Hvor forsvandt mine hjemme-og besøgslærere hen?

Jean B. Bingham

Hjælpeforeningens hovedpræsident

Fleksibiliteten i omsorgsprogrammet bør anspore os til at vise større omsorg, ikke til at slappe af.

For nylig spurgte en af mine venner mig rådvildt: »Hvor forsvandt mine besøgslærere hen?« Efter hendes mand var gået bort, havde de været så omsorgsfulde og opmærksomme, men efter bekendtgørelsen af det nye omsorgsprogram ved generalkonferencen i april 2018 havde hun ikke set skyggen af dem.

Vi skal alle vænne os til en ny måde at gøre tingene på, og nogle omsorgsgivende brødre og søstre har måske ikke forstået, at selvom et hjemmebesøg ikke er den eneste måde at drage omsorg på, så er det bestemt en skøn måde at vise kærlighed og oprigtig interesse på – og mange medlemmer har stadig behov for det.

Sæt hvorfor over hvordan

For nogle er problemet en misforståelse af formålet med ændringen. Formålet med at erstatte hjemmeundervisning og besøgsundervisning med omsorgsprogrammet var ikke blot at ændre, hvordan vi tager os af hinanden, men at hjælpe os til at blive mere vejledt af hvorfor.

Det ultimative mål med vores omsorg er at hjælpe andre til at blive mere fuldt ud omvendt til Frelseren Jesus Kristus og vokse i deres guddommelige potentiale. Tanken bag programmets større fleksibilitet er ikke at opfordre os til en større afslappethed i vores indsats; tanken er at tilvejebringe en større mulighed for, at Ånden vejleder vores indsats.

Så hvorvidt en person har brug for besøg i dag, bør hovedsageligt baseres på, hvad der vil hjælpe dem fremad på vor himmelske Faders vej for dem.

Lær sammen

Trods usikkerheden i begyndelsen om, hvad der forventes af os i omsorgsindsatsen, rækker vores brødre og søstre ud til hinanden. Hvor end jeg har været henne på rejse, har det været spændende at høre utallige kvinder (og mange mænd) fortælle deres historie om den positive virkning, som deres omsorg – eller at de er blevet vist omsorg – har på deres forhold og personlige udvikling.

Jeg kom for nylig tilbage fra North Carolina i USA, hvor en hjælpeforeningspræsident i en menighed delte nogle forslag, hun havde fået af stavslederne. Med et par få tydeliggørelser syntes jeg, at de ramte lige på kornet og er værd at dele.

Bliv ved

Vi har alle noget at lære, når vi skal tage dette »nyere, helligere tiltag« til omsorg til os.¹ Nogle af os føler sig måske overvældede eller intimideret. Det hjælper at huske på, at »nyere og helligere« ikke betyder »pletfrit og uopnåeligt«.

Uanset om I stadig er usikre på formålet med omsorgsindsatsen, og hvordan den virker, eller I føler, at I har styr på det, opfordrer jeg jer til at se på og læse materialet på ministering.lds.org og læse artiklerne om Principper for omsorg, som udkommer i hvert nummer af Liahona (se side 8 i dette nummer). Disse materialer kan hjælpe jer til at afstemme jeres omsorg med Frelserens værk.

Tak vidunderlige søstre og brødre for jeres kærlighed, omsorg og initiativ mod andre, og fordi I giver af jer selv. I er virkelig beundringsværdige og jeres omsorg bliver »noget ekstraordinært«!²