Kun digitalt
En lille smule omsorg
Sommetider kan en lille ting gøre en stor forskel.
»Hvordan har du det?«
Jeg er sikker på, at manden ved kassen allerede havde sagt det til en del mennesker den dag. Det var en lille tankstation, og jeg ville bare hurtigt købe en flaske vand og komme tilbage i min bil. Men dette rutinemæssige spørgsmål var – denne gang – anderledes. Han kunne ikke vide, hvor meget jeg havde brug for at høre de enkle ord.
Han kunne ikke vide, at jeg var kørt ind på denne tankstation, fordi jeg ikke kunne se vejen for bare tårer.
Han kunne ikke vide, hvor stor smerte jeg følte, eller hvor svært det var for mig at finde styrken til at gå derind.
Han kunne ikke vide, hvor sårende det var, at alle andre på tankstationen undgik øjenkontakt med mig og mit tårevædede ansigt.
»Hvordan har du det?« spurgte han med oprigtig bekymring i sine øjne og sin stemme. Jeg prøvede at smile, mens jeg kæmpede med at holde tårerne tilbage – denne gang var det taknemmelighedstårer.
»Jeg er okay,« svarede jeg ærligt. For nu, hvor der var en, der havde været venlig nok til at lægge mærke til mig, havde jeg det okay.
Bare bemærkelsesværdigt
Det kan være overvældende at tale om tjeneste. Jeg hører historier om imponerende humanitære projekter rundt om i verden og historier om folk, der har viet deres liv til vigtige sager. Og selvom jeg er taknemmelig for deres indsats, ledsages disse historier ofte af et stik af skyld. Jeg ved, hvor vigtigt det er at drage omsorg. Og hvad mere er – så ved jeg, hvor glad jeg er, når jeg tjener andre. Så hvorfor gør jeg det ikke oftere?
Jeg mister ofte modet, når jeg tænker på alle de ting, jeg kunne gøre, og jeg har en tendens til at glemme de ting, jeg gør. Jean B. Bingham, Hjælpeforeningens hovedpræsident, har talt om, hvor stor en virkning små venlige handlinger kan have. Hun har forklaret, at Jesus Kristus var et perfekt eksempel på at vise omsorg, fordi han »smilede … til, talte med, gik med, lyttede til, tog sig tid til, opmuntrede, underviste, bespiste og tilgav« andre (»Udvis omsorg som Frelseren«, Liahona, maj 2018, s.104).
Når jeg tænker på den betydningsfulde tjeneste, andre har vist mig, kommer jeg mest til at tænke på de små ting: At få en opmuntrende sms fra min bofælle, der lagde mærke til, at jeg havde en hård dag. Eller at min søster spurgte, om jeg ville med ud og løbe med hende, da jeg ikke vidste, hvor desperat jeg havde brug for at snakke. Eller min biskop, der trak mig til side for at snakke, fordi han syntes, at jeg virkede ked af det. Eller at støde ind i en gammel bekendt, der ikke blot huskede mit navn, men standsede op for at spørge, hvordan livet behandlede mig. Disse mennesker viste omsorg ved at lægge mærke til mig og vise, at de brød sig om mig. Det gjorde en forskel.
Når jeg husker de små, men betydningsfulde venlige handlinger, husker jeg, at jeg også er i stand til at gøre en forskel i nogles liv. Og jeg er ikke alene i stand til det – jeg gør det. Lidt efter lidt, en dag ad gangen.
En dag bliver jeg måske en del af et stort humanitært projekt, der gør mig i stand til at hjælpe folk overalt i verden. Men her og nu vælger jeg, i stedet for at have dårlig samvittighed over ikke at lægge mærke til alle, at lægge mærke til nogle. Man ved aldrig, hvilken virkning det kan have at drage en lille smule omsorg.