Mit liv som medlem
En sidste dages hellig på arbejdspladsen
Hvor arbejder du, og hvad laver du?
Jeg er selvstændig. Jeg kører rundt som sælger og besøger en masse kunder. Jeg fungerer også som altmulig dreng, fejedreng og laver alt det, de andre ikke vil eller gør. Fra august til december har jeg ca. 80-90 overnatninger ude.
Hvad siger dine kollegaer til, at du er medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste dages Hellige?
Det ved jeg ikke, jeg snakker ikke så meget med dem om det. Særligt fordi jeg er arbejdsgiver, så skal mine ansatte ikke føle et pres fra min side. De ved godt at jeg er medlem af Kirken. Jeg snakker kun religion med dem, når de bringer det op. De undrer sig over min post, for engang imellem står der »Biskop Andersen« på brevene.
Står du indimellem i nogle dilemmaer i forhold til din religion?
Nej, det synes jeg ikke. Jeg er ret afklaret med mine livsværdier og normer. Jeg bliver næsten hver dag spurgt, om jeg drikker kaffe, men mine gamle kunder ved efterhånden godt, at jeg ikke drikker kaffe. Så står der en flaske vand til mig, når jeg kommer. Jeg forsøger at være ærlig i min omgang med andre i min forretning. Det er en verden med »beskidte kneb«, men jeg forsøger at holde fast ved mine livsværdier og moral.
Har du nogen særlige missionsoplevelser på dit arbejde?
Jeg har ikke omvendt nogen, eller noget. Der, hvor jeg har haft de fleste oplevelser er, hvor folk kommer til nogle svære omstændigheder i livet, skilsmisse, sygdom, død osv. Jeg har et tæt forhold til mine kunder, og vi kan tale om rigtig mange personlige ting. Nogle gange kan jeg føle mig lidt som biskop for dem og trøste og opmuntre. Der, hvor jeg kan tale om meningen med livet, er der, hvor jeg kan fortælle mest om Kirken. Vi mødtes med et ældre ægtepar for nyligt, og de kom hen til os og fortalte, at de lige havde mistet deres søn. Sønnen var på min alder. Der stod vi længe og talte med dem om formålet med livet og om livet efter døden. Vi følte, at vi kunne trøste dem. Jeg har også nogle kunder, hvor jeg ved, at de ikke handler så meget hos mig på grund af min religion. Det har jeg det helt fint med. Jeg skammer mig ikke ved evangeliet, men som selvstændig med ansatte og kunder, balancerer jeg på en knivsæg, for jeg ønsker ikke at træde nogen over tæerne eller at være anmassende.