Velsignelser ved selvhjulpenhed
Fra et vidnesbyrd om tiende til tempelpagter
For Ted og Carol Hyatt har de åndelige aspekter ved Kirkens selvhjulpenhedsinitiativ gjort en evig forskel i deres liv.
Carol Hyatt vil aldrig glemme den dag, hendes biskop bad hende om at forestå en selvhjulpenhedsklasse om privatøkonomi. Hun og hendes mand, Ted, var kun lige vendt tilbage til Kirken, efter de havde været væk i 42 år, og hun var naturligvis genert.
Carol havde kendt sin biskop, Todd A. Josi, siden han var dreng. Flere årtier tidligere deltog han i hendes søndagsskoleklasse.
»Hør her, biskop,« sagde hun ærligt til ham, efter hun og Ted var begyndt at komme i kirke igen, »jeg har ikke lyst til at holde tale. Jeg ønsker ikke en kaldelse. Jeg vil bare gerne komme i kirke.«
Men to år senere sad biskop Josi hjemme hos familien Hyatt og talte om Kirkens selvhjulpenhedsinitiativ – noget søster Hyatt aldrig havde hørt om. Da biskoppen havde præsenteret det, bad han hende om at forestå et 12-ugers kursus om principperne bag god økonomisk forvaltning. Så gav han hende håndbogen Personal Finances for Self-Reliance (Privatøkonomi og selvhjulpenhed).
»Jeg ved ikke, hvorfor jeg sagde ja,« fortæller søster Hyatt. »Det skræmmer mig at være sammen med mennesker, jeg ikke kender – også tanken om at skulle være der en aften hver uge i 12 uger med medlemmer af Kirken, der helt sikkert var mere inde i evangeliet, end jeg var. Jeg vidste ikke engang, om jeg kunne hjælpe dem.«
»Det var meget tydeligt«
Biskop Josi blev ikke overrasket over, at søster Hyatt accepterede opgaven trods sin betænkelighed. Han siger, at under stavens selvhjulpenhedskomitémøde i Forest Grove i Oregon i USA, kort tid forinden »kom det til mig, at søster Hyatt havde brug for den velsignelse, der lå i at stå for privatøkonomigruppen. Det slog mig meget tydeligt.«
Biskop Josi håbede, at hun ved at forestå klassen ville overvinde en stor hindring for sin åndelige fremgang: tiendebetaling. »Da jeg kørte hjem den aften,« fortæller han, »fik jeg et stærkt åndeligt indtryk af, at når søster Hyatt gennemgik kurset, ville hun forstå vigtigheden af at betale tiende.«
Søster Hyatt følte sig nervøs og dårlig forberedt, men begyndte at forestå sin klasse i oktober 2017. Efterhånden som søster Hyatt forestod drøftelserne om at håndtere sin økonomi, lægge og holde et budget, spare op til hårde tider, komme ud af gæld, håndtere en økonomisk krise og investere i fremtiden, blev hun mere tryg med rollen som mødeleder, men mindre bekvem med sit personlige eksempel.
Da hun læste i kursushæftet for at forberede sig til den tredje lektion, læste hun, at »tilgangen til selvhjulpenhed i økonomisk forvaltning« omfatter at betale tiende og offerydelser.1 Hun læste også, at det grundlæggende princip til den tilgang er omvendelse og lydighed.2
»Under en af de sidste lektioner indrømmede jeg over for alle, at jeg sikkert var den eneste i hele gruppen, der ikke betalte tiende,« fortæller hun. Den tilståelse affødte støtte fra de 13 klassemedlemmer og drøftelser og vidnesbyrd om velsignelserne ved tiendeloven.
»Jeg ved ikke, hvorfor jeg før var så bekymret over tiende, men jeg indså, at jeg var nødt til at tage det alvorligt og få et vidnesbyrd om det,« siger søster Hyatt. »Da jeg hørte opmuntring fra min gruppe og min mand, sagde Ånden: ›Du kan godt!‹ Jeg fik den ekstra tro, jeg havde brug for, og indså, at jeg ville være en bedre mødeleder, hvis jeg gjorde det, jeg bad min klasse om at gøre.«
Himlens vinduer
Nogle få dage efter den 11. kursusgang gik søster Hyatt hen til biskop Josi i kirken, tog ham i hånden og fortalte, at hun var klar til at efterleve tiendeloven. »Han blev så glad,« siger hun.
Bror Hyatt, der deltog i sin kones klasse, var også begejstret. Han havde selv betalt tiende i det forgangne år, og han havde ofte opfordret søster Hyatt til det ved at minde hende om en velsignelse, hun længtes efter. »Vi kan ikke komme i templet, medmindre du betaler din tiende,« kunne han sige.
Den 26. maj 2018 blev der åbnet for himlens vinduer, og der blev udøst en velsignelse over Ted og Carol Hyatt, som de blot nogle måneder inden ikke havde troet muligt, før søster Hyatt forestod sin klasse. Den dag, på deres 58. bryllupsdag, indgik de pagter og blev beseglet i templet i Portland i Oregon.
Parret Hyatt beskriver den oplevelse som »en smuk dag og en forunderlig velsignelse«, som de altid vil være taknemmelige for. Søster Hyatt tilføjer, at hun også altid vil være taknemmelig for en opmuntrende ægtefælle, en inspireret biskop og en hel klasse, der, føler hun, hjalp hende mere, end hun hjalp dem. For at vise deres kærlighed og støtte deltog næsten alle klassemedlemmerne ved Hyatt-parrets besegling.
»Folk kan få så meget ud af Kirkens selvhjulpenhedsinitiativ, især den åndelige del af det,« siger søster Hyatt. »Det er den åndelige del, der gør det så værdifuldt. For min mand og jeg har det gjort en evig forskel.«