»Alt, hvad I har gjort … det har I gjort mod mig«
Shannon Knight fra Californien i USA
Illustration: Allen Garns
Vores familie har den juletradition, at vi giver tasker med mad, handsker, huer og andre fornødenheder til folk i nød. I 2016 blev juleaften særlig kold i det område af Californien, hvor vi bor. Vi havde pakket os godt ind, men vi rystede stadig af kulde.
Da vi var på vej hen til en park i nærheden af, hvor vi bor, og hvor mange hjemløse opholder sig, så vi en mand, der sad sammenkrøbet i et busskur under et gammelt tæppe. Min mand, Dennis, stoppede bilen og tog vores søn, Jonathan, med hen for at give manden en taske. Vores datter, Abbey, og jeg blev i bilen og så på.
Manden løftede sit hoved, da Dennis rakte ham tasken. Et stort smil spredte sig i mandens ansigt. De gav hinanden hånden og begyndte at snakke sammen. Det var usædvanligt, for normalt blev der ikke snakket så meget.
Efter flere minutter kom Dennis tilbage til bilen og åbnede bagagerummet.
»Er alt i orden?« spurgte jeg.
»Ja!« svarede han. »Jeg giver ham min jakke. Han har mere brug for den, end jeg har.«
Jeg blev målløs. Det var en virkelig dejlig jakke, som Dennis kun havde brugt nogle få gange. Dennis gik tilbage til manden og hjalp ham i den varme jakke. Manden strålede. Dennis og manden fortsatte med at tale.
Jeg følte mig tilskyndet til at hilse på manden. Jeg åbnede bildøren og Abbey fulgte med mig. Dennis smilede, da vi nærmede os, og han præsenterede mig for manden. Jeg rakte hånden frem og spurgte, hvad han hed.
Han tog min hånd, smilede varmt og svarede: »Jesús.«
Min familie fortsatte samtalen, men jeg hørte ikke meget mere efter det. Jeg tænkte på det bemærkelsesværdige i denne kære mands navn: Jesús – samme navn som vor Frelser. I det øjeblik blev jeg mindet om Frelserens ord: »Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig« (Matt 25:40). Den oplevelse ændrede mig for altid.