Vor himmelske Fader sendte et memo

Carol Whitaker fra Oregon i USA

Efter 11 års kamp mod demens døde min mand. For mig var det bittersødt, at han gik bort. Jeg havde været hans sygepasser, ven og kæreste, og selvom jeg var glad for, at han ikke længere skulle lide, savnede jeg ham forfærdeligt. Jeg troede, at jeg kendte til sorg, men den tristhed og følelse af tab sendte mig ned ad en vej, jeg ikke havde set komme.

Til stor forfærdelse og overraskelse for mig krøb negativiteten ind i mit liv. Jeg følte mig ignoreret, nyttesløs og usynlig for min familie, venner og menighedens medlemmer. Jeg svælgede i selvmedlidenhed og følte mig forurettet.

En søndag sad jeg bagest i kirkesalen. Jeg så en venlig og udadvendt søster hilse på andre medlemmer af menigheden. Hun var venlig og storsindet mod alle.

»Men,« tænkte jeg, »hun har aldrig spurgt, hvordan jeg har det, hun har aldrig kondoleret, hun har aldrig givet udtryk for, hvor svært det må være for mig, at min mand er gået bort!«

Disse negative tanker fortsatte, da nadversalmen begyndte. Jeg følte ikke, at jeg kunne tage nadveren med sådan en vrede i mit hjerte.

»Du må bede om hjælp til at blive fri for disse følelser nu!« tænkte jeg.

Jeg bad om, at det mørke måtte blive fjernet. Den søster fortjente på ingen måde min modvilje. Jeg bad om tilgivelse og hjælp til at lade min bitterhed fare. På det tidspunkt, hvor der stod en diakon foran mig med nadverbakken, følte jeg, at jeg kunne tage nadveren. I ugens løb fortsatte jeg med at bede om vejledning.

Søndagen efter kom jeg ind i foyeren og så den kvinde, jeg havde fokuseret på ugen før.

»Åh, Carol!« sagde hun. »Jeg har tænkt så meget på dig! Jeg kan kun gætte mig til, hvor svært det må have været for dig. Du tog dig af din mand så længe. Det må have været en svær tilpasning for dig. Hvordan har du det?«

Vi talte sammen i et par minutter, og hun gav mig et dejligt knus. Jeg var målløs. Jeg satte mig på min sædvanlige bænk i kirkesalen med et stort smil. Jeg takkede straks vor Fader i himlen. Han havde sendt denne gode søster et memo om at sige det, jeg havde brug for at høre. Fra det tidspunkt har jeg følt, at vor himmelske Fader er opmærksom på mig. Han har givet mig styrke til at forlige mig med, at det er et andet liv, der venter mig nu.