Han ønsker det bedste for mig
»For din kærlighed mod mig især« (Børnenes sangbog, s. 16-17)
Da jeg var barn, kunne jeg godt lide at gøre de ting, min far gjorde. Han arbejdede som læge. Jeg var ofte med ham på hospitalet, hvor jeg så ham hjælpe sine patienter. At se, hvad min far gjorde, fik også mig til at ville være læge.
En dag var jeg på vej ind på hospitalet sammen med min far. En anden læge var på vej ud. Han så mig og spurgte min far: »Er det din søn?« Min far sagde ja. Lægen satte sig på hug for at se på mig. Han spurgte: »Hvad vil du være, når du bliver stor?«
Jeg svarede: »Jeg vil være læge, ligesom min far.« Så sagde han: »Godt, jeg håber, du bliver lige så god en læge, som han er.« Men min far sagde: »Nej, jeg ønsker, at han bliver bedre end mig.«
Det fik mig til at forstå, at min far virkelig elskede mig. Han ønskede det bedste for mig.
Flere år senere kom jeg i tanke om den situation. Min hustru og jeg blev undervist af missionærerne. Missionærerne spurgte mig: »Tror du, at du kan blive som Gud?« Det havde jeg aldrig tænkt på. Men jeg tænkte: »Hvis vor himmelske Fader faktisk er min Fader, så ønsker han det bedste for mig, ligesom min far gjorde. Han ville ønske, at jeg var i stand til at blive som ham.« Så jeg svarede missionærerne: »Ja, jeg tror, at jeg kan blive som vor himmelske Fader.«
I det øjeblik, jeg svarede, vidste jeg, at det, jeg sagde, var sandt.
Jeg ønsker, at I skal vide, at jeres himmelske Forældre elsker jer meget højt. De ønsker det bedste for jer. I kan blive, som de er.