Mormons Bog ændrer liv

Disse konvertitter har udviklet tro ved at læse Mormons Bog.

Mormons Bog er i sandhed en gave, der har til formål at føre os, Guds børn, til kundskab om Jesu Kristi sande evangelium. Enrique Serpa Bustamante, et medlem fra Lima i Peru, tænker på Mormons Bog som et brev fra en kærlig forælder: »Vor himmelske Fader skrev ›breve‹ gennem profeterne med råd, trøst og vejledning til vores bedste og velsignelse til alle tider. Han er så vis i sin plan, at han ved, hvordan han skal give os disse kærlige breve præcist, når vores hjerte er klar til at forstå hans velsignelser og hans evangelium.«

Her er nogle vidnesbyrd fra adskillige nyomvendte rundt om i verden om, hvad det var ved Mormons Bog, der i særlig grad gjorde indtryk på dem, da de hørte om Kirken.

Endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus

Jeg så en Mormons Bog hjemme hos min niece i Ibadan i Nigeria. Jeg er en ivrig læser, og jeg blev nysgerrig efter at forstå, hvorfor der står på bogen, at den er »endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus«, så jeg tog bogen og læste den.

Undertitlen »endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus« åbnede mit sind for muligheden af en universal Frelser og ikke bare en Frelser for israelitterne, hvilket på det tidspunkt var en stor bekymring for mig. Hans besøg hos nefitterne og indstiftelsen af hans love og ordinancer blandt dette folk gav mig et ønske om at vide mere om hans tjenestegerning.

Den undertitel førte til, at jeg lærte mere om Kirken. Jeg begyndte at føle Ånden, når jeg fulgte formaningerne i Mormons Bog som at bede for selv at kende sandheden (se Moro 10:4). Nu ved jeg, at Frelseren lever og elsker os alle.

Ezekiel Akeh er fra Idaho i USA

1 Nefi 8 – Frugt sødere »end alt andet, som jeg nogen sinde før havde smagt«

I 1 Nefi 8:11-12 beskriver Lehi frugten på livets træ som »yderst sød, mere end alt andet, som jeg nogen sinde før havde smagt … [Den] fyldte … min sjæl med overordentlig stor glæde.« Da jeg læste disse vers, følte jeg stærkt, at denne frugt var meget udsøgt, og jeg ønskede mig noget af den.

Jeg følte stor empati for Lehi. Jeg tænkte på, hvordan jeg, hvis jeg var Lehi og denne frugt fandtes, ville føle, som han gjorde, og hvordan jeg desperat ville ønske, at min familie også ville spise af den. Det føltes særligt sandt for mig, for mine forældre er endnu ikke medlemmer af Kirken, så selv når jeg læser disse vers nu, taler de lige til mit hjerte.

Jeg vidste, at denne frugt var speciel, selv før jeg vidste, at den symboliserede Guds kærlighed og hans evangelium. Senere, da jeg først forstod betydningen af frugten, tænkte jeg over, hvor præcist den er beskrevet i skrifterne.

Skrifterne er sandelig optegnelser om sandheden fra profeterne og indeholder Guds ord.

Eun Jin Yeom er fra Gyeonggi i Sydkorea

Jakob 5:74 – Et ønske om at tjene Gud

Da jeg lærte om Kirken, læste jeg Jakob 5:74. Det gjorde indtryk på mig i samme øjeblik, jeg læste det. Jeg var et meget aktivt medlem i min tidligere kirke hele mit liv og havde altid haft et ønske om at tjene Gud. Jeg håbede endda en dag at studere filosofi og teologi for at kunne tjene ham. Jeg havde allerede bestået de adgangsgivende eksamener for at studere filosofi.

Men jeg vil aldrig glemme, da jeg læste dette skriftsted. Jeg husker, at det var aftenen efter, at jeg første gang havde været til gudstjeneste i en SDH-kirke. Under en af pauserne mellem klasserne så jeg opslagstavlen, hvor der hang en åbenbaring, som præsident Thomas S. Monson havde modtaget om sænkelse af missionæralderen.

Da jeg læste Jakob 5:74 den aften, vidste jeg, at jeg måtte tjene Gud. Og da jeg så på missionærerne – disse to unge mænd på samme alder som jeg – der gav deres liv for ham, vidste jeg, at det var sådan, jeg kunne gøre det. Aftenen inden den gudstjeneste havde jeg besluttet mig for at blive døbt. Aftenen efter besluttede jeg mig for at tage på mission. Nu er jeg vendt hjem efter at have tjent det smukke filippinske folk i Cebu Øst-missionen i Filippinerne.

