere interessante som talere. Undgå at have øjnene stift rettet på jeres notater! De, der lytter, vil gerne se jeres smil, ikke blot jeres isse.

Selv med disse syv råd kan det stadig ske, at I kløjes i et ord eller får øje på en, der får sig en lur på tredje række. Men gør det jer til forfærdelige talere? Selvfølgelig ikke!

Når vi kommer lidt ud af vores vante og trygge rammer, er det normalt at føle sig nervøs eller lave små fejl. Men så længe I gør jeres bedste og indbyder Ånden, betyder det ikke noget, hvis I hakker i det eller glemmer at sige noget. I udfører Guds værk og hjælper hans børn med at lære mere om evangeliet!

Hvis I underviser og vidner om det, I tror på, vil alt udarte sig storartet.