Tanker og overvejelser
En enkel rød elpære
Forfatteren bor i Oregon i USA.
Et enkelt stykke juletræspynt mindede mig om, hvad julen egentlig handler om.
Billede fra Getty Images
Jeg kunne ikke komme i julestemning. Selvom jeg prøvede med at spille julesange, trak jeg julekassen frem med et tungt hjerte. Julekagedåsen med snemanden på mindede mig om, at der ikke var nogen at bage med. Julemandsfiguren syntes at sige, at der ikke var nogen grund til at hænge julestrømperne op, og det bolchestribede gavepapir mindede mig om, at julemorgen ikke ville genlyde af glade børnestemmer.
I år var vores yngste barn flyttet hjemmefra for at gå på college, og huset føltes tomt og stille. Jeg valgte kun det julepynt uden julemænd og lagde alt andet tilbage i deres æsker.
Eftersom min mand var bortrejst, pyntede jeg træet selv. Min svigerdatter lagde billeder ud på nettet af mine børnebørn, der pyntede deres juletræ, og jeg længtes efter gamle dage. Jeg forstod ikke, hvor tiden var blevet af. Hvordan var mine børn blevet store så hurtigt? Opslugt i mine tanker så jeg ned på den røde elpære i min hånd. Det var en enkel rød elpære.
Jeg undersøgte farven, den var dyb rød. Karminrød. Jeg så rundt på den enkle juleoppyntning, et par julekrybber, en stald af slikkepinde og en dekoration med ordet NOEL (jul) i guldbogstaver. Mine øjne blev våde. Pæren var rød – rød som Frelserens forsonende blod.
Jeg tænkte på, hvordan jeg altid havde sat lighedstegn mellem dekorationer, småkager og børnenes glæde julemorgen med det, der gjorde mig glad ved juletid. Så tænkte jeg på mine børn og deres evige familier. Jeg tænkte på al den glæde, jeg havde haft i min familie, og den glæde, de havde haft i deres. Jeg tænkte på det lille barn i stalden, der gjorde det muligt. En varm sødme sprang op i mit hjerte, da jeg tænkte over Frelserens gave – den var ikke bare til mig, men til hele menneskeheden.
»Men englen sagde til dem: ›Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket‹« (Luk 2:10; fremhævelse tilføjet ).
Da jeg fortsatte med at pynte træet, tænkte jeg over Jesu Kristi ydmyge fødsel og liv. Han kom for at hele den knuste, opbygge den forkuede, trøste den ensomme, skabe fred i ufuldkommenheden og vise medfølelse for den lidende. Han blev født og døde, for at vi kan leve med ham i vor himmelske Faders rige igen engang. Han kom for, at menneskeheden kan lære, hvad sand glæde er. Mit hjerte svulmede, og jeg fandt glæde i Kristus, for Kristus er den sande jul.