Josef Gutierrez er fra Batangas i Filippinerne

Enosh’ Bog – Tilgivelse for synd

Da jeg første gang læste Mormons Bog, vidste jeg ikke, hvor jeg skulle begynde. Jeg kæmpede med at få tilgivelse, især med at tilgive mig selv og vide, om jeg overhovedet var værdig til at blive tilgivet. En af søstermissionærerne fortalte mig, at jeg ville finde svaret i skrifterne, og hvis jeg ikke vidste, hvor jeg skulle begynde, skulle jeg bede om det, og så ville de skriftsteder, jeg havde brug for, være der. Jeg besluttede mig for at bladre den igennem og læse, hvor jeg stoppede – i Enosh’ Bog, vers 4-6. Jeg vidste, at Mormons Bog var sand i selv samme øjeblik, efter jeg havde læst det.

Jennifer Andreski er fra Californien i USA

Mosija 27 – Muligheden for forandring

Da jeg første gang læste Mormons Bog, var det afsnit i Mormons Bog, som jeg syntes bedst om i Mosija, hvor Almas søn afsværgede Kirken og prøvede at ødelægge den. Men der skete en stor forandring med ham – han følte Helligånden, og han blev forvandlet til en troende. Det kunne jeg virkelig godt lide på grund af, at muligheden for at ændre sig bør gives til alle.

Maria Garcia Henrique Gonzalez er fra Maule i Chile

Mosija 27:28-29 – Lykke og forløsning

Som nyt medlem blev jeg imponeret af Mosija 27:28-29. Jeg var – og jeg er stadig – så taknemmelig for, at Herren viste mig nåde og forløste mig fra et liv i synd. Jeg troede, at jeg var glad, inden jeg blev døbt, men intet kunne måle sig med den glæde, jeg først følte, da jeg accepterede det gengivne evangelium. Jeg havde aldrig følt mig så fuld af selvtillid og været så sikker på, at fremtiden tegnede lyst.

Efter jeg havde fulgt Almas opfordring til at »kom[me], og bliv[e] døbt til omvendelse, så I også kan blive delagtige i frugten fra livets træ« (Alma 5:62), oplevede jeg den samme betryggende og fredfulde udfrielse som Alma den Yngre, da han skrev: »Jeg var i den mørkeste afgrund; men nu ser jeg Guds forunderlige lys. Min sjæl blev martret af evig pinsel; men jeg er blevet revet ud, og min sjæl smertes ikke mere« (Mosi 27:29). Denne passage hjalp mig til at forstå, at min nye begyndelse på livet og min nyfundne lykke var grundlagt på erkendelsen af, at Jesus Kristus er min Frelser og Forløser. Nu er jeg uendeligt taknemmelig for, at min Frelser betalte retfærdighedens told, og dermed igen og igen lader mig føle den samme forløsende kærlighed, hver gang jeg omvender mig.

Marie-Chantal Hogue er fra Ontario i Canada

Den lille blå bog

Jeg voksede op i Indien, hvor jeg mødte missionærerne og kom med i kirke for første gang. Den søndag var det tilfældigvis påskedag. På grund af mine arbejdstider kom jeg sent til kirken og deltog i en søndagsskoleklasse for de unge, hvor en af missionærerne underviste. Han citerede nogle skriftsteder fra en blå bog, som jeg aldrig havde set før, men den lød som Bibelen. Mens han underviste, fik jeg en stærk følelse i hjertet og vidste, at jeg måtte eje denne bog.

Jeg gik direkte hen til ham efter klassen og sagde: »Jeg har brug for den bog.« Eftersom bogen var en del af hans egne skrifter, kunne han ikke give mig sin, men han lod mig kigge i den og røre ved den. Jeg så de gyldne ord, der var præget på forsiden: »Mormons Bog.« Jeg fik igen følelsen af, at jeg måtte have den bog selv. Missionæren fik min adresse og lovede at komme med en til mig. Og ganske vist, missionæren kom snart hjem til mig og gav mig mit eget eksemplar af Mormons Bog. Derefter begyndte de at undervise mig.

Det år indebar påsken en utrolig velsignelse i mit liv: Mormons Bog. Den lille blå bog har bragt en ånd ind i mit liv, og jeg er så taknemmelig for, at jeg fik privilegiet af at lære af den.

Venu Bhaskar Nakka er fra Californien i USA