Føj Åndens gaver til jeres juleønskeseddel
Jeg har altid været rigtig god til at lave grillet ostesandwich. På denne liflige spise og en håndfuld andre opskrifter har jeg holdt mig i live under min mission og et godt stykke ind i voksenlivet. Men så blev jeg gift og fik børn, og alle kan lide noget forskelligt. Jeg blev nødt til at udvide mit repertoire.
Men de aftener, hvor det var min tur til at lave mad, var det en udfordring at prøve at lave noget nyt. For det første havde jeg ikke så meget tid om aftenen. Selvom jeg gerne ville lave forskellige retter, blev jeg ved med at rende ind i problemer. Jeg kunne ikke finde ingredienserne hurtigt nok, eller også var der noget, vi manglede. Men endnu tiere skrottede jeg min planlagte ret og gik efter det hurtige og lette.
Og alligevel ville jeg gerne forbedre mig på dette punkt. Så jeg besluttede at gøre noget, jeg aldrig havde gjort før. Jeg bad specifikt om en åndelig gave.
En gave, mange anvendelsesmuligheder
Jeg bad specifikt om gaven til at kunne organisere. Ja, organisering! Vi havde allerede et krydderiskab. Vi havde også kogegrej i skufferne. Og på trods af det virkede jeg til at bruge mere tid på at lede efter udstyr end på at lave mad.
Da jeg vedholdende bad om denne gave, begyndte jeg at få specifikke ideer. En vægmonteret krydderihylde ville gøre det lettere at holde skik på krydderierne og bruge dem. En knivmagnet (også vægmonteret) kunne man opbevare knive og andre ting på. Disse og andre ideer gjorde, da de var sat i værk, en stor forskel i min madlavningsindsats. Er der brug for noget timian? Hvidløgssalt? Hvidløgspulver? Så klarer jeg den!
Men så skete der en sjov ting. Der blev ved med at dukke små ideer op i mit hoved til, hvordan jeg kunne organisere andre områder af mit liv bedre. For eksempel min treetagers hjemmelavede vaskesøjle, som nok ikke vil føre min familie ind i det forjættede land, men selv Nefi ville havde godkendt den måde, jeg byggede den på – ved at følge de tilskyndelser, jeg fik lidt ad gangen.
Den åndelige gave at kunne organisere har forbedret mit og min families liv mere, end jeg nogensinde havde forestillet mig.
Og det skyldes, at jeg bad om den.
Mange gaver, lille efterspørgsel
Apostlen Paulus belærte korintherne om nogle af de mange forskellige åndelige gaver, der er tilgængelige, så som troens og helbredelsens gave (se 1 Kor 12:5-11). Og så opfordrede han dem således: »Stræb efter de største nådegaver« (1 Kor 12:31).
Det kan være svært at forstå tanken om, at det at efterstræbe kan være noget godt, men det kan det i dette tilfælde. Vi bliver opfordret til at se på nogle af de åndelige gaver, vi ser hos andre og så bede Gud om at velsigne os med den samme gave. Vores håb ved at gøre det er at blive bedre til at tjene andre og opbygge Guds rige (se L&P 46:26-29).
Der er så mange gaver – mange flere end der nævnes i skrifterne. Tålmodighed er en åndelig gave. Det er optimisme også. Og mod. Og det at være en fredsstifter. Ældste Larry R. Lawrence fra De Halvfjerds sagde: »Sommetider forestiller jeg mig et kæmpe varehus i himlen, som er helt proppet med åndelige gaver, der er tilgængelige for alle de hellige, der har tro til at bede om dem. Desværre er der ikke så stor efterspørgsel, så varehuset er altid proppet.«1
Ældste Lawrence beskrev en ven, der besluttede sig for at bede om gaven næstekærlighed. Han fortalte om hendes oplevelse: »Hun skrev: ›Jeg har specifikt bedt om at have større næstekærlighed i adskillige måneder … Gradvist ændrede min opfattelse af andre sig … Jeg begyndte ikke blot at elske menneskene omkring mig, men jeg begyndte at nyde dem. Inden havde jeg holdt en vis afstand, men nu er jeg oprigtigt interesseret i alle.‹«2
Jeres gaver står klar
Åndelige gaver er så meget mere værd end fysiske! De er rent faktisk de bedste gaver. I skrifterne bliver vi påbudt at »stræb[e] … oprigtigt efter de bedste gaver« (L&P 46:8).
Hvad I end ellers håber på at åbne juleaften, så prøv lige også at forestille jer nogle få af de »bedste gaver«, der venter jer. De er allerede »indpakket« og klar til at velsigne jer og dem omkring jer.
Så værsgo og spørg!