Mine husketing fra konferencen
»En ven fortalte mig, at mens han læser taler fra generalkonferencen, laver han en liste over, hvad vores kirkeledere har bedt os om at gøre. Derefter bruger han listen til at sætte mål, der vil hjælpe ham til at følge deres råd. Jeg har besluttet at begynde på min egen liste. Det har gjort en forskel for mig, når jeg tænker over talerne og overvejer, hvad jeg har brug for at gøre. Det hjælper mig virkelig til at fokusere på det, der er vigtigst.«
– Edna Washburn fra Utah i USA
Hvad gør du anderledes på grund af det, du har lært ved generalkonferencen? Indsend din historie til liahona.lds.org , eller del den på facebook.com/liahona.
Her er nogle få opfordringer, vi har hørt fra generalkonferencen. Overvej at gennemgå talerne for at komme flere opfordringer på listen.
»[Overvej], hvad I kan gøre for at være mere omfavnende, accepterende og hjælpsomme mod [nye venner], og [begynd] så … allerede på næste søndag« (Ulisses Soares, »Én i Kristus Liahona, nov. 2018, s. 39).
»[Læs] indgående og eftertænksomt … denne åbenbaring [om synet om de dødes forløsning i Lære og Pagter 138 ]« (M. Russell Ballard, »Synet om de dødes forløsning Liahona, nov. 2018, s. 73).
»Vend tilbage til Herrens hus med jeres sårede hjerte og jeres slægtsnavne så ofte som muligt« (Neil L. Andersen, »Såret Liahona, nov. 2018, s. 85).
Svar på spørgsmål
Jeg plejede at have et vidnesbyrd, men på det seneste har det været sværere at tro på, at Gud er der. Kan min tro nogensinde blive lige så stærk, som den engang var?
»For nogle er det at tro svært. Nogle gange kommer vores stolthed i vejen. Vi tænker måske, at fordi vi er intelligente, uddannede eller erfarne, kan vi ganske enkelt ikke tro på Gud. Og vi begynder at betragte religion som dårskab.
Efter min erfaring er tro ikke som et maleri, vi ser på, beundrer og taler og teoretiserer om. Den er snarere som en plov, som vi, i vores ansigts sved, sætter på jorden og laver furer med, deri sår vi, og det bærer frugt og bliver ved med at bære frugt.
Hold jer nær til Gud, så vil han holde sig nær til jer. Det er løftet til alle, der stræber efter at tro.«
Hvilke spørgsmål havde du, som blev besvaret ved konferencen? Del din oplevelse på facebook.com/liahona .
Del dine tanker på Liahonas facebookside, eller skriv dem i din dagbog!
»Det bedste i livet er centreret om Jesus Kristus og forståelse af de evige sandheder om, hvem han er, og hvem vi er i vores forhold til ham.«
Ældste Jack N. Gerard fra De Halvfjerds, »Nu er tiden inde Liahona, nov. 2018, s. 109.
Grav dybere
Påtage sig hans navn
Præsident Russell M. Nelson mindede os om vigtigheden af, at vi påtager os Frelserens navn, både som Kristi disciple og som medlemmer af hans kirke. »Når vi udelader hans navn fra hans kirke, fjerner vi ham ubevidst som vores hovedfokus i livet«, sagde han.
»Når vi påtager os Frelserens navn, indebærer det, at vi – gennem vores handlinger og vores ord – erklærer og vidner for andre, at Jesus er Kristus« (»Kirkens rette navn Liahona, nov. 2018, s. 88). Mange andre ledere opfordrede os også til at grunde over, hvordan vi bedre kan påtage os hans navn.
Præsident Henry B. Eyring opfordrede os til at stille os selv to spørgsmål: »Hvad må jeg gøre for at påtage mig hans navn?« og »Hvordan kan jeg vide, at jeg gør fremskridt?« (»Prøv, prøv, prøv Liahona, nov. 2018, s. 91).
Ældste Robert C. Gay kom med tre måder, hvorpå vi kan påtage os Frelserens navn (se »Lad os påtage os Jesu Kristi navn Liahona, nov. 2018, s. 97-99).
Ældste Paul B. Pieper fortalte, hvad det vil sige virkelig at påtage sig Jesu Kristi navn (se »Alle må påtage sig det navn, der er givet af Faderen Liahona, nov. 2018, s. 43-45).
Overvej at nedskrive dine tanker og følelser i din dagbog, mens du studerer, hvad det vil sige at påtage sig Herrens navn.