Lige til sagen
Jeg har omvendt mig, men jeg føler stadig stor skyld. Hvordan finder jeg fred?
På grund af Jesu Kristi uendelige forsoning kan din skyldfølelse fejes væk, hvis du omvender dig. Men sommetider føler folk skyld skylle ind over sig, når de husker deres synder, selvom de har omvendt sig.
Skyldfølelse eller »bedrøvelse efter Guds vilje« (2 Kor 7:10) kan være nyttig. Det kan gøre, at vi centrerer vores tanker om Jesus Kristus, og føre os til oprigtig omvendelse og forandring. På den anden side kan skam gøre, at vi centrerer vores tanker om os selv, og forhindre os i at gå fremad.
Mormons Bog rummer et godt eksempel på, hvordan vi kan omvende os og derefter nyde fred i Jesus Kristus:
-
Da Ammon huskede sine tidligere synder, fik det ham til at prise Frelseren for hans barmhjertighed, der gjorde, at Ammon kunne føle glæde i stedet for smerte (Alma 26:17-20).1
-
Efter Alma i sit sind »greb fat om denne tanke« om Jesus Kristus og hans forsoning, blev han »ikke mere revet op ved erindringen om [s]ine synder« (Alma 36:17-19). Selvom erindringen stadig var der, blev han ikke længere plaget af den.2