Drengelejr 2018
Moderne tider …
Tja, dette handler ikke om Chaplins legendariske satiriske klassiker fra 1936, men lidt om vor tid og den moderne elektroniske kommunikationsudfordring, som i denne forbindelse har vist sig at være om ikke uoverstigelig, så dog særdeles problematisk. Det skyldes blandt andet, at lejrlederen er bosat ude på landet uden nogen særlig dækning (lidt »stille« bækagtig), men også at kommunikation generelt er vanskelig.
MEN – alle nåede dog frem til årets lejr, og selvom vi ikke er spejdere, så viste det sig dog at alle var beredte på de kommende udfordringer.
Ude på heden.
Det var det ikke, men dog i hedeområdet i Jylland midt mellem Viborg/Holstebro og Herning/Limfjorden ganske tæt på Hjerl Hede. En køretur på knap 300 km fra Slagelse. Men vi ankom i fornuftig tid og blev budt velkommen af den flinke lejrchef (Jeff Miller) og hans formidable »medhjælpende« hustru. Mens jeg transporterede vores 2 medbragte piger – mor og datter – til pigelejren via Struer og Venøfærgen, fik drengene anvist plads og gik i gang med at opbygge lejren, medens de øvrige menigheder ankom pø om pø og gjorde ligeså.
En speciel lejr på flere måder
For de af deltagerne, der har frekventeret flere lejre – nogle af os flere end vi kan huske – var der absolut tale om en usædvanlig lejr. For det første stod det fast, at lejren kun skulle vare 4 dage – fra mandag til torsdag – hvilket jo reelt kun gav 2 dage til aktiviteter. For det andet havde man valgt, at der ikke skulle være nogen kiosk i lejren. Og så var der lige den detalje, at der var afbrændingsforbud – og nej, det havde ikke noget med arrangørerne at gøre. Men lidt særegent, at der ikke alene ikke måtte være fælles lejrbål, men heller ikke madlavningsbål. Ikke at vi skulle sulte, men alle enheder stod på en række på fliser foran huset med hver sine gasblus/grill – interessant.
Den første dag
Denne første lejrdag – der jo mere blot var en halv dag, hvor lejrene blev opbygget og gamle venner gensås med glæde – var jo relativt hurtigt overstået. Nogle nåede dog at få badet i den tilstødende sø med formaninger om ikke at vove sig for langt ud på grund af understrømme og flere spil blev da også sat i gang både før og efter kokkereringen. Inden aftensamlingen var der da også tid til et kort ledermøde, hvor Jeff orienterede os om planerne for lejren, herunder løftede sløret for enkeltheder, der ikke måtte røbes, som pizzaer til aften på andendagen og et natløb den sidste nat. Det var også ved den lejlighed, at man som ældre deltager kunne glæde sig over, at omkring halvdelen af lederne var nye »førstegangs«-ledere, der – viste det sig – ikke alene var med, men i løbet af lejren igen og igen tog ansvar.
Anden dag – en særlig hike
Lejrens hike var en lidt anderledes hike, idet det var en »transport-hike«, altså en måde at bringe lejren ud til et sted og hjem igen uden indlagte poster. Målet var Hjerl Hede, der er en art »Frilandsmuseum« med gamle huse og håndværk. Turen til og fra gik fint, og for de, der af en eller anden grund fik lidt problemer undervejs, blev der kørt lidt »ambulancekørsel«.
På museet havde de unge dels lejlighed til at hvile sig og spise frokost, dels besigtige bygninger m.m. og endelig lege lidt før hjemturen.
Glæden over de i rigt mål indkøbte pizzaer lod sig ikke skjule.
Tredje dag
Den tredje dag var til diverse aktiviteter efter eget valg. Mange benyttede sig af søen og de tilhørende kanoer og nød vandet. Der var den traditionelle fodboldkamp Stav mod Stav – København vandt, men reglerne var lidt bizarre. Antal på hvert hold og side/baglinjer var ikke »standard«. Men hva, de unge morede sig, og København vandt.
Om aftenen kom præsident Kristian Ravn-Petersen (med familie) forbi og afholdt en superb fireside – indledningsvis fra et tårn.
Natløb
Lejrlederen havde haft tanker om et natløb, men udskudt selve planlægningen. I løbet af onsdagen gik en del af de vakse ledere i gang og de fik planlagt og klargjort et natløb, som de unge var begejstrede over med mange slags poster – både gys, sjov og krævende.
Afslutning
Det var trætte drenge, der torsdag morgen stod op til afslutning på lejren og nedbrydning/hjemkørsel.
Selvom det på flere måder var en anderledes lejr, er jeg sikker på, at såvel unge som ledere drog glade hjem med ønske om atter i 2019 at mødes under åben himmel, nyde naturen og genopfriske gamle venskaber og skabe nye.
Tak til Jeff og hans særdeles flittige hustru, til de mange ledere - unge som ældre, nye som gamle og til de herlige unge mænd. På gensyn i 2019